Pris

17.999kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted

Kommunikation og samarbejde er afgørende for trivsel, effektivitet og resultater i enhver organisation. Misforståelser, manglende dialog og uløste konflikter kan hurtigt skabe frustration, ineffektivitet og dårligt arbejdsmiljø – både i teams og på tværs af organisationen.

Kommunikations- og samarbejdsuddannelsen giver dig konkrete værktøjer til at kommunikere tydeligt, samarbejde konstruktivt og håndtere uenigheder og konflikter professionelt. Uddannelsen samler fire praksisnære kurser, der tilsammen styrker dine kommunikative kompetencer og din evne til at indgå i sunde og effektive samarbejdsrelationer.

Uddannelsen består af 4 moduler:

Udbytte

Du lærer at:
✔️ Kommunikere klart, tydeligt og respektfuldt på tværs af fagligheder og funktioner
✔️ Styrke samarbejde og dialog i teams og på tværs af organisationen
✔️ Forstå din egen persontype og lærer dine styrker at kende
✔️ Forstå din egen kommunikationsstil og andres adfærd
✔️ Forebygge misforståelser og uhensigtsmæssige konflikter
✔️ Håndtere uenigheder og konflikter professionelt og konstruktivt
✔️ Bidrage aktivt til et bedre arbejdsmiljø og stærkere relationer

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til bl.a. administrative medarbejdere, koordinatorer, projektmedarbejdere og ledere. Men uddannelsen er relevant for alle, der ønsker at styrke deres kommunikation og samarbejdsevner i hverdagen.

Undervisere

Undervisningen varetages af et hold engagerede og dygtige undervisere, alle med solid erfaring inden for hvert deres område.

Ole Ditlev Nielsen
Forfatter, underviser og konsulent
4.79/5 (24 evalueringer)

Ole har mere end 20 års undervisningserfaring, og han har holdt flere hundrede foredrag, workshops og kurser over hele Danmark. Uanset temaet for det enkelte kursus er tilgangen den samme: At bryde det komplekse og teoretiske op i små konkrete skridt med fokus på den enkeltes hverdag og konkrete gøremål. Det sikrer et konkret udbytte af et kursus, hvor læringen også er til at implementere i den efterfølgende hverdag. Med en baggrund som historiker har han skrevet en række populære og anmelderroste fagbøger, blandet andet Om at undervise – 20 skridt til at blive en bedre lærer, Om at leve – 20 skridt til mere overskud og mindre stress og senest 100 ideer til ChatGPT som personlig coach. Desuden har Ole siden 2018 skrevet artikelserien Søndagslisten, hvor mere end 6.000 abonnenter en gang om ugen modtager en mail med en tekst om, hvordan de med små skridt ad gangen kan skabe positive forandringer både privat og professionelt. 📧 Kontakt: ole@montusacademy.dk Ole underviser på: Skab gode vaner Personlig effektivitet og tidsfokus som værn mod udbrændthed

LÆS MERE
Henrik Leslye
Erhvervspsykolog, foredragsholder, iværksætter og inspirator
4.98/5 (207 evalueringer)

Henrik er en prisbelønnet og erfaren foredragsholder, underviser, coach og strategisk rådgiver, der hvert år inspirerer og træner mange tusinde ledere og medarbejdere. Han er kendt for sit engagement og smittende humør, der i kombination med hans stærke forskningsbaserede viden, sikrer samtlige deltagere et højt udbytte i og uden for kursuslokalet. Henrik baserer sin undervisning på den nyeste forskning inden for psykologi, ledelse, neuropsykologi og organisationsudvikling. Forskningen inden for disse felter er i disse år i en rivende udvikling og genererer revolutionerende ny viden om, hvordan vi skaber et arbejdsliv fyldt med trivsel, engagement og meningsfuldhed samtidig med, at vi er effektive, resultatskabende og forandringsparate. Og blot fordi der er seriøs forskning bag, behøver det jo ikke være en videnskab at bruge i praksis. Henrik har mange års konkret erfaring fra erhvervslivet som virksomhedsejer, mellemleder og ansat, så han kender de konkrete udfordringer, et moderne arbejdsliv består af. Kombinationen af hans solide teoretiske fundament og den praktiske erfaring med ‘virkeligheden derude’ gør, at han på en unik og overraskende enkel måde kan forvandle kompleks teori til konkrete anvendelige metoder. Du får her redskaberne, der gør en forskel! Han er desuden fast ekstern underviser på åbne leder-og medarbejderkurser hos nogle af Danmarks størst kursusudbydere; Teknologisk Institut, Seminarer.dk, PUK Healthcare, Finansforbundet og FYI Uddannelser: Psykolog, cand. psych. fra Københavns Universitet (2004) Certificeret Business Coach (CCA) (2007) ACC-Akkrediteret hos ICF (2008-2012) Certificeret TalentCoach™ (2009) Certificeret i JTI-testen (2011) 📧 Kontakt: henrikl@montusacademy.dk Henrik underviser på: God kommunikation og godt samarbejde i teamet Masterclass i Ledelse – styrk din lederrolle (6 moduler) Sekretæruddannelsen (3 moduler) Træn dine kommunikations- og samarbejdsevner

