Pris

5.499kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted

Hjælp andre med at træffe de rigtige beslutninger – med konkrete nudgingteknikker

Vi lever i en kompleks verden, som dagligt stiller mange krav, og forskning viser, at vi desværre kun har begrænsede kognitive ressourcer tilgængelige, når vi skal navigere heri. Vi kender alle til at mangle energi, være trætte og mentalt udmattede, hvorfor vi dermed ofte søger de mentale smutveje og handler irrationelt. Vi er fyldt med gode intentioner, men langt fra alle udmøntes til handlinger.

At ”nudge” betyder at give et lille puf og baserer sig på at få menneskers gode intentioner omsat til reelle ændringer i adfærden. Det handler om at komme de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre til livs ved at tage højde for, hvordan mennesket egentlig oplever, tænker og træffer sine valg. Nudging er menneskets vej til at træffe de rigtige beslutninger.

Udbytte

✔️ Du får indsigt i menneskets adfærdsmønstre, samt viden om hvorfor vi ofte træffer irrationelle beslutninger
✔️ Indgående kendskab til nudge-begrebet, og hvordan det påvirker vores adfærd i dagligdagen
✔️ Værktøjer til, hvordan nudging helt konkret kan forbedre kommunikation, samarbejde og arbejdskultur og -miljø
✔️ Du lærer at designe et nudge og træner det med din meddeltagere.

Målgruppe

Kurset henvender sig primært til ledere, mellemledere, arbejdsmiljøkonsulenter og HR-ansvarlige, der ønsker indsigt i og forståelse for den menneskelige adfærd, og hvordan nudging som redskab kan forbedre bl.a. samarbejde, kommunikation, arbejdskultur og -miljø samt forandrings- og projektarbejde – og derigennem skabe bedre resultater.

Underviser

Adfærdsekspert og -rådgiver, Jens Balle, har siden 2004 beskæftiget sig med nudging, adfærdsdesign, adfærdsledelse og investorpsykologi – både via sine bøger, foredrag og undervisning. Jens optræder jævnligt som ekspert i adfærdsøkonomi og nudging hos bl.a. Jyllands-Posten, Forbrugerrådet Tænk, Sydbank, Børsen og Euroman.

Jens Balle
Ekspert og rådgiver i nudging og adfærdsdesign
4.81/5 (92 evalueringer)

Jens Balle har siden 2004 beskæftiget sig med nudging, adfærdsdesign, adfærdsledelse og investorpsykologi – både via sine bøger, foredrag og undervisning. Jens har en baggrund med 25 år som rådgiver om de finansielle markeder, men det var hans store interesse for kommunikation og mennesker, som førte til hans fokus på adfærdsøkonomi og nudging, og som i dag udgør hele hans hverdag. I 2015 forlod Jens den finansielle verden, udgav bogen ”Hulemænd i habitter”, der giver grundlæggende indsigt i adfærdsøkonomi, og hvordan det kan bruges, og startede sin formidlingsvirksomhed ”Average Joe”. Det er gennem tiden blevet til flere hundrede foredrag, kurser og workshops rundt omkring i landet om nudging, adfærdsledelse og adfærdsdesign. Jens Balle bliver aldrig træt af at lære nyt eller at formidle. Denne passion for ny viden vil du uden tvivl kunne mærke, når han taler om nudging. Du vil opnå forståelse for din indre hulemand eller hulekvinde, som bliver krydret med masser af selvironi og historier fra det virkelige liv, og du vil få gode værktøjer, du kan bruge i hverdagen. Jens har optrådt som ekspert i adfærdsøkonomi og nudging hos JyllandsPosten, Forbrugerrådet Tænk, Sydbank, Børsen og Euroman. Underviser på Nudging & adfærdsdesign.

LÆS MERE
Meget tilfreds!

”Det hele var godt: fantastiske omgivelser, super god forplejning og sidst men ikke mindst vores super dygtige, empatiske, positive, hjælpsomme og imødekommende underviser. Han var det bedste og var i høj grad medvirkende til, at det blev en fantastisk god, lærerig og spændende dag. Forrygende god dag.”

– Lukas Norman Andersen, PensionDanmark
Enormt spændende!

“Enormt spændende emne og Jens er en god og levende foredragsholder, som leverede “stoffet” på en fin og aldrig kedelig måde”

– Tidligere deltager
Rigtig god formidler!

