Marketing- og salgsassistent til kursus- og uddannelsesvirksomhed
Brænder du for at blive en del af en tempofyldt salgsvirksomhed, har du en velsmurt stemme og mestrer du kunsten at opsøge potentielle kunder? Så er det netop dig, vi er på udkig efter!
Vi (Montus Business Academy ApS) er en nystartet kursus- og uddannelsesvirksomhed, som udbyder kompetencegivende kurser, konferencer og uddannelser til de modne erhvervsfolk i både den offentlige og private sektor i Danmark.
Vores arbejdsmiljø er ungt, stemningen er god og vi har høje ambitioner, men vi har også travlt, og derfor har vi nu brug for flere dygtige hænder.
Salg som din drivkraft
Du vil arbejde i vores marketing- og salgsafdeling, hvor screening og phoning vil fylde en stor del af din arbejdsdag. Vi har derfor en forventning om, at du er handlekraftig, initiativrig og selv opsøger vores potentielle kunder. Vi venter ikke på, at kunderne kommer til os – vi kommer til kunderne.
Der vil desuden være andre ad hoc-opgaver i forbindelse med eksempelvis afholdelse af vores arrangementer, herunder udsending af velkomstmails, evalueringsskemaer og diplomer samt tilstedeværelse på hotellerne ifm. afholdelse af vores arrangementer. Endvidere vil du også arbejde i vores kundesystem.
Derudover kan der være mulighed for at hjælpe til med kampagneudsendelser samt opdatering af vores sociale medier.
Hvem er du?
Det er afgørende, at du er topmotiveret, har god energi og masser af gåpåmod. Du skal være udadvendt og god til at kommunikere med alle slags mennesker, og derudover er det vigtigt, at du ikke lader dig slå ud af afvisninger og sure opstød fra folk.
Vi går ikke på kompromis med hverken kvalitet eller service. Derfor forventer vi også, at du sætter en ære i at gøre dit arbejde godt og servicere vores potentielle såvel som eksisterende kunder samt kan sætte dig ind i deres behov.
Vi er afhængige af de gode resultater, og derfor er det et kriterium for din succes, at du føler ansvar, er målrettet og kan skabe gode resultater.
Skal du med på holdet?
Vi tilbyder en sund og spændende arbejdsplads beliggende på Strandvejen 70, 2.sal i Hellerup, og din arbejdstid vil være fra mandag til fredag fra kl. 8:30-16:30.
Hvis du vil med på holdet, ser vi frem til at modtage dit CV og din ansøgning til hr@montus.dk mærket ”Marketing- og salgsassistent”. Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til os på +45 5090 9149.
Vi afholder løbende samtaler, så send os gerne CV og ansøgning allerede i dag! Vi behandler alle ansøgninger i al fortrolighed.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!