×

FAQ – Spørgsmål og svar

FAQ – Spørgsmål og svar

Vi har samlet et overblik med oftest stillede spørgsmål og svar.

Finder du ikke svar på dit spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte os her.

Kan man lave en forhåndsreservation?

Ja! Da mange af vores arrangementer har et begrænset antal deltagerpladser, er det muligt at lave en forhåndsreservation. Du er dermed sikret en plads på holdet helt uforpligtende og uden nogen form for økonomisk hæftelse. Vilkårene for reservationen afhænger af arrangement og aftale.

Er der venteliste til udsolgte kurser?

Ja, du kan godt skrives på ventelisten til et udsolgt kursus. Dog garanterer vi ikke, at du kan få en plads på holdet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig første ledige dato og samtidig skriver til os på info@montus.dk, hvis du ønsker en plads på ventelisten.

Hvornår er sidste tilmeldingsfrist?

Du kan tilmelde dig helt frem til dagen før afholdelse enten på hjemmesiden, pr. e-mail eller pr. telefon fra mandag til fredag kl. 8:30 – 16:30.

Bemærk, at der er begrænset antal pladser på mange afholdelser. Derfor kan kurset godt blive udsolgt, hvis du venter for længe med at tilmelde dig. Vi anbefaler derfor altid, at du tilmelder dig i god tid. Når du har tilmeldt dig, modtager du en ordrebekræftelse pr. e-mail.

Hvor afholdes kurserne?

Vi afholder vores kurser i luksuriøse, 5-stjernede hotelomgivelser i hjertet af København, Odense og Aarhus.

De unikke mødefaciliteter indbyder til lærerige og inspirerende kursusdage, og med hotellernes 5-stjernede service sørger de for udsøgt forplejning hele dagen. Vores deltagere er derfor i de bedste hænder og går ikke kun hjem med ny viden og gode arbejdsværktøjer, de går også hjem med en uforglemmelig oplevelse.

Vores arrangementer afholdes på Copenhagen Marriott Hotel, Comwell Odense – H. C. Andersen Hotel og Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus.

Afholder I firmakurser?

Ja, vi hjælper årligt mange virksomheder med afholdelse af skræddersyede, interne firmakurser, hvor vores undervisere kommer ud til jer, når det passer ind i kalenderen. Læs mere her.

Hvor længe varer kurset?

Kurserne varer som udgangspunkt fra kl. 8:30 – 16:00. Dagen starter med registrering, morgenmad og networking fra kl. 8:30, og undervisningen går i gang kl. 9:00. Der vil blive serveret frokost i hotellets delikate restaurant fra kl. 12:00 – 13:00 og kl. 14:30 serveres the, kaffe og kage. Arrangementet forventes afrundet og afsluttet kl. 16:00.

Hvor mange deltagere kan der være på kurset?

Antallet af deltagere på vores kurser varierer og fastsættes ud fra en vurdering af, hvad der læringsmæssigt giver vores kursister størst og bedst udbytte.

Hvornår modtager jeg information om mit kursus?

Når du tilmelder dig et kursus, vil du straks efter modtage en ordrebekræftelse.

En uge inden kurset skal afholdes, modtager du en informationsmail med alle praktiske detaljer for kurset.

Modtager du ikke disse mails, bedes du tjekke dit spamfilter eller kontakte os på telefon +45 5372 8000 eller e-mail info@montus.dk.

Hvor længe har jeg adgang til undervisningsmaterialet?

Som deltager på alle vores kurser modtager du det relaterede materiale permanent, så du altid har mulighed for at bruge det som et nyttigt opslagsværk.

Er forplejning inkluderet i prisen?

Ja, på vores heldagskurser og uddannelser er forplejning inkluderet i prisen i form af morgenmad, frokost, eftermiddagskage og drikkevarer ad libitum samt forfriskninger i pauserne.

Er overnatning inkluderet i prisen?

Overnatning er ikke inkluderet i prisen.

Vi har rabataftaler med vores samarbejdspartnere (Marriott og Radisson), så ønsker du overnatning på et af disse hoteller, kan du kontakte os på telefon +45 5372 8000 eller e-mail info@montus.dk for yderligere information.

Kan jeg få rabat?

Der er mulighed for rabat ved tilmelding af flere personer fra samme virksomhed. Der er også mulighed for at opnå rabat, hvis du ønsker tilmelding til flere kurser i samme ordre. 

Kontakt os for at høre mere om rabatmulighederne.

Kan jeg få tilskud fra en kompetencefond?

Der findes forskellige muligheder for at søge økonomisk støtte til kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. Næsten alle overenskomster har en aftale om en kompetencefond. Fra kompetencefonden kan der søges tilskud til kurser- eller uddannelsesforløb for ansatte omfattet af overenskomsten.

Fonden finansieres ved, at arbejdsgiverne årligt indbetaler et obligatorisk beløb for de medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst med tilhørende kompetencefond.

Der findes kompetencefonde for offentligt ansatte samt brancheforeninger og organisationer for privatansatte.

Offentlige:
Den Kommunale Kompetencefond
Den Regionale Kompetencefond
Den Statslige Kompetencefond

Private:

Industriens Kompetenceudviklingsfond
Kompetencefondene for Dansk Industri, HK Handel og HK Privat
Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

Sådan ansøger du til kompetencefondene:

  • Tal med din leder om dine udviklingsmuligheder. Det er din leder, der i sidste ende skal godkende din ansøgning
  • Find pris, start- og slutdatoer samt link til det kursus- eller uddannelsesforløb, du gerne vil søge støtte til. Se hele vores kursuskatalog her.
  • Udfyld og indsend din ansøgning til den pågældende kompetencefond
  • Endeligt skal ansøgningen underskrives af dig, din leder og din tillidsrepræsentant / faglige organisation. Du kan forvente svar inden for ca. to uger.

Når du skal udfylde din ansøgning, skal du have følgende oplysninger klar:

  • Arbejdspladsens P-nummer (10 cifre)
  • Navn på det kursus- eller uddannelsesforløb, du ønsker at deltage på
  • Navn på kursusudbyder
  • Start- og slutdatoer for uddannelsen
  • Pris på uddannelsen og evt. transport- og materialeudgifter
  • Kontaktoplysninger (e-mail og tlf.) på din leder og tillidsrepræsentant.

I kan også søge tilskud som gruppe. Dette kan I dog kun gøre, hvis alle medarbejderne deltager på samme uddannelse, har samme leder, har samme tillidsrepræsentant og er dækket af samme overenskomst.

Læs mere her.

Jeg er ledig – kan jeg komme på kursus?

Hvis du er ledig, skal du afklare med dit jobcenter, om du kan få godkendt vores kurser som en del af din 6 ugers jobrettet uddannelse.

Er jeres kurser på ’Positivlisten’?

Nej, vores kurser og uddannelser er ikke omfattet af ’Positivlisten’.

Hvis du finder et kursus, du gerne vil deltage på, skal du snakke med dit jobcenter og få afklaret, om de vil godkende kurset.

Hvornår sker fakturering og betaling?

Umiddelbart efter tilmelding modtager du en faktura pr. e-mail. Såfremt den skal sendes elektronisk, bedes du oplyse virksomhedens EAN nr. ved tilmelding.

Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato. Priserne er anført i danske kroner ekskl. moms.

Kan jeg annullere min ordre?

Følgende betingelser er gældende for annullering: handelbetingelser.

Brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os ved at sende en e-mail til info@montus.dk. Du kan også ringe ind til os. Vi sidder klar til at tage imod din henvendelse.

Vores samarbejdspartnere