×

Om vores produkter

Som kunde hos os har man med vores udvalg af arrangementer mulighed for at vælge det kompetencegivende forløb, som passer præcis til det individuelle behov. Vi udbyder fire typer af produkter, herunder kurser, konferencer, uddannelser og interne firmakurser. Læs nærmere om produkttyperne nedenfor.

Kurser

Vores kurser er baseret på undervisning, som kombinerer teori med praktiske øvelser. Især de praktiske øvelser gør det muligt at få de faglige redskaber og værktøjer indlært, således at den nytillærte viden kan anvendes direkte til daglig brug. Derfor holdes deltagerantallet også på et minimum, hvilket giver god mulighed for tæt dialog kursist og underviser imellem. Dette for at sikre størst muligt udbytte for den enkelte deltager.

Mange af vores kurser udbydes på forskellige niveauer, så det er muligt at finde det kursus, der passer til behovet. Alle kurserne er programsat således, at kursisterne bringes igennem fire oplæg, hvert bestående af halvanden times varighed, som er ledsaget af en underviser.

Alle vores kurser bygger på en kombination af fysiske kursusdage og e-learning kursusmateriale. Materialet, der er udviklet i samarbejde med vores undervisere, er et håndgribeligt og nemt anvendeligt kursusmateriale med teoretisk viden, praktiske redskaber samt caseopgaver, som kursisterne med fordel kan bruge som et effektivt opslagsværk efter endt kursus.

Fælles for alle kurser er, at der efter endt forløb fremsendes et personligt diplom som bevis på deltagelsen.

Konferencer

På vores konferencer bydes deltagerne velkomne til inspirerende og indsigtsgivende dage i selskab med nøje udvalgte og dygtige foredragsholdere. Konferencerne er programsat således, at deltagerne bringes igennem fire oplæg, hvert bestående af halvanden times varighed, som er ledsaget af én eller flere foredragsholdere samt eventuelt en ordstyrer. Deltagerantallet varierer, men vil ofte være relativt højt, hvilket skaber gode rammer for at networke med de øvrige deltagere på dagen.

Forud for konferencedagen får deltagerne adgang til et e-learning konferencemateriale, der er udviklet i samarbejde med vores foredragsholdere. Materialet fungerer som et indledende læsestof med ny viden, praktiske værktøjer og inspiration, som deltagerne med fordel kan læse inden konferencedagen.

Fælles for alle konferencer er, at der efter endt forløb fremsendes et personligt diplom som bevis på deltagelsen.

Uddannelser

Vores uddannelser er længerevarende forløb, som strækker sig over flere moduler, hvert bestående af syv timers varighed. Modulerne er bygget op omkring forelæsninger, plenumdiskussioner, praktiske øvelser samt cases. Desuden vil der være mulighed for, at de studerende og underviseren sammen fastlægger arbejdsopgaver under hele forløbet. Ligeledes vil antallet af studerende holdes relativt lavt, hvilket giver de studerende rig mulighed for både sparring og networking med ligesindede på uddannelsen.

Vores studerende får inden uddannelsens start adgang til et stort e-learning uddannelsesmateriale, der er udviklet i samarbejde med vores undervisere. Materialet kombinerer faglig viden med praktiske værktøjer og redskaber samt caseopgaver, som de studerende med fordel kan læse før, under og efter uddannelsen.

Fælles for alle uddannelser er, at der efter endt forløb fremsendes et personligt diplom som bevis på deltagelsen.

Interne firmakurser

Vores skræddersyede, interne virksomhedsforløb er arrangementer, hvor vores undervisere og foredragsholdere kommer ud til den enkelte virksomhed i det tidsrum, der måtte passe dem. Dette giver en høj grad af fleksibilitet samtidig med, at vi, i samarbejde med virksomheden, har mulighed for at målrette undervisningen lige præcis efter deres ønsker og behov. Der tages udgangspunkt i programmerne fra de eksisterende arrangementer på hjemmesiden, men vi skræddersyer også meget gerne et unikt, sammensat forløb for at sikre, at underviseren kan fokusere på de områder, der understøtter den udvikling, som virksomheden er i gang med samtidig med, at de praktiske øvelser undervejs vil være særligt tilpasset virksomheden.

Såfremt virksomheden ønsker at sende deres medarbejdere en dag ud af huset, kan vi også sagtens være behjælpelige med at booke lokaler samt sørge for forplejning.

Til vores interne forløb får deltagerne adgang til relateret e-learning materiale, og der fremsendes personlige diplomer som bevis på deres deltagelse efter endt forløb.