LÆS MERE
Sagar Constantin
Forfatter, ledelsesekspert og certificeret på Inner MBA i USA
4.86/5 (247 evalueringer)

Sagar har en dyb psykologisk viden om og erfaring med, hvordan vi som mennesker omgås hinanden. Sagar evner at omsætte kompleks viden om mennesket til let anvendelige redskaber, der flytter folk. Hun har undervist og hjulpet talrige ledere og virksomheder og er desuden forfatter til syv bøger. Den seneste fagbog ”Klog på forandring” er en bestseller, som giver en tydelig indgang til at lykkes med forandringer. Tre af Sagars bøger er udgivet i USA, hvor hun også er del af flere faglige netværksgrupper. Fagligt Sagar er certificeret på Inner MBA i USA, og er desuden uddannet psykoterapeut, certificeret i JTI og Disc og har udviklet persontyperedskabet ’Essens profilen’. Dertil har hun talrige internationale kurser og uddannelser bag sig. Sagar har tidligere arbejdet både på TV2 og DR bl.a. som producer. Sagar har stor erfaring som underviser på lederkurser, hvor omdrejningspunktet altid er personlig udvikling og øget bevidsthed. Blandt hendes kunder er LEGO, Novo Nordisk, Bech-Bruun, GLS, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Dansk Industri, DR, ARLA, Viking Genetics, Danske Commodities og mange flere. Praktisk erfaring Sagar har været virksomhedsejer i 23 år og har løbende undervist og holdt foredrag i ind- og udland gennem alle årene. Hun har kørt flere store udviklingsforløb med ledere og virksomheder og udviklet både kurser og uddannelser som længerevarende forløb. På DR og TV2 stod hun i spidsen for dele af produktioner som OL i Sydney, Tour De France og dokumentarprogrammer om snigskytter i Bosnien og politiskolen. 📧 Kontakt: sagar@montusacademy.dk Sagar underviser på: God kommunikation og godt samarbejde i teamet Hjernedagen Masterclass i Ledelse – styrk din lederrolle (6 moduler) Stå stærkt i dit lederskab Sekretæruddannelsen (3 moduler) Træn dine kommunikations- og samarbejdsevner

LÆS MERE
Gitte Koldtoft
Underviser og foredragsholder
4.73/5 (109 evalueringer)

Gitte er underviser, foredragsholder og uddannet fra Københavns Universitet med en Bachelor i Retorik og Massekommunikation. Gitte evner at sprede positiv energi og formidle kompleks viden på en humoristisk og “lige til at gå til”-måde, så metoderne og værktøjerne er brugbare, når hverdagens udfordringer banker på. Gitte har mere end tyve års erfaring som foredragsholder og underviser. Kunderne rækker vidt fra både store og små organisationer, kommuner og virksomheder – lige fra Lego, Nationalbanken, Folketinget, Hvidovre kommune, Esbjerg Kommune, Matas, HK, PWC, FOA og MANGE flere. Hun underviser i præsentationsteknik, positiv psykologi, trivsel, kommunikation og konflikthåndtering. For Gitte er videreuddannelse endnu vigtigere end uddannelse, da det eneste konstante i erhvervslivet er forandring, og det handler om at dygtiggøre sig. Derfor tager hun minimum et nyt kursus om året selv, hvor hun lærer om emner indenfor kommunikation og personlig udvikling. Og så er hun en bogorm der både læser og lytter til ca. 20 nye fagbøger om året. Gitte har skrevet fire bøger og publiceret mere end 100 artikler til diverse magasiner. 📧 Kontakt: gitte@montusacademy.dk Gitte underviser på: Konflikthåndtering Masterclass i Ledelse – styrk din lederrolle (6 moduler) Mental sundhed Powerfuld præsentationsteknik Robusthed og gennemslagskraft på jobbet Sekretæruddannelsen (3 moduler) Fra overload til overskud (2 dage) Træn dine kommunikations- og samarbejdsevner Generations(k)løft – brobygning mellem erfaring og fornyelse

LÆS MERE
Elsebeth Fønsbo
Erhvervspsykologisk konsulent
4.76/5 (39 evalueringer)

