Få det optimale ud af Microsoft Word, og bliv mere effektiv i din arbejdsdag
Alle kender Microsoft Word. Alle anvender Microsoft Word. Alle har styr på Microsoft Word… eller har alle det? Undersøgelser viser, at en gennemsnitsbruger kun udnytter omkring 0,5% af de muligheder, der findes i Office-pakken og i Microsoft Word. 0,5%… Primært fordi at brugerne ikke ved, hvad der findes af muligheder. På vores Word kurser hører vi tit bemærkninger som: “Hvorfor er der ikke nogen, som har fortalt mig det noget før? Det kunne have sparet mig for så mange frustrationer og tid”.
Spar op til 3 arbejdsuger om året
Afhængigt af dine arbejdsopgaver vurderer vi, at en gennemsnitsbruger kan spare omkring 10-30 minutter dagligt ved at få en bedre forståelse for de faciliteter og muligheder i programmerne, som findes i Office-pakken. 10 minutter sparet om dagen svarer til én hel arbejdsuge om året.
Specielt Microsoft Word er et program, hvor der er meget tid at spare. For meget af det du lærer i Microsoft Word, kan du overføre til mange andre programmer. Vidste du f.eks., at Microsoft Outlook anvender Microsoft Word som redigeringsprogram? Også programmer som PowerPoint, Excel og OneNote har arvet mange af Microsoft Words faciliteter. Bliver du derfor lidt mere effektiv i Microsoft Word, vil du automatisk også blive mere effektiv i mange af de andre Office-programmer.
Mere end blot en skrivemaskine
Microsoft Word bliver ofte brugt som en skrivemaskine – måske en lidt mere avanceret skrivemaskine end den, som nogle af os lærte at skrive på for mange år siden. Men sandheden er en helt anden. Microsoft Word rummer mange fantastiske funktioner, som kan gøre dit daglige arbejde langt mere effektivt og ikke mindst langt mere tidsbesparende.
Ud over de mange muligheder som findes i Microsoft Word, kommer der også hele tiden nye værktøjer og kommandoer til, hver gang en ny version af Office-pakken ser dagens lyd. På vores Work kurset bliver du bl.a. præsenteret for disse nyheder, så du ikke går glip af noget.
Hvor driller Word altid?
På den ene side er Microsoft Word et meget simpelt program (skrivemaskinen), på den anden side er Word et ret komplekst program. Word inddeler alt formatering og layout i tre kategorier: Skrift, Afsnit og Sektioner. Hvis du forstår forskellen og mulighederne ved disse tre kategorier, er du godt på vej i Word. Ellers kommer du hurtigt på glatis, og stiller dig selv spørgsmålet: “Hvorfor gør Word nu det?” efterfulgt af suk og frustrationer.
Der er ingen tvivl om, at du efter at have deltaget på vores effektive Microsoft Word kursus sikkert vil se anderledes på programmet og ikke mindst have fået en masse “ahaoplevelser”. Måske kommer du til at tilslutte dig den store flok af tidligere kursister, som efter kurset siger: “Hvorfor er der ikke nogen, som har fortalt mig det noget før? Det kunne have sparet mig for så mange frustrationer og tid”.