COVID-19: Montus afholder fysiske kurser igen

Senest opdateret d. 17. juni 2021

Hos Montus har vi fulgt situationen omkring COVID-19 tæt gennem de sidste mange måneder, og vi gør det fortsat.

Covid-19: Vi kan mødes på kursus igen

Regeringen og Folketingets partier er blevet enige om en samlet plan for genåbningen af Danmark. Det betyder, at Montus igen kan slå dørerne op og byde kursister velkommen.

Det er vigtigt for os, at du som kursist føler dig tryg både før, under og efter kurset. Derfor er det også helt afgørende, at du husker at følge Sundhedsstyrelsens råd, så vi fortsat kan færdes trygt sammen.

Montus kan afholde fysiske kurser igen
Folketingets partier indgik torsdag d. 15. april 2021 en aftale om yderligere genåbning af Danmark. Med den politiske aftale udfases forsamlingsloftet gradvist og skal ske efter følgende plan:

– d. 21. april = 10 personer indendørs
– d. 6. maj = 25 personer indendørs
– d. 21. maj = 50 personer indendørs
– d. 11. juni = 100 personer indendørs
– d. 1. august = forsamlingsloftet afskaffes helt

Du kan trygt tilmelde dig kurser hos Montus
Vi har mange kunder, der tilmelder sig vores arrangementer – og det kan du også roligt gøre. Vi følger altid myndighedernes retningslinjer og sammen med vores samarbejdspartnere, herunder Marriott, Radisson og vores undervisere, sørger vi altid for, at det er fuldt forsvarligt at deltage på vores kurser.

  • Alle kursuslokaler er indrettet således, at de nuværende restriktioner og retningslinjer overholdes, så smittespredningen minimeres. Det betyder bl.a., at alle kursister sidder med den anbefalede afstand og sidder med front samme vej.
  • Der kan fortsat foregå gruppearbejde på kurserne så længe det sker i mindre grupper.
  • Der er håndsprit tilgængeligt i alle kursuslokaler og fællesområder.
  • Al forplejning på vores kurser overholder alle krav fra både Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Vi sidder klar til at modtage din tilmelding. Se alle vores kurser, konferencer og uddannelser.

Spørgsmål
Skulle du have spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 5372 8000 eller e-mail info@montus.dk.

Du kan også altid læse om seneste nyt vedrørende COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her.

Det er helt afgørende, at vi alle står sammen om at minimere smitten, så vi kan fortsætte med at mødes og udfordre vores kompetencer med ny og spændende viden.

De bedste hilsner
Montus-teamet