Pris

14.999kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted

Skab mere salg i din rolle som salgsansvarlig ved at løfte dit fokus til et højere strategisk niveau

De færreste virksomheder kan eksistere uden salg. I din rolle som salgsansvarlig er det derfor helt afgørende, at du arbejder systematisk og strategisk med salgsarbejdet. Dette gælder både ift. at “sparke døren ind” hos nye kunder, men særligt også ift. kundeplejen af virksomhedens nuværende og tidligere kunder.

Uddannelsens 3 moduler:
Modul 1: Din rolle som Key Account Manager
Modul 2: Salgspsykologi – forstå din kunde, og øg salget
Modul 3: Strategisk markedsfokus – en effektiv kilde til vækst

Udbytte

✔️Du lærer om de nyeste strømninger, trends og salgsteknikker
✔️ Du får en systematisk metode til arbejdet med dine kundeemner samt udarbejdelse af kundeplaner- og analyser
✔️ Du lærer at identificere beslutningstagere og deres beslutningsmønstre
✔️ Du får styrket dine kommunikations- og samarbejdsevner
✔️ Du forstår, hvad gode kunderelationer er og lærer at opbygge og bevare tillid og troværdighed
✔️ Du lærer at bruge forretningsstrategien som styringsværktøj
✔️ Du vil modtage konkrete salgsværktøjer og prognoseredskaber.

Målgruppe

Uddannelsen er for alle salgsprofiler, der arbejder med salgsledelse og Key Account Management (KAM) og ønsker at lære at analysere, tilrettelægge og gennemføre salg på strategisk niveau.

Undervisere

Der er tilknyttet flere erfarne undervisere til at dække uddannelsens forskellige fagområder. Dette for at sikre størst muligt udbytte for deltagerne.

Anders Tolsgaard
Adjunkt & selvstændig konsulent
4.9/5 (17 evalueringer)

Anders er en erfaren underviser, der dagligt bestrider sin rolle på et erhvervsakademi, hvor hans primære undervisningsområder omfatter salg, salgspsykologi og marketing. På erhvervsakademiet er han knyttet til efteruddannelsesafdelingen, hvilket har givet ham en bred forståelse for forskellige virksomheder og brancher. En betydelig skare af mellemledere, salgschefer og marketingprofessionelle har haft glæde af hans ekspertise. Anders besidder selv en PBA i International Sales & Marketing og har yderligere udbygget sin kompetence med en omfattende række af kurser og certificeringer. Han agerer ligeledes som mentor for adskillige lokale opstartsvirksomheder, hvor han bidrager med sin ekspertise og vejledning inden for områderne salg og marketing. I sin undervisning sætter Anders stor fokus på indlevelse, dialog og medinddragelse. Han stræber altid efter at involvere deltagerne ved at relatere undervisningen til deres egne brancher og virksomheder, hvilket sikrer, at undervisningen forbliver relevant og praksisorienteret. Anders møder altid op med højt humør og masser af energi, hvilket smitter af på hele lokalet. Underviser på Key Account Manager-uddannelsen, Din rolle som Key Account Manager-uddannelsen og Salgspsykologi.

LÆS MERE
Kåre Bjørn Jensen
Chefkonsulent, underviser og serieiværksætter
4.68/5 (127 evalueringer)

Kåre er chefkonsulent og har undervist siden 2000 i en bred vifte af programmer og discipliner. Han er oprindeligt uddannet i mediebranchen og har, i kraft af en stor interesse for data, stærke ankerpunkter i såvel Excel og de øvrige Office-programmer som i medieverdenens programmer og systemer til web, video og sociale medier. Kåres spidskompetence er at gøre komplekse emner letforståelige og konkret anvendelige, og da han sideløbende med sit virke som konsulent og underviser også har været serieiværksætter, tænker han naturligt i forretningsprocesser og værdiskabelse. Gennem sine mere end 20 år med undervisning og konsulentarbejde, har Kåre serviceret en bred vifte af mellemstore og store virksomheder, fagforeninger, kommuner og andre offentlige myndigheder mv. Underviser på Den IT-sikre organisation, Strategisk markedsfokus – en effektiv kilde til vækst samt en række IT-kurser.

LÆS MERE
Tak for et godt forløb

”Fantastiske undervisere, I har fundet. Det, at vi kun var 5 på hele forløbet, gjorde noget specielt, og der var plads til alle, og underviseren nåede rundt.”