“Jens er god til at formidle, og det var godt med praktiske øvelser, så vi selv fik prøvet nogle ting af.”

– Lis Mortensen, NNE
Wow

“Wow, Jens er en interessant mand, hvis erfaring og udstråling fanger ens interesse, allerede fra han starter, og til han desværre må afslutte. Jeg må indrømme, at jeg har lyst til at høre meget mere fra Jens og tage imod hans forståelige og meget brugbare erfaringer.”

– Michael Kjør-Mortensen

Praktisk

Kurset afholdes i lækre, 5-stjernede omgivelser på Copenhagen Marriott Hotel og på Radisson Blu Scandinavia Hotel, som begge byder på inspirerende mødefaciliteter og udsøgt fuld forplejning.

Du modtager et praksisnært og direkte anvendeligt undervisningsmateriale samt deltagerdiplom.

Program

Kl. 8.30
Morgenmad og velkomst
Kl. 9.00
Det irrationelle menneske – hulemanden i hverdagen

Vi påvirkes fra mange sider, når vi skal træffe beslutninger. Både bevidst men især ubevidst, og det udfordrer menneskets intentioner om at træffe rigtige og bedre beslutninger.

– Kendskab til menneskets bevidste og ubevidste adfærd
– Indblik i menneskets beslutningsmønstre, og hvordan vi påvirkes af bias
– Hvorfor handler vi ikke på vores intentioner?

Kl. 10.00
Pause
Kl. 10.15
Nudging – det kærlige puf til menneskets adfærd

Nudging udnytter, at mennesket ofte handler irrationelt og bygger derfor på de menneskelige adfærdsmønstre.

– Hvad betyder nudging, og hvad indebærer begrebet?
– Nudging – hvordan skal det bruges og i hvilke kontekster?
– Du introduceres til de mange eksempler på nudging, du påvirkes af i din dagligdag.

Kl. 12.00
Frokostpause
Kl. 13.00
Anvend nudging på arbejdspladsen

Nudging kan hverken stå i stedet for ledelse eller de nødvendige, generelle regler, men det kan være et godt alternativ til at ændre på medarbejdernes handlinger og beslutninger.

– Hvorfor og hvordan kan nudging være givende på arbejdspladsen?
– De generelle strategier for nudging på arbejdspladsen
– Nudging i din kommunikation
– Nudging som konkret hjælp til psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

Kl. 14.00
Pause
Kl. 14.15
Lær værktøjerne bag nudging

Der er fokus på værktøjerne bag nudging, samt hvordan de på bedste vis anvendes på dine omgivelser.

– Lær at arbejde med nudging
– Lær at designe et nudge
– Træn nudging med dine meddeltagere.

Kl. 16.00
Afrunding og tak for i dag!

Læs artiklen: Nudging – et strategisk kommunikationsværktøj til at træffe bedre beslutninger på arbejdspladsen

Har du brug for rådgivning eller hjælp til tilmelding, må du endelig kontakte os på tlf. +45 5372 8000 eller e-mail info@montus.dk.

(7 kundeanmeldelser)
Pris

5.499kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted
Kursusevalueringer

  1. Tidligere deltager

    “Inspirerende og motiverende. Gode input og redskaber til at gå i gang. Jeg blev bekræftet i, at det vi gør og har iværksat det seneste halve år vedr. sundhedstiltag falder meget godt i tråd med underviserens tilgang til nudging.”

  2. Tidligere deltager

    “Jens er super god som underviser. Han formår virkelig at gøre det interessant og til noget, som man gerne vil høre mere om.”

  3. Nanna Lind, Odsherreds Landboforening

    ”Spændende emne. Engageret underviser og medkursister.”

  4. Simon Mikkelsen, Den Jydske Haandværkerskole

    ”Underviseren var super kompetent og formidler rigtig godt de vigtige pointer.”

  5. Jeanette Mølbæk, Folkeskole

    ”Skøn inspirerende dag med aktive kursister i skønne omgivelser”

  6. Annette Lundsgaard, Tandlægerne Sundhedshuset Svendborg

    ”Synes Jens var super positiv og behagelig person. Det bedste ved kurset var cases, hvor du selv bliver involveret.”

  7. Nina Marianne Hansen, Mouldshop A/S

    ”Jens var klar og tydelig i sin præsentation, meget ligetil og nem at forstå. Super underviser.”

