Pris

4.999kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted

Få konkret viden og nyttige værktøjer til at holde skarpe oplæg med ro i maven.

Dette kursus er til dig, der gerne vil professionalisere din mundtlige kommunikation, øge din gennemslagskraft og føle dig sikrere imens.

Kursets formål

Få et koncentrat af retorikkens nyttigste redskaber i en klar og enkel form ledsaget af øvelser, så du med det samme kan koble redskaberne til din egen hverdag. Du får et nyt blik på dine retoriske kernekvaliteter og faldgruber, og du får genveje til både at forberede, formulere og præsentere dit stof.

Efter endt kursus kan du arbejde mere målrettet med dine præsentationer, og du har fået fornyet viden om, hvordan du kan skrue op for din gennemslagskraft og ned for nervøsiteten.

Kursets indhold

  • Opvarmning af dine retoriske muskler
  • Troværdighedens grundtrin
  • Dine retoriske kernekvaliteter og faldgruber
  • Kend din målgruppe
  • Find det overbevisende indhold
  • Fang og fasthold opmærksomheden – dispositionens psykologi
  • Smør retorisk lim på dine budskaber, så de er til at huske
  • Håndter nervøsiteten, så den hjælper dig – ikke hæmmer dig
  • Hold oplæg i små, trygge grupper og få feedback.

Kursets underviser

Underviseren for dagen er Tina Reichstein, som er cand.mag. i dansk og retorik og yderst erfaren inden for undervisning i dansk sprog og kommunikation. Derudover er Tina direktør i Syntaksis, hvor hun rådgiver og underviser inden for bl.a. den skriftlige og mundtlige kommunikation. Tina har desuden lang erfaring i sprogpolitikker og sproglig branding.

Tina Reichstein
Cand.mag. i dansk og retorik
4.75/5 (211 evalueringer)

Tina er en erfaren og inspirerende underviser og rådgiver inden for dansk sprog og kommunikation. Hun har en cand.mag. i dansk og retorik og har siden 2004 været selvstændig med firmaet Syntaksis. Inden Tina sprang ud som virksomhedsejer arbejdede hun som ekstern lektor på København universitet og som redaktør og sproglig rådgiver inden for pensions- og forsikringsbranchen. God kommunikation er grundlaget for enhver vellykket samtale – om den foregår mundtligt eller skriftligt. Og hvis samtalen kun går en vej, så er det ekstra vigtigt, at der er tænkt over, hvordan der bliver kommunikeret. Det er de tanker, som Tina altid har arbejdet efter, og som hun har arbejdet videre med gennem efteruddannelse. Derfor har hun blandt andet kastet sig over den journalistiske verden ved at tage flere kurser og uddannelser inden for journalistfaget. Alt det har hendes deltagere stor glæde af, når hun med entusiasme formidler sin viden og kunnen om kommunikation. Tinas store passion for sprog og kommunikation har også haft mere konkrete resultater. For det første to bøger, ”Skriveguide” og ”Sprogpolitik”. Og for det andet Sprogprisen.dk, som hun var med til at indstifte i 2011. Sprogprisen sætter fokus på det skriftlige sprog både i det private erhvervsliv og den offentlige sektor og uddeler hvert år priser for det gode danske sprog. Underviser på Chefsekretærkonferencen, Din skriftlige kommunikation, Kommunikation på tværs af organisationen og Koordinatoruddannelsen.

LÆS MERE
En rigtig god oplevelse

“Alt spillede rigtig godt sammen – dygtig underviser, en flok positive og engageret kursister, gode forhold med flotte lokaler og god mad. Samlet set en rigtig god oplevelse.” 

– Tina B., Dangaard Group A/S
Virkelig dygtig formidler

“Tina er virkelig dygtig til at formidle. Jeg fik en masse gode værktøjer med hjem.”

– June Bjaarnø, Hvidovre Kommune
Meget inspirerende underviser

“Underviseren var meget inspirerende med gode eksempler.”

– Mette Pedersen, Holstebro Kommune

Kursets målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der gerne vil have enkle værktøjer på højt plan. Kurset har fokus på, at al ny viden skal kunne omsættes direkte i din hverdag. Du kan både have en baggrund som leder eller medarbejder. Individuelle øvelser sikrer, at du hele tiden vil arbejde med cases, der tager afsæt i dig selv.

Kursets afholdelsessted

Kurset afholdes i luksuriøse, 5-stjernede omgivelser på Copenhagen Marriott Hotel i København og på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Århus. Begge hoteller tilbyder fantastiske og inspirerende kursusfaciliteter og vil sørge for en udsøgt fuld forplejning i deres delikate restauranter. Du går altså ikke kun hjem med ny viden og brugbare arbejdsværktøjer, du går også hjem med en uforglemmelig oplevelse.

Kursets praktiske informationer

I forbindelse med kurset vil du modtage et inspirerende og lærerigt e-learning materiale med viden om og værktøjerne til at holde gode oplæg med fokus på at skabe kontakt og overbevisning.

Da der er mange praktiske øvelser på dagen, er deltagerantallet begrænset. Vi anbefaler, at du tilmelder dig allerede nu, hvis du og dine kolleger vil være sikret en plads.