– Rikke Kromann Larsen, Eldan Recycling A/S
Fantastisk energi

“Fantastisk energi. Underviserne var gode til at gøre formidlingen let forståelig og praksisnært.”

– Helle Cornett Pedersen, Socialstyrelsen
En undervisning hvor man fik så MEGET med hjem, og som jeg varmt vil anbefale.

“Fantastiske undervisere, som virkelig kunne formidle sit stof. En undervisning, hvor man fik så MEGET med hjem, og som jeg varmt vil anbefale. Jeg har virkelig fået nogle redskaber, som jeg kan bruge i mit job.”

– Berit Martinussen, Socialstyrelsen

Praktisk

Uddannelsen strækker sig over 3 moduler med ca. to ugers mellemrum mellem hvert modul. Alle moduler starter med morgenmad kl. 8:30 og slutter kl. 16:00.

Uddannelsen afholdes i lækre, 5-stjernede omgivelser på Copenhagen Marriott Hotel og på Radisson Blu Scandinavia Hotel, som begge byder på inspirerende mødefaciliteter og udsøgt fuld forplejning.

Inden hvert modul modtager du et praksisnært og direkte anvendeligt undervisningsmateriale til at styrke din rolle som Key Account Manager.

Alle moduler indeholder intense undervisningsdage med gruppedebatter, plenumdiskussioner, cases og en lang række praktiske øvelser. Medbring derfor egen computer.

Ved afslutning på uddannelsen modtager du et uddannelsescertifikat.

Program

MODUL 1

Dette modul kigger nærmere på definitionen af din rolle som Key Account Manager og ikke mindst relationen til virksomhedens nøglekunder. Du præsenteres også for en systematisk metode til at bearbejde dine største kunder og kundeemner. Desuden sætter vi fokus på at optimere udarbejdelsen af kundeplaner og –analyser samt identificere de formelle og uformelle beslutningstagere.

  • Definition af rollen som Key Account Manager og dine muligheder og begrænsninger
  • Kundens købemotiver, behov og udfordringer
  • Identifikation af beslutningstagere og beslutningsmønstre
  • Gode personrelationer i kundens organisation
  • Din adfærd over for den professionelle indkøber
  • Personlig handlingsplan.
MODUL 2

Dagen har fokus på salgssituationen og herunder temaer som kundekontakt, kommunikation, samarbejde, troværdighed og kundeadfærd. Et solidt kendskab hertil er uundgåeligt, hvis du skal opnå succes i dit salgsarbejde og skabe en tæt samarbejdsrelation til kunden.

  • Salgets struktur og cyklus
  • Kundekontakt og etablering af salgs(sam)taler
  • Nå ind til kundens købevilje
  • At lukke en god forretning
  • At opbygge tillid og troværdighed
  • Aflæse kundens adfærdsstil
  • Præsentation af den optimale løsning for kunden
  • Hvordan skabes merværdi for kunden
MODUL 3

At arbejde med et strategisk markedsfokus er en nødvendighed, hvis du vil vinde kunderne og gøre dine konkurrenter til tabere. Dagen vil derfor have et skarpt fokus på at forstå det marked, din virksomhed opererer i samt vigtigheden af løbende og strategisk fornyelse for at sikre innovation og differentieret forretning.

  • Forretningsstrategien som styringsværktøj
  • Betydningen af din virksomheds markedsvilkår
  • Markedsvilkårene for dine kunder
  • Innovation i salgsprocessen
  • Differentieringen af dit salg ift. konkurrenternes
  • Opnå virksomhedens ønskede markedsposition.

Download PDF-materiale her.

Har du brug for rådgivning eller hjælp til tilmelding, må du endelig kontakte os på tlf. +45 5372 8000 eller e-mail info@montus.dk.

(2 kundeanmeldelser)
Pris

14.999kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted
Kursusevalueringer

  1. Lis Højgaard Mieritz, Haslev Idrætsefterskole

    ”Det har været nogle meget kompetente undervisere, der alle formåede at formidle deres viden. Jeg har fået rigtig meget ud af alle moduler, og vi har været en god gruppe, der har fungeret fint sammen både fagligt og socialt. Alt har været godt :)”

  2. Berit Martinussen, Socialstyrelsen

    “Fantastiske undervisere, som virkelig kunne formidle sit stof. En undervisning, hvor man fik så MEGET med hjem, og som jeg varmt vil anbefale. Jeg har virkelig fået nogle redskaber, som jeg kan bruge i mit job.”

