×

Handelsbetingelser og praktiske oplysninger

Velkommen til Montus Business Academy. Nedenfor finder du vigtige oplysninger vedrørende tilmelding og deltagelse i vores arrangementer.

Tilmelding

Tilmeld dig vores arrangementer via vores hjemmeside www.montus.dk, e-mail info@montus.dk eller telefon +45 5372 8000, mandag-fredag kl. 8:30-16:30. 

Vi anbefaler tidlig tilmelding for at sikre din plads, da arrangementerne kan blive hurtigt udsolgt. 

En ordrebekræftelse vil blive sendt til din e-mail efter tilmelding.

Forhåndsreservation

Giv dig selv ro i sindet med en uforpligtende forhåndsreservation, som sikrer din plads uden økonomisk forpligtelse. Vilkårene for reservation afhænger af det specifikke arrangement.

Tilfredshedsgaranti

Din tilfredshed er vores topprioritet. Vi lever af glade, tilfredse kunder og gode anbefalinger, hvorfor vi straks reagerer, såfremt dette ikke skulle være tilfældet. Hvis du ikke er tilfreds med dit kursus eller uddannelsesforløb, hører vi gerne fra dig for at kunne tilbyde en passende kompensation eller forbedringer.

Kvalitetssikring 

Vi står for høj kvalitet gennem landets dygtigste og mest passionerede undervisere og foredragsholdere, der kontinuerligt opdaterer deres viden for altid at være opdateret på, hvad der rører sig i branchen og på markedet. 

Deltagerfeedback er afgørende for os for at sikre løbende forbedringer.

Fremragende kundekontakt anerkendt af Finduddannelse.dk

Vi er stolte over, at vi for femte år i træk er blevet anerkendt blandt top 10 virksomheder med den bedste kundekontakt af Finduddannelse.dk. Denne anerkendelse afspejler vores vedvarende engagement i at tilbyde god service og vejledning til alle vores kunder. 

Denne pris understreger vores dedikation til kvalitet og vores forpligtelse til at skabe positive og varige relationer med vores kunder. Læs mere her.

Afmelding

Tilmeldingen er bindende, og gebyret refunderes ikke. Tilmeldingen kan dog konverteres til et tilgodebevis.

Flytning af kursusdeltagelse

Er du forhindret i at deltage, kan du flyttes til en anden dato for følgende betingelser:

  • Mere end 14 dage til afholdelsesdatoen: faktureres 50% af arrangementets pris.
  • Fra 14 dage og frem til afholdelsesdatoen: faktureres 80% af arrangementets pris.

Bemærk, at vilkår for flytning også er gældende ved sygdom.

Flytning af firmakurser

Ønskes et firmakursus at blive flyttet gælder følgende betingelser:

  • Fra 30-15 dage til afholdelsesdatoen: faktureres et gebyr på kr. 2.500 ekskl. moms.
  • Fra 14 dage og frem til afholdelsesdatoen: faktureres 50% af arrangementets pris.

Overdragelse

Er du forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en kollega for følgende betingelser:

  • Mere end 7 dage til afholdelsesdatoen: faktureres et gebyr på kr. 300 ekskl. moms
  • Fra 7 dage og frem til afholdelsesdatoen: faktureres et gebyr på kr. 500 ekskl. moms

Rykning

Montus Business Academy forbeholder sig retten til at rykke et arrangement til en ny dato, hvis det vurderes, at et for lavt antal deltagere medfører, at den enkelte ikke får maksimalt udbytte på dagen. Deltagergebyret samt eventuelle udgifter til transport, hotel mv. refunderes ikke af Montus Business Academy.

Bliver en underviser akut eller alvorligt syg, forbeholder Montus Business Academy sig ligeledes retten til at udskyde et arrangement. Alle kursister vil blive informeret hurtigst muligt og en ny kursusafholdelse vil herefter blive planlagt.

Afholdelsesfaciliteter

Alle vores arrangementer afholdes i skønne og inspirerende hotelomgivelser og varer som udgangspunkt fra kl. 8:30 – 16:00. Dagen starter med registrering, morgenmad og networking fra kl. 8:30, og kl. 9:00 går undervisningen i gang. Frokost afholdes i hotellets restaurant fra kl. 12:00 – 13:00, og kl. 14:30 serveres the, kaffe og kage. Arrangementet afsluttes kl. 16:00.

Transport, parkering og overnatning

Vi samarbejder med forskellige hoteller landet over og bestræber os så vidt muligt på, at der både er nem mulighed for offentlig transport samt parkering. Yderligere information følger i forbindelse med det specifikke arrangement.

Overnatning er ikke inkluderet i prisen. Vi har rabataftaler med alle vores samarbejdspartnere (Marriott, Radisson, Comwell og Sinatur), så ønskes en overnatning på et af disse hoteller, kan vi kontaktes på telefon +45 5372 8000 eller e-mail info@montus.dk for yderligere information.

Diplom

Efter afsluttet forløb modtager alle deltagere et diplom.

Priser 

Priserne er angivet ekskl. moms og inkluderer deltagelse og fuld forplejning.