Hvilken værdi kan vores kunder forvente at opnå gennem arrangementerne?
  • Udvikling af faglige kompetencer
  • Optimering af arbejdsprocesser- og opgaver
  • Sikring af attraktivitet på arbejdsmarkedet
  • Mulighed for at få en dag ud af huset med lækker forplejning
  • Networking med ligesindede deltagere og dygtige undervisere og foredragsholdere
  • E-learning som indledende, inspirerende materiale samt opslagsværk til efter endt forløb
  • Selvtilfredsstillelse ved at dygtiggøre sig
  • Forstærkning af faglige position på jobbet og over for kollegerne
  • Bedre udgangspunkt i en evt. lønforhandling eller forfremmelse
  • Virksomhedens muligheder forstærkes og flere opgaver kan løses inhouse
  • Virksomhedens position ift. konkurrenter styrkes
  • Efteruddannelse øger motivation og tilfredshed på arbejdspladsen.
Brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os ved at sende en e-mail til info@montus.dk. Du kan også ringe ind til os. Vi sidder klar til at tage imod din henvendelse.

Ofte stillede spørgsmål
Er der venteliste til udsolgte kurser?

Ja, du kan godt skrives på ventelisten til et udsolgt kursus. Dog garanterer vi ikke, at du kan få en plads på holdet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig første ledige dato og samtidig skriver til os på info@montus.dk, hvis du ønsker en plads på ventelisten.

Kan man lave en forhåndsreservation?

Ja! Da mange af vores arrangementer har et begrænset antal deltagerpladser, er det muligt at lave en forhåndsreservation. Du er dermed sikret en plads på holdet helt uforpligtende og uden nogen form for økonomisk hæftelse. Vilkårene for reservationen afhænger af arrangement og aftale.

Afholder I firmakurser?

Ja, vi hjælper årligt mange virksomheder med afholdelse af skræddersyede, interne firmakurser, hvor vores undervisere kommer ud til jer, når det passer ind i kalenderen. Læs mere her.

Hvor længe varer kurset?

Kurserne varer som udgangspunkt fra kl. 8:30 – 16:00. Dagen starter med registrering, morgenmad og networking fra kl. 8:30, og undervisningen går i gang kl. 9:00. Der vil blive serveret frokost i hotellets delikate restaurant fra kl. 12:00 – 13:00 og kl. 14:30 serveres the, kaffe og kage. Arrangementet forventes afrundet og afsluttet kl. 16:00.

Kan jeg få tilskud fra en kompetencefond?

Der findes forskellige muligheder for at søge økonomisk støtte til kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. Næsten alle overenskomster har en aftale om en kompetencefond. Fra kompetencefonden kan der søges tilskud til kurser- eller uddannelsesforløb for ansatte omfattet af overenskomsten.

Fonden finansieres ved, at arbejdsgiverne årligt indbetaler et obligatorisk beløb for de medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst med tilhørende kompetencefond.

Der findes kompetencefonde for offentligt ansatte samt brancheforeninger og organisationer for privatansatte.

Offentlige:
Den Kommunale Kompetencefond
Den Regionale Kompetencefond
Den Statslige Kompetencefond

Private:

Industriens Kompetenceudviklingsfond
Kompetencefondene for Dansk Industri, HK Handel og HK Privat
Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

Sådan ansøger du til kompetencefondene:

  • Tal med din leder om dine udviklingsmuligheder. Det er din leder, der i sidste ende skal godkende din ansøgning
  • Find pris, start- og slutdatoer samt link til det kursus- eller uddannelsesforløb, du gerne vil søge støtte til. Se hele vores kursuskatalog her.
  • Udfyld og indsend din ansøgning til den pågældende kompetencefond
  • Endeligt skal ansøgningen underskrives af dig, din leder og din tillidsrepræsentant / faglige organisation. Du kan forvente svar inden for ca. to uger.

Når du skal udfylde din ansøgning, skal du have følgende oplysninger klar:

  • Arbejdspladsens P-nummer (10 cifre)
  • Navn på det kursus- eller uddannelsesforløb, du ønsker at deltage på
  • Navn på kursusudbyder
  • Start- og slutdatoer for uddannelsen
  • Pris på uddannelsen og evt. transport- og materialeudgifter
  • Kontaktoplysninger (e-mail og tlf.) på din leder og tillidsrepræsentant.

I kan også søge tilskud som gruppe. Dette kan I dog kun gøre, hvis alle medarbejderne deltager på samme uddannelse, har samme leder, har samme tillidsrepræsentant og er dækket af samme overenskomst.

Læs mere her.

Kan jeg få rabat?

Der er mulighed for rabat ved tilmelding af flere personer fra samme virksomhed. Der er også mulighed for at opnå rabat, hvis du ønsker tilmelding til flere kurser i samme ordre.

Kontakt os for at høre mere om rabatmulighederne.

Hvornår sker fakturering og betaling?

Umiddelbart efter tilmelding modtager du en faktura pr. e-mail. Såfremt den skal sendes elektronisk, bedes du oplyse virksomhedens EAN nr. ved tilmelding.

Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato. Priserne er anført i danske kroner ekskl. moms.

Se alle spørgsmål og svar her