SKRIV EN ANMELDELSE

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Deltag på uddannelsen som mange andre
Afholdes i 5-stjernede omgivelser
Brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os ved at sende en e-mail til info@montus.dk. Du kan også ringe ind til os. Vi sidder klar til at tage imod din henvendelse.

Ofte stillede spørgsmål
Er der venteliste til udsolgte kurser?

Ja, du kan godt skrives på ventelisten til et udsolgt kursus. Dog garanterer vi ikke, at du kan få en plads på holdet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig første ledige dato og samtidig skriver til os på info@montus.dk, hvis du ønsker en plads på ventelisten.

Kan man lave en forhåndsreservation?

Ja! Da mange af vores arrangementer har et begrænset antal deltagerpladser, er det muligt at lave en forhåndsreservation. Du er dermed sikret en plads på holdet helt uforpligtende og uden nogen form for økonomisk hæftelse. Vilkårene for reservationen afhænger af arrangement og aftale.

Afholder I firmakurser?

Ja, vi hjælper årligt mange virksomheder med afholdelse af skræddersyede, interne firmakurser, hvor vores undervisere kommer ud til jer, når det passer ind i kalenderen. Læs mere her.

Hvor længe varer kurset?

Kurserne varer som udgangspunkt fra kl. 8:30 – 16:00. Dagen starter med registrering, morgenmad og networking fra kl. 8:30, og undervisningen går i gang kl. 9:00. Der vil blive serveret frokost i hotellets delikate restaurant fra kl. 12:00 – 13:00 og kl. 14:30 serveres the, kaffe og kage. Arrangementet forventes afrundet og afsluttet kl. 16:00.

Kan jeg få tilskud fra en kompetencefond?

Der findes forskellige muligheder for at søge økonomisk støtte til kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. Næsten alle overenskomster har en aftale om en kompetencefond. Fra kompetencefonden kan der søges tilskud til kurser- eller uddannelsesforløb for ansatte omfattet af overenskomsten.

Fonden finansieres ved, at arbejdsgiverne årligt indbetaler et obligatorisk beløb for de medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst med tilhørende kompetencefond.

Der findes kompetencefonde for offentligt ansatte samt brancheforeninger og organisationer for privatansatte.

Offentlige:
Den Kommunale Kompetencefond
Den Regionale Kompetencefond
Den Statslige Kompetencefond

Private:

Industriens Kompetenceudviklingsfond
Kompetencefondene for Dansk Industri, HK Handel og HK Privat
Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

Sådan ansøger du til kompetencefondene:

  • Tal med din leder om dine udviklingsmuligheder. Det er din leder, der i sidste ende skal godkende din ansøgning
  • Find pris, start- og slutdatoer samt link til det kursus- eller uddannelsesforløb, du gerne vil søge støtte til. Se hele vores kursuskatalog her.
  • Udfyld og indsend din ansøgning til den pågældende kompetencefond
  • Endeligt skal ansøgningen underskrives af dig, din leder og din tillidsrepræsentant / faglige organisation. Du kan forvente svar inden for ca. to uger.

Når du skal udfylde din ansøgning, skal du have følgende oplysninger klar:

  • Arbejdspladsens P-nummer (10 cifre)
  • Navn på det kursus- eller uddannelsesforløb, du ønsker at deltage på
  • Navn på kursusudbyder
  • Start- og slutdatoer for uddannelsen
  • Pris på uddannelsen og evt. transport- og materialeudgifter
  • Kontaktoplysninger (e-mail og tlf.) på din leder og tillidsrepræsentant.

I kan også søge tilskud som gruppe. Dette kan I dog kun gøre, hvis alle medarbejderne deltager på samme uddannelse, har samme leder, har samme tillidsrepræsentant og er dækket af samme overenskomst.

Læs mere her.

Kan jeg få rabat?

Der er mulighed for rabat ved tilmelding af flere personer fra samme virksomhed. Der er også mulighed for at opnå rabat, hvis du ønsker tilmelding til flere kurser i samme ordre.

Kontakt os for at høre mere om rabatmulighederne.

Hvornår sker fakturering og betaling?

Umiddelbart efter tilmelding modtager du en faktura pr. e-mail. Såfremt den skal sendes elektronisk, bedes du oplyse virksomhedens EAN nr. ved tilmelding.

Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato. Priserne er anført i danske kroner ekskl. moms.

Se alle spørgsmål og svar her

Relaterede kurser