Program

Kl. 8.30
Morgenmad og velkomst
Kl. 9.00
De retoriske grundtrin

– Opvarmning af dine retoriske muskler
– Troværdighedens grundtrin
– Dine retoriske kernekvaliteter og faldgruber

Kl. 10.30
Pause
Kl. 10.45
Genvejen fra tanke til tale – få sagt det rigtige

– Kend din målgruppe
– Find det overbevisende indhold

Kl. 12.00
Frokostpause
Kl. 13.00
Sig det, så det gør indtryk og huskes

– Fang og fasthold opmærksomheden – dispositionens psykologi
– Smør retorisk lim på dine budskaber, så de er til at huske

Kl. 14.30
Pause
Kl. 14.45
Vær tryg og sikker i din levering af budskabet

– Håndter nervøsiteten, så den hjælper dig – ikke hæmmer dig.
– Hold oplæg i små, trygge grupper og få feedback

Kl. 16.00
Afslutning – Montus takker af for i dag!

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Arrangementet inkluderer fuld forplejning, e-learning materiale samt diplom som bevis for din deltagelse. Der vil desuden være rig mulighed for at netværke med de øvrige deltagere samt underviser.

Pris

4.999kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted
Kursusevalueringer

  1. Dee Tversted Harboe, Grundfos Holding A/S

    “Det er en fornøjelse at være på kursus med Tina. Hun fanger mig som ikke mange undervisere gør, og formidler stoffet på en god og relevant måde. Og som altid en fantastisk service fra Montus :-)”

SKRIV EN ANMELDELSE

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Deltag på kurset som mange andre
Afholdes i 5-stjernede omgivelser
Brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os ved at sende en e-mail til info@montus.dk. Du kan også ringe ind til os. Vi sidder klar til at tage imod din henvendelse.

Ofte stillede spørgsmål
Er der venteliste til udsolgte kurser?

Ja, du kan godt skrives på ventelisten til et udsolgt kursus. Dog garanterer vi ikke, at du kan få en plads på holdet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig første ledige dato og samtidig skriver til os på info@montus.dk, hvis du ønsker en plads på ventelisten.

Kan man lave en forhåndsreservation?

Ja! Da mange af vores arrangementer har et begrænset antal deltagerpladser, er det muligt at lave en forhåndsreservation. Du er dermed sikret en plads på holdet helt uforpligtende og uden nogen form for økonomisk hæftelse. Vilkårene for reservationen afhænger af arrangement og aftale.

Afholder I firmakurser?

Ja, vi hjælper årligt mange virksomheder med afholdelse af skræddersyede, interne firmakurser, hvor vores undervisere kommer ud til jer, når det passer ind i kalenderen. Læs mere her.

Hvor længe varer kurset?

Kurserne varer som udgangspunkt fra kl. 8:30 – 16:00. Dagen starter med registrering, morgenmad og networking fra kl. 8:30, og undervisningen går i gang kl. 9:00. Der vil blive serveret frokost i hotellets delikate restaurant fra kl. 12:00 – 13:00 og kl. 14:30 serveres the, kaffe og kage. Arrangementet forventes afrundet og afsluttet kl. 16:00.

Kan jeg få tilskud fra en kompetencefond?

Der findes forskellige muligheder for at søge økonomisk støtte til kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. Næsten alle overenskomster har en aftale om en kompetencefond. Fra kompetencefonden kan der søges tilskud til kurser- eller uddannelsesforløb for ansatte omfattet af overenskomsten.

Fonden finansieres ved, at arbejdsgiverne årligt indbetaler et obligatorisk beløb for de medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst med tilhørende kompetencefond.

Der findes kompetencefonde for offentligt ansatte samt brancheforeninger og organisationer for privatansatte.

Offentlige:
Den Kommunale Kompetencefond
Den Regionale Kompetencefond
Den Statslige Kompetencefond

Private:

Industriens Kompetenceudviklingsfond
Kompetencefondene for Dansk Industri, HK Handel og HK Privat
Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

Sådan ansøger du til kompetencefondene:

  • Tal med din leder om dine udviklingsmuligheder. Det er din leder, der i sidste ende skal godkende din ansøgning
  • Find pris, start- og slutdatoer samt link til det kursus- eller uddannelsesforløb, du gerne vil søge støtte til. Se hele vores kursuskatalog her.
  • Udfyld og indsend din ansøgning til den pågældende kompetencefond
  • Endeligt skal ansøgningen underskrives af dig, din leder og din tillidsrepræsentant / faglige organisation. Du kan forvente svar inden for ca. to uger.

Når du skal udfylde din ansøgning, skal du have følgende oplysninger klar:

  • Arbejdspladsens P-nummer (10 cifre)
  • Navn på det kursus- eller uddannelsesforløb, du ønsker at deltage på
  • Navn på kursusudbyder
  • Start- og slutdatoer for uddannelsen
  • Pris på uddannelsen og evt. transport- og materialeudgifter
  • Kontaktoplysninger (e-mail og tlf.) på din leder og tillidsrepræsentant.

I kan også søge tilskud som gruppe. Dette kan I dog kun gøre, hvis alle medarbejderne deltager på samme uddannelse, har samme leder, har samme tillidsrepræsentant og er dækket af samme overenskomst.

Læs mere her.

Kan jeg få rabat?

Der er mulighed for rabat ved tilmelding af flere personer fra samme virksomhed. Der er også mulighed for at opnå rabat, hvis du ønsker tilmelding til flere kurser i samme ordre.

Kontakt os for at høre mere om rabatmulighederne.

Hvornår sker fakturering og betaling?

Umiddelbart efter tilmelding modtager du en faktura pr. e-mail. Såfremt den skal sendes elektronisk, bedes du oplyse virksomhedens EAN nr. ved tilmelding.

Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato. Priserne er anført i danske kroner ekskl. moms.

Se alle spørgsmål og svar her

Relaterede kurser