Faktura og betaling

Faktura sendes via e-mail efter tilmelding med en betalingsfrist på 8 dage. For offentlige institutioner gælder en særlig betalingsfrist på 30 dage fra fakturadatoen.

Skal fakturaen sendes elektronisk, skal EAN nummeret oplyses ved tilmelding. Det samme gælder, hvis et indkøbsordrenummer skal tilføjes til fakturaen.

Rabatmuligheder

Kontakt os for at høre mere om rabat ved tilmelding af flere personer fra samme virksomhed.

Yderligere information

For yderligere information, kontakt vores kursusadministration via e-mail info@montus.dk eller telefon +45 5372 8000.

Forbehold for ændringer

Montus Business Academy forbeholder sig retten til at opdatere handelsbetingelser og detaljer om arrangementer.

Brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os ved at sende en e-mail til info@montus.dk. Du kan også ringe ind til os. Vi sidder klar til at tage imod din henvendelse.

Ofte stillede spørgsmål
Er der venteliste til udsolgte kurser?

Ja, du kan godt skrives på ventelisten til et udsolgt kursus. Dog garanterer vi ikke, at du kan få en plads på holdet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig første ledige dato og samtidig skriver til os på info@montus.dk, hvis du ønsker en plads på ventelisten.

Kan man lave en forhåndsreservation?

Ja! Da mange af vores arrangementer har et begrænset antal deltagerpladser, er det muligt at lave en forhåndsreservation. Du er dermed sikret en plads på holdet helt uforpligtende og uden nogen form for økonomisk hæftelse. Vilkårene for reservationen afhænger af arrangement og aftale.

Afholder I firmakurser?

Ja, vi hjælper årligt mange virksomheder med afholdelse af skræddersyede, interne firmakurser, hvor vores undervisere kommer ud til jer, når det passer ind i kalenderen. Læs mere her.

Hvor længe varer kurset?

Kurserne varer som udgangspunkt fra kl. 8:30 – 16:00. Dagen starter med registrering, morgenmad og networking fra kl. 8:30, og undervisningen går i gang kl. 9:00. Der vil blive serveret frokost i hotellets delikate restaurant fra kl. 12:00 – 13:00 og kl. 14:30 serveres the, kaffe og kage. Arrangementet forventes afrundet og afsluttet kl. 16:00.

Kan jeg få tilskud fra en kompetencefond?

Der findes forskellige muligheder for at søge økonomisk støtte til kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. Næsten alle overenskomster har en aftale om en kompetencefond. Fra kompetencefonden kan der søges tilskud til kurser- eller uddannelsesforløb for ansatte omfattet af overenskomsten.

Fonden finansieres ved, at arbejdsgiverne årligt indbetaler et obligatorisk beløb for de medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst med tilhørende kompetencefond.

Der findes kompetencefonde for offentligt ansatte samt brancheforeninger og organisationer for privatansatte.

Offentlige:
Den Kommunale Kompetencefond
Den Regionale Kompetencefond
Den Statslige Kompetencefond

Private:

Industriens Kompetenceudviklingsfond
Kompetencefondene for Dansk Industri, HK Handel og HK Privat
Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

Sådan ansøger du til kompetencefondene:

  • Tal med din leder om dine udviklingsmuligheder. Det er din leder, der i sidste ende skal godkende din ansøgning
  • Find pris, start- og slutdatoer samt link til det kursus- eller uddannelsesforløb, du gerne vil søge støtte til. Se hele vores kursuskatalog her.
  • Udfyld og indsend din ansøgning til den pågældende kompetencefond
  • Endeligt skal ansøgningen underskrives af dig, din leder og din tillidsrepræsentant / faglige organisation. Du kan forvente svar inden for ca. to uger.

Når du skal udfylde din ansøgning, skal du have følgende oplysninger klar:

  • Arbejdspladsens P-nummer (10 cifre)
  • Navn på det kursus- eller uddannelsesforløb, du ønsker at deltage på
  • Navn på kursusudbyder
  • Start- og slutdatoer for uddannelsen
  • Pris på uddannelsen og evt. transport- og materialeudgifter
  • Kontaktoplysninger (e-mail og tlf.) på din leder og tillidsrepræsentant.

I kan også søge tilskud som gruppe. Dette kan I dog kun gøre, hvis alle medarbejderne deltager på samme uddannelse, har samme leder, har samme tillidsrepræsentant og er dækket af samme overenskomst.

Læs mere her.

Kan jeg få rabat?

Der er mulighed for rabat ved tilmelding af flere personer fra samme virksomhed. Der er også mulighed for at opnå rabat, hvis du ønsker tilmelding til flere kurser i samme ordre.

Kontakt os for at høre mere om rabatmulighederne.

Hvornår sker fakturering og betaling?

Umiddelbart efter tilmelding modtager du en faktura pr. e-mail. Såfremt den skal sendes elektronisk, bedes du oplyse virksomhedens EAN nr. ved tilmelding.

Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato. Priserne er anført i danske kroner ekskl. moms.

Se alle spørgsmål og svar her