×

Hvem er vi?

HISTORIEN OM OS

Navnet Montus stammer fra ordene Montis og Motus, som på latin betyder bjerg og bevægelse. Inspirationen til navnet opstod, da stifterne bag virksomheden krydsede Alpernes højeste bjerg, Mont Blanc. Dette ledte deres tanker hen på, hvor vigtig livslang læring og udvikling er for alle, hvilket er symboliseret i både navn og logo. Denne læring og udvikling kræver mod og initiativ til at bevæge sig op ad sin personlige karrierestige og dermed flytte sig fra ét sted til et nyt. Ligeledes kræver det også lyst og viljestyrke at udfordre eget ståsted i livet.

Hvem er vi
Montus er et passioneret team af medarbejdere, der arbejder for at videreudvikle og udfordre medarbejderes kompetencer og karrieremæssige muligheder – både nu og i fremtiden. Vi tilbyder kvalitetssikrede og højaktuelle kurser, konferencer og uddannelser i inspirerende miljøer over hele landet.

Vores team består af dedikerede medarbejdere og et bredt netværk af yderst kompetente og passionerede undervisere og foredragsholdere, som alle brænder for at skabe værdi og udvikling hos vores kunder.

Montus blev grundlagt af Marie-Louise Sander og Micka Eksten, som med mere end 20 års erfaring har opbygget en solid platform for karrierefremmende efteruddannelse. I dag er vi et stærkt og voksende team, der sammen arbejder på at løfte livskvalitet og faglige kompetencer for medarbejdere og virksomheder over hele landet.

Vi udbyder kurser, konferencer og uddannelser inden for en lang række fagområder, herunder ledelse, HR, it, jura, kommunikation, personlig udvikling, projektledelse samt salg og markedsføring. Vores fokus er på at skabe læring, der matcher nutidens og fremtidens krav på arbejdsmarkedet.

I takt med at teknologi og samfund udvikler sig med hastige skridt, opdaterer vi løbende vores produktportefølje for at sikre, at vores kursister er klædt bedst muligt på til fremtidens arbejdsplads.


Med engagement og udvikling i fokus

Hos Montus tror vi på, at læring er nøglen til både faglig og personlig fremgang. Vi glæder os til at byde dig velkommen på et af vores mange kurser, konferencer eller uddannelser – og til at være med på rejsen, når du tager næste skridt i din karriere.

De bedste hilsner
Team Montus

Brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os ved at sende en e-mail til info@montus.dk. Du kan også ringe ind til os. Vi sidder klar til at tage imod din henvendelse.

Ofte stillede spørgsmål
Modtager jeg et kursusbevis eller diplom?

Alle deltagere modtager efter kurset et digitalt personligt diplom, både på vores åbne kurser, uddannelser og firmakurser (hvis dette ønskes).

Er der tests, certificering eller eksamen?

Nej, vores kurser og uddannelser indeholder ikke formelle tests, eksamener eller certificeringer. Fokus ligger i stedet på praktisk og anvendelsesorienteret undervisning, så du kan bruge den nye viden direkte i dit arbejde eller privat. Selvom der ikke er krav om bestået eksamen, får du altid et deltagerbevis, som dokumenterer din deltagelse og gennemførsel af kurset.

Er der venteliste til udsolgte kurser?

Ja, du kan godt skrives på ventelisten til et udsolgt kursus. Dog garanterer vi ikke, at du kan få en plads på holdet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig første ledige dato og samtidig skriver til os på info@montus.dk, hvis du ønsker en plads på ventelisten.

Hvornår er sidste tilmeldingsfrist?

Du kan tilmelde dig helt frem til dagen før afholdelse enten på hjemmesiden, pr. e-mail eller pr. telefon fra mandag til fredag kl. 8:30–16:30.

Kan man lave en forhåndsreservation?

Ja! Da mange af vores arrangementer har et begrænset antal deltagerpladser, er det muligt at lave en forhåndsreservation. Du er dermed sikret en plads på holdet helt uforpligtende og uden nogen form for økonomisk hæftelse. Vilkårene for reservationen afhænger af arrangement og aftale.

Afholder I firmakurser?

Ja, vi hjælper årligt mange virksomheder med afholdelse af skræddersyede, interne firmakurser, hvor vores undervisere kommer ud til jer, når det passer ind i kalenderen. Læs mere her.

Er der parkeringsmuligheder ved kursusstedet?

Ja, der er mulighed for parkering ved hotellerne. Hotellerne har både deres egen betalingsparkering og derudover er der gadeparkering. Du kan se parkeringsmuligheder for hvert specifikt kursussted under vores FAQ.

Ligger afholdelsesstedet tæt på offentlig transport?

Ja, vores afholdelsessteder, altså hotellerne, ligger tæt på togstationer. Du kan derfor nemt tage toget til kursusstedet, uanset hvor i landet kurset afholdes. Du kan se transportmuligheder for hvert specifikt kursussted under vores FAQ.

Er forplejning inkluderet i prisen?

Ja, forplejning er inkluderet i prisen på alle vores heldagskurser og uddannelser. Du får fuld forplejning med morgenmad, frokost, eftermiddagskage, snacks og drikkevarer ad libitum. Derudover sørger vi for kaffe, te og forfriskninger i alle pauser.

Kan jeg få rabat?

I kan få rabat ved tilmelding af flere deltagere fra samme virksomhed. Derudover tilbyder vi også rabat, hvis du tilmelder dig flere kurser i samme ordre.
Desuden kan du, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, løbende få eksklusive tilbud og nyheder.
Kontakt os gerne for mere information om aktuelle rabatmuligheder og skræddersyede tilbud til din virksomhed.

Hvornår sker fakturering og betaling?

Umiddelbart efter tilmelding modtager du en faktura pr. e-mail. Såfremt den skal sendes elektronisk, bedes du oplyse virksomhedens EAN nr. ved tilmelding.

Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato. Priserne er anført i danske kroner ekskl. moms.

Se alle spørgsmål og svar her