Praktiske informationer

Praktiske informationer

Vi har her samlet alle de praktiske oplysninger samt handelsbetingelser, som kan være relevante, når man deltager i et arrangement hos os.

Tilmelding
Man kan tilmelde sig alle vores arrangementer helt frem til dagen før afholdelsen enten online på hjemmesiden, som er åbent døgnet rundt, pr. e-mail eller ved telefonisk kontakt inden for vores åbningstid, som er mandag til fredag fra kl. 8:30 – 16:30. For at sikre sin plads, da der er et begærænset antal deltagerpladser på holdene, anbefaler vi altid, at man tilmelder sig i god tid. Når man har tilmeldt sig, modtager man umiddelbart efter en bekræftelse pr. e-mail.

Forhåndsreservation
Da mange af vores arrangementer har et begrænset antal deltagerpladser, er det også muligt at lave en forhåndsreservation. Man er dermed sikret en plads på holdet helt uforpligtende og uden nogen form for økonomisk hæftelse. Vilkårene for reservationen afhænger af arrangement og aftale.

Tilfredshedsgaranti – man kan trygt handle hos os
Det er absolut altafgørende for os, at vores kunder er tilfredse med vores forløb. Vi lever af glade, tilfredse kunder og gode anbefalinger, hvorfor vi straks reagerer, såfremt dette ikke skulle være tilfældet. Vi hører derfor meget gerne, hvis der er tilbagemeldinger ifm. et forløb, så vi har mulighed for at sikre, at dette ikke sker i fremtiden. Vi vil selvfølgelig kompensere i form af et nyt forløb, pengene refunderet el.lign., såfremt vi finder feedbacken berettiget. Man kan derfor trygt handle hos os.

Sådan sikrer vi høj kvalitet
En af vores kerneværdier er at kunne præsentere landets dygtigste og mest passionerede undervisere og foredragsholdere. Derfor deltager de også løbende på udviklingsforløb for at opnå den nyeste viden inden for deres felt. Derved er de altid opdaterede på, hvad der rører sig i branchen og på markedet. Desuden vurderer vi også undervisernes og foredragsholdernes performance ud fra deltagernes evalueringer, som de udfylder efter endt forløb, hvilket sikrer, at deres professionelle indstilling og engagement fastholdes.

Vi bruger desuden deltagernes evalueringer til konstant at forbedre os, således at vi kan udbyde de bedst mulige arrangementer til vores kunder.

Afbestilling og flytning
Af hensyn til vores begrænsede antal deltagerpladser gælder følgende afbestillings- og flytningsbetingelser.

Tilmeldingen er personlig og bindende, og deltagergebyret kan som udgangspunkt derfor ikke refunderes. Såfremt man bliver forhindret i at deltage, er man velkommen til at overdrage sin plads til en kollega mod et administrationsgebyr på kr. 300 ekskl. moms. Alternativt kan man også blive rykket til en anden dato eller et andet pristilsvarende forløb mod et administrationsgebyr på kr. 600 ekskl. moms.

Afholdelsesfaciliteter
Alle vores arrangementer afholdes i skønne og inspirerende hotelomgivelser og varer som udgangspunkt fra kl. 8:30 – 16:00. Dagen starter med registrering, morgenmad og networking kl. 8:30, og undervisningen går i gang kl. 9:00. Der vil blive serveret frokost i hotellets delikate restaurant fra kl. 12:00 – 13:00 og kl. 14:00 vil the, kaffe og kage blive sat frem. Arrangementet forventes afrundet og afsluttet kl. 16:00.

Transport og parkering
Vi samarbejder med forskellige hoteller landet over, og bestræber os så vidt muligt på, at der både er mulighed for offentlig transport samt parkering. Yderligere information følger ifm. det specifikke arrangement.

Diplom
Alle deltagere modtager efter endt forløb et personligt diplom som bevis på deres deltagelse.

Priser
Vores priser er ekskl. moms og varierer afhængigt af forløb.

Inkl. i prisen:

  • Kvalitetssikrede kurser, konferencer og uddannelser
  • Højaktuelle forløb
  • Branchens bedste og mest kompetente undervisere og foredragsholdere
  • Central lokation med undervisning i skønne og inspirerende omgivelser og med fuld forplejning
  • Networking med ligesindede
  • Personligt diplom
  • E-learning materiale
  • Kundeservice pr. telefon, e-mail og chat.

Betaling
Umiddelbart efter tilmelding modtager man en faktura pr. e-mail. Såfremt den skal sendes elektronisk, bedes man oplyse virksomhedens EAN nr. ved tilmelding.

Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato. Priserne er anført i danske kroner ekskl. moms.

Det er muligt at dele fakturaen op i rater, såfremt det ønskes. Disse rater skal som minimum være á kr. 20.000 ekskl. moms og kan max brydes op i tre rater.

Forbehold
Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i tid, sted, pris, aflysninger, trykfejl og indhold samt force majeure. Det kan være tilfældet, hvis det f.eks. vurderes, at et for lavt antal deltagere medfører, at den enkelte ikke får maksimalt udbytte på dagen. Ligeledes hæfter vi ikke for eventulle direkte eller indirekte tab, der måtte være som følge af aflysning, undervisningens eller materialets beskaffenhed.

Det er vigtigt, at man løbende holder sig opdateret om vores betingelser på vores hjemmeside, da vi forbeholder os retten til løbende at ajourføre disse.

Nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev og holde dig opdateret på kurser, konferencer, uddannelser m.m.

Tilfredshedsgaranti – man kan trygt handle hos os

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere