Pris

0kr.

 ekskl. moms

Tid & sted

Nu åbner vi dørene til årets inspirationsdag 2026 🎓

Der er plads til 130 deltagere – og eventet har været udsolgt hvert år, så skynd dig at få det i kalenderen

Hvert år samler vi deltagere fra hele landet til en formiddag fyldt med inspiration, indsigt, grin og netværk – og 2026 bliver ingen undtagelse.

Glæd dig til en energifyldt formiddag, hvor nogle af de mest efterspurgte undervisere deler deres viden, erfaringer og konkrete værktøjer, du kan bruge direkte i din hverdag.

Du får nye perspektiver på generationssamarbejde, trivsel, fokus og fremtidens arbejdsliv med AI – krydret med humor, refleksion og masser af inspiration.

Målet er enkelt. Du skal gå derfra med ny energi, nye indsigter og lyst til at gøre noget anderledes i din egen hverdag.

Dagens fire foredrag

På inspirationsdagen i 2026 kan du blandt andet opleve:

  1. Generations(k)løft – brobygning mellem erfaring og fornyelse
  2. AI-agenter i praksis – hvad kan de største platforme allerede nu?
  3. Stoisk styrke – sådan bruger du de 4 kernedyder i dit arbejdsliv
  4. ’Fra JEG til VI’ – få mere fælles ansvar i stedet for individuelt pres

Målgruppe

Inspirationsdagen er for dig, der gerne vil have ny inspiration til arbejdslivet – uanset om du er leder eller medarbejder.

Undervisere

Gitte Koldtoft & Laura Bæklund
Mor og datter – og et inspirerende makkerpar – der giver et ærligt, humoristisk og tankevækkende indblik i samarbejde på tværs af generationer.

Kåre Bjørn Jensen
Chefkonsulent og AI-specialist. Kåre gør AI konkret, forståeligt og direkte anvendeligt – med særligt fokus på, hvordan AI-agenter allerede nu kan understøtte opgaveløsning og arbejdsgange i praksis.

Ole Ditlev
Forfatter, underviser og konsulent med mere end 20 års erfaring. Ole arbejder med, hvordan vi skaber ro, fokus og handlekraft i en travl hverdag med konkrete greb, der er lette at omsætte i praksis.

Tina Gaarn Christiansen
Ekspert i samarbejde, relationer og stærke teams. Tina arbejder med at skabe tillid, engagement og psykologisk tryghed i organisationer.

Gitte Koldtoft
Underviser og foredragsholder
4.73/5 (109 evalueringer)

Gitte er underviser, foredragsholder og uddannet fra Københavns Universitet med en Bachelor i Retorik og Massekommunikation. Gitte evner at sprede positiv energi og formidle kompleks viden på en humoristisk og “lige til at gå til”-måde, så metoderne og værktøjerne er brugbare, når hverdagens udfordringer banker på. Gitte har mere end tyve års erfaring som foredragsholder og underviser. Kunderne rækker vidt fra både store og små organisationer, kommuner og virksomheder – lige fra Lego, Nationalbanken, Folketinget, Hvidovre kommune, Esbjerg Kommune, Matas, HK, PWC, FOA og MANGE flere. Hun underviser i præsentationsteknik, positiv psykologi, trivsel, kommunikation og konflikthåndtering. For Gitte er videreuddannelse endnu vigtigere end uddannelse, da det eneste konstante i erhvervslivet er forandring, og det handler om at dygtiggøre sig. Derfor tager hun minimum et nyt kursus om året selv, hvor hun lærer om emner indenfor kommunikation og personlig udvikling. Og så er hun en bogorm der både læser og lytter til ca. 20 nye fagbøger om året. Gitte har skrevet fire bøger og publiceret mere end 100 artikler til diverse magasiner. 📧 Kontakt: gitte@montusacademy.dk Gitte underviser på: Konflikthåndtering Masterclass i Ledelse – styrk din lederrolle (6 moduler) Mental sundhed Powerfuld præsentationsteknik Robusthed og gennemslagskraft på jobbet Sekretæruddannelsen (3 moduler) Fra overload til overskud (2 dage) Træn dine kommunikations- og samarbejdsevner Generations(k)løft – brobygning mellem erfaring og fornyelse

LÆS MERE
Laura Bæklund
Underviser
4.71/5 (20 evalueringer)

Laura er en ung engageret og talentfuld underviser med en stærk passion for kommunikation og personlig udvikling. Som 20-årig bringer hun et friskt og nærværende perspektiv ind i sine foredrag og kurser. Hendes unge alder gør hende både i stand til at bygge bro mellem generationer og skabe en stærk forbindelse til især unge deltagere – men også til de ældre generationer, der ønsker nye vinkler på samarbejde og trivsel. Hun er certificeret i præsentationsteknik og har allerede gjort sig bemærket i finalen ved Policy slam 2024, hvor hun talte foran 1.500 mennesker. Laura formår at kombinere sin stærke formidlingsevne med et smittende engagement og en naturlig autoritet, der rækker langt ud over hendes alder. Med Lauras positive energi og autentiske tilgang skaber hun et trygt rum, hvor både refleksion og forandring kan opstå og blomstre. 📧 Kontakt: laura@montusacademy.dk Laura underviser på: Generations(k)løft – brobygning mellem erfaring og fornyelse