SKRIV EN ANMELDELSE

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Deltag på konferencen som mange andre
Afholdes i 5-stjernede omgivelser
Brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os ved at sende en e-mail til info@montus.dk. Du kan også ringe ind til os. Vi sidder klar til at tage imod din henvendelse.

Ofte stillede spørgsmål
Er der venteliste til udsolgte kurser?

Ja, du kan godt skrives på ventelisten til et udsolgt kursus. Dog garanterer vi ikke, at du kan få en plads på holdet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig første ledige dato og samtidig skriver til os på info@montus.dk, hvis du ønsker en plads på ventelisten.

Kan man lave en forhåndsreservation?

Ja! Da mange af vores arrangementer har et begrænset antal deltagerpladser, er det muligt at lave en forhåndsreservation. Du er dermed sikret en plads på holdet helt uforpligtende og uden nogen form for økonomisk hæftelse. Vilkårene for reservationen afhænger af arrangement og aftale.

Afholder I firmakurser?

Ja, vi hjælper årligt mange virksomheder med afholdelse af skræddersyede, interne firmakurser, hvor vores undervisere kommer ud til jer, når det passer ind i kalenderen. Læs mere her.

Hvor længe varer kurset?

Kurserne varer som udgangspunkt fra kl. 8:30 – 16:00. Dagen starter med registrering, morgenmad og networking fra kl. 8:30, og undervisningen går i gang kl. 9:00. Der vil blive serveret frokost i hotellets delikate restaurant fra kl. 12:00 – 13:00 og kl. 14:30 serveres the, kaffe og kage. Arrangementet forventes afrundet og afsluttet kl. 16:00.

Kan jeg få tilskud fra en kompetencefond?

Der findes forskellige muligheder for at søge økonomisk støtte til kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. Næsten alle overenskomster har en aftale om en kompetencefond. Fra kompetencefonden kan der søges tilskud til kurser- eller uddannelsesforløb for ansatte omfattet af overenskomsten.

Fonden finansieres ved, at arbejdsgiverne årligt indbetaler et obligatorisk beløb for de medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst med tilhørende kompetencefond.

Der findes kompetencefonde for offentligt ansatte samt brancheforeninger og organisationer for privatansatte.

Offentlige:
Den Kommunale Kompetencefond
Den Regionale Kompetencefond
Den Statslige Kompetencefond

Private:

Industriens Kompetenceudviklingsfond
Kompetencefondene for Dansk Industri, HK Handel og HK Privat
Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

Sådan ansøger du til kompetencefondene:

  • Tal med din leder om dine udviklingsmuligheder. Det er din leder, der i sidste ende skal godkende din ansøgning
  • Find pris, start- og slutdatoer samt link til det kursus- eller uddannelsesforløb, du gerne vil søge støtte til. Se hele vores kursuskatalog her.
  • Udfyld og indsend din ansøgning til den pågældende kompetencefond
  • Endeligt skal ansøgningen underskrives af dig, din leder og din tillidsrepræsentant / faglige organisation. Du kan forvente svar inden for ca. to uger.

Når du skal udfylde din ansøgning, skal du have følgende oplysninger klar:

  • Arbejdspladsens P-nummer (10 cifre)
  • Navn på det kursus- eller uddannelsesforløb, du ønsker at deltage på
  • Navn på kursusudbyder
  • Start- og slutdatoer for uddannelsen
  • Pris på uddannelsen og evt. transport- og materialeudgifter
  • Kontaktoplysninger (e-mail og tlf.) på din leder og tillidsrepræsentant.

I kan også søge tilskud som gruppe. Dette kan I dog kun gøre, hvis alle medarbejderne deltager på samme uddannelse, har samme leder, har samme tillidsrepræsentant og er dækket af samme overenskomst.

Læs mere her.

Kan jeg få rabat?

Der er mulighed for rabat ved tilmelding af flere personer fra samme virksomhed. Der er også mulighed for at opnå rabat, hvis du ønsker tilmelding til flere kurser i samme ordre.

Kontakt os for at høre mere om rabatmulighederne.

Hvornår sker fakturering og betaling?

Umiddelbart efter tilmelding modtager du en faktura pr. e-mail. Såfremt den skal sendes elektronisk, bedes du oplyse virksomhedens EAN nr. ved tilmelding.

Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato. Priserne er anført i danske kroner ekskl. moms.

Se alle spørgsmål og svar her

Relaterede kurser