LÆS MERE
Kåre Bjørn Jensen
Chefkonsulent, underviser og serieiværksætter
4.68/5 (127 evalueringer)

I de seneste år har Kåre specialiseret sig i kunstig intelligens (AI) og har holdt en lang række kurser i bl.a. ChatGPT, Microsoft Copilot, Midjourney og andre AI-værktøjer. Han brænder for at gøre komplekse emner letforståelige og anvendelige i praksis og tænker altid i forretningsprocesser og værdiskabelse, hvilket afspejler hans erfaring som serieiværksætter. Kåre er chefkonsulent med mere end 20 års erfaring som underviser og konsulent. Siden 2000 har han undervist i en bred vifte af programmer og discipliner. Oprindeligt uddannet i mediebranchen, har Kåre opbygget stærke kompetencer inden for både Excel, Microsoft Office-programmerne og medieindustriens værktøjer til web, video og sociale medier. Gennem sin karriere har Kåre arbejdet med både mellemstore og store virksomheder, fagforeninger, kommuner og andre offentlige myndigheder og har ydet konsulentbistand på tværs af forskellige sektorer. 📧 Kontakt: kaare@montusacademy.dk Kåre underviser på: AI, chatbots og RPA ChatGPT grundlæggende Copilot til Microsoft 365 Den IT-sikre organisation Key Account Manager-uddannelsen (3 moduler) Microsoft Copilot grundlæggende Midjourney Strategisk markedsfokus

LÆS MERE
Ole Ditlev Nielsen
Forfatter, underviser og konsulent
4.79/5 (24 evalueringer)

Ole har mere end 20 års undervisningserfaring, og han har holdt flere hundrede foredrag, workshops og kurser over hele Danmark. Uanset temaet for det enkelte kursus er tilgangen den samme: At bryde det komplekse og teoretiske op i små konkrete skridt med fokus på den enkeltes hverdag og konkrete gøremål. Det sikrer et konkret udbytte af et kursus, hvor læringen også er til at implementere i den efterfølgende hverdag. Med en baggrund som historiker har han skrevet en række populære og anmelderroste fagbøger, blandet andet Om at undervise – 20 skridt til at blive en bedre lærer, Om at leve – 20 skridt til mere overskud og mindre stress og senest 100 ideer til ChatGPT som personlig coach. Desuden har Ole siden 2018 skrevet artikelserien Søndagslisten, hvor mere end 6.000 abonnenter en gang om ugen modtager en mail med en tekst om, hvordan de med små skridt ad gangen kan skabe positive forandringer både privat og professionelt. 📧 Kontakt: ole@montusacademy.dk Ole underviser på: Adfærdsdesign og nudging i praksis Fokus og effektivitet (2 dage) Kommunikation på tværs Skab gode vaner Undervisning i praksis

LÆS MERE
følelsesmæssig intelligens
Tina Gaarn Christensen
Konsulent med speciale i teams og relationer
4.71/5 (129 evalueringer)

Tina Gaarn Christensen, er cand. Oecon. fra Århus Universitet med profil indenfor organisation og forandringsledelse. I 2013 stiftede hun virksomheden, Leadinspire, hvor hun i dag arbejder med bæredygtige high-performance teams, tillid, kommunikation, adfærd og hjerneforskning. Tina er forfatter til bogen – Hvad nu, hvis din kollega var en guldskovl – En guide til fællesskab, fokus og tillidsfulde teams Tina er certificeret i social- og følelsesmæssig intelligens, Conversational Intelligence™ og uddannet i Relationssystemintelligens (systemteori i organisationer). Tina har en forskningsbaseret tilgang til sin undervisning – primært med afsæt i nyeste hjerneforskning. Udover at afholde workshops i virksomheder, er Tina en anerkendt foredragsholder. Du vi sjældent møde slides på Tinas kurser og foredrag, men til gengæld en masse plakater og udførlige arbejdsbøger, så du er klædt på til at kunne implementere med det samme. Tina er en rødhåret Læsøbo med en positiv uimponerethed. Hun er grådig i forhold til at få noget ud af sit liv og sine relationer, hun går efter det ypperste og giver gerne en overflod af opmærksomhed til sine medmennesker. Håndtasken er fuld af lige dele støtte og udfordring og hun spreder generøst begge dele efter behov. 📧 Kontakt: tina@montusacademy.dk Tina underviser på: Følelsesmæssig intelligens på arbejdspladsen Personlig effektivitet Masterclass i Ledelse – styrk din lederrolle (6 moduler) Psykologisk tryghed & høj performance (2 dage)

LÆS MERE

Praktisk

Dato: 24. august 2026
Sted: Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø
Tid: 8.30 – 12.30 (kaffe og croissant fra kl. 8.00)

Tilmelding & betingelser

Deltagelse er gratis for 1 deltager pr. virksomhed.

  • Ved flere deltagere: 500 kr. ekskl. moms pr. person
  • Maks. 4 deltagere pr. virksomhed (CVR-nr.)
  • Arrangementet er målrettet personer i arbejde og forbeholdt erhvervsaktive deltagere

Bemærk: Ved afmelding senere end 2 uger før eller udeblivelse opkræves et no-show-gebyr på 500 kr. ekskl. moms.

Program

Kl. 8.00
Registrering, kaffe og croissant

Start dagen med en kop kaffe, croissant og mulighed for at netværke med de øvrige deltagere.

Kl. 8.30
Velkomst v/ Micka Eksten, Montus Business Academy
Kl. 8.40
Generations(k)løft – brobygning mellem erfaring og fornyelse v/ Gitte Koldtoft & Laura Bæklund

Få inspiration til, hvordan I styrker samarbejdet på tværs af generationer. Som mor (Gen X) og datter (Gen Z) giver Gitte og Laura et ærligt og humoristisk indblik i de forskelle, der både kan skabe misforståelser – og rummer et stort potentiale.

De ældre generationer har ofte haft det hårdt. De yngre oplever, at det kan være svært. Når vi ikke forstår forskellen, kommer vi let til at dømme i stedet for at få det bedste frem i hinanden.

Glæd dig til et energifyldt og involverende oplæg med ny forståelse og inspiration til bedre samarbejde i hverdagen.

Kl. 9.35
AI i praksis – hvad kan de største platforme allerede nu? v/ Kåre Bjørn Jensen

AI er på vej fra at være en hjælper, der svarer på spørgsmål, til i højere grad at kunne løse opgaver, tage initiativ og arbejde på tværs af systemer.

Få et jordnært overblik over, hvad AI-agenter er, hvordan de adskiller sig fra klassiske chatbots – og hvor de allerede i dag skaber reel værdi. Vi ser på de nyeste muligheder fra blandt andet Microsoft, Google og Anthropic og giver dig en klar forståelse af, hvad du bør holde øje med.

Kl. 10.25
Pause
kl. 10.45
Stoisk styrke – sådan bruger du de 4 kernedyder i dit arbejdsliv v/ Ole Ditlev Nielsen

Uro i verden, forandringer på arbejdspladsen og et tempo, der sjældent sænkes. Mange oplever, at det bliver sværere at bevare overblikket, roen og fornemmelsen af at stå på fast grund. Men hvad nu, hvis der fandtes et fundament, der har hjulpet mennesker med netop det i mere end 2.000 år?

Bliv introduceret for stoicismens fire kernedyder – mod, visdom, retfærdighed og mådehold – og hør, hvordan de kan bruges helt konkret til at skabe større ro, klarhed og handlekraft i et moderne arbejdsliv. Ikke som abstrakt filosofi, men som praktiske greb til hverdagen.

Kl. 11.40
’Fra JEG til VI’ - få mere fælles ansvar i stedet for individuelt pres v/ Tina Gaarn Christensen

Hvordan skaber man gode resultater sammen med andre, selvom de sidder i en anden stol eller afdeling? Med dette oplæg løfter vi blikket fra eget skrivebord til VI´et, og hvordan dette fokus kan bruges til at skabe bedre og hurtigere resultater samt ikke mindst et stærkere fællesskab.

Kl. 12.30
Networking og spørgsmål

Afslut dagen med mulighed for at stille spørgsmål og netværke med de andre deltagere.

Vi glæder os til endnu en inspirerende formiddag fyldt med ny viden, gode grin og stærke perspektiver på arbejdslivet.

Skræddersyet firmakursus 🎤

Alle foredrag kan bookes som et kortere oplæg, et halvdagsseminar, en konference eller et heldagskursus – og tilpasses jeres konkrete kontekst og ønsker. Læs mere her, og få et uforpligtende tilbud.

📞 Ring: 5372 8000
📧 Skriv: info@montus.dk

Vi glæder os til at byde velkommen!

(4 kundeanmeldelser)
Pris

0kr.

 ekskl. moms

Tid & sted
Kursusevalueringer

  1. Mona Lodberg

    “Tusinde tak for 4 fantastisk foredrag med både humør og spændende indslag som jeg helt klart vil tage med mig og bruge i min hverdag.”

  2. Lene Olsen

    “En fantastisk inspirationsformiddag, som jeg vil huske længe!”

  3. Elisa

    “Gode, interessante og lærerige oplæg. Produktivt. Ikke spildtid. Elsker de korte, effektive pauser, så man får meget ud af dagen.”

  4. Lene Larsen

    “Gode foredragsholdere som brændte for det de holdt oplæg om.”

SKRIV EN ANMELDELSE

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Deltag på Inspirationsdagen 2026 som mange andre
Brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os ved at sende en e-mail til info@montus.dk. Du kan også ringe ind til os. Vi sidder klar til at tage imod din henvendelse.

Relaterede kurser