Elsebeth er erhvervspsykologisk konsulent og har gennem de sidste mange år arbejdet med ledelses-, medarbejder – og organisationsudvikling. Elsebeth har erfaringer med ledere på alle organisatoriske niveauer og arbejder sammen med kunder i at finde gode handleveje, der bidrager til positive bevægelser hos mennesker og organisationer. I sine opgaver arbejder hun med udvikling på både individ, gruppe og organisatorisk niveau, herunder: Ledelsesudvikling med fokus på roller, forandring, teamudvikling og organisationsforståelse Organisationsudvikling, særligt med fokus på samarbejde og implementering af forandringsprocesser Ledersparring – samtaler med ledere og grupper som ønsker at udvikle sig personligt og professionelt Elsebeth er uddannet cand.scient.soc. og har en master i Ledelses- og Organisationspsykologi. Derudover er hun efteruddannet som coach med blandt andet speciale indenfor stress samt uddannet konfliktmægler. 📧 Kontakt: elsebeth@montusacademy.dk Elsebeth underviser på: Din rolle som koordinator Koordinatoruddannelsen (5 moduler) Robusthed og gennemslagskraft på jobbet Sekretæruddannelsen (3 moduler) Fra overload til overskud (2 dage) Mental robusthed og arbejdsglæde – vejen til et stærkere og gladere arbejdsliv Konflikthåndtering – håndtér konflikter effektivt Masterclass i ledelse (6 moduler) Den professionelle sekretær

LÆS MERE

Praktisk

  • Afholdes i København (Copenhagen Marriott) og Aarhus (Radisson Blu Scandinavia)
  • 4 moduler i alt. Alle dage er kl. 9:00-16:00, med morgenmad fra kl. 8:30
  • OBS: Uddannelsen er dynamisk, hvorfor modulerne ikke skal gennemføres i én bestemt rækkefølge. Rækkefølgen kan derfor variere fra hold til hold
  • Undervisningsmateriale og fuld forplejning inkluderet
  • Diplom ved afslutning
Modul 1

Få dit budskab sikkert igennem – på tværs af fagligheder, niveauer og kulturer

– Tilpas din kommunikation til forskellige fagligheder, niveauer og persontyper
– Navigér professionelt i svære dialoger, kritik, modstand og konflikter
– Læs og anvend kropssprog, tone og ubevidst kommunikation aktivt
– Styrk din mundtlige gennemslagskraft og fremstå mere tydelig og troværdig

Modul 2

God kommunikation og samarbejde er afgørende for trivsel og effektivitet. Det handler om at kommunikere i øjenhøjde, have gennemslagskraft og håndtere udfordringer konstruktivt.

– Kommunikation og samarbejde ift. forskellige persontyper og deres præferencer
– Give og modtage feedback og sætte sunde grænser på en venlig måde
– Personlig gennemslagskraft og god energi
– Positiv håndtering af vanskelig adfærd

Modul 3

Lær at forebygge og løse konflikter på en måde, der fremmer samarbejde og forståelse i dit team.

– Identificer og forebygge potentielle konflikter
– Håndter dem konstruktivt
– Skab positiv kommunikation, selv i udfordrende situationer

Modul 4

Skab en inkluderende arbejdsplads, der fremmer innovation og teamwork gennem effektiv kommunikation og samarbejde.

– Arbejd effektivt med mangfoldige teams
– Skab en kultur for samarbejde og innovation
– Forbedr kommunikationen på tværs af afdelinger

Firmakurser 🎤

Kurset kan også afholdes som et målrettet firmakursus hos jer eller online. Indholdet tilpasses jeres hverdag og behov, så I sammen opnår maksimalt udbytte. Læs mere her, og få et uforpligtende tilbud.

Kontakt

Ved spørgsmål, så kontakt os endelig på:
📞 Ring: 5372 8000
📧 Skriv: info@montus.dk

Vi glæder os til at byde velkommen!

Pris

17.999kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted
Afholdes i 5-stjernede omgivelser
Kursusevalueringer

Ingen anmeldelser at vise

Vær den første til at anmelde “Kommunikations- og samarbejdsuddannelsen (4 moduler)”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Deltag på uddannelsen som mange andre
Brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os ved at sende en e-mail til info@montus.dk. Du kan også ringe ind til os. Vi sidder klar til at tage imod din henvendelse.

Ofte stillede spørgsmål
Modtager jeg et kursusbevis eller diplom?

Alle deltagere modtager efter kurset et digitalt personligt diplom, både på vores åbne kurser, uddannelser og firmakurser (hvis dette ønskes).

Er der tests, certificering eller eksamen?

Nej, vores kurser og uddannelser indeholder ikke formelle tests, eksamener eller certificeringer. Fokus ligger i stedet på praktisk og anvendelsesorienteret undervisning, så du kan bruge den nye viden direkte i dit arbejde eller privat. Selvom der ikke er krav om bestået eksamen, får du altid et deltagerbevis, som dokumenterer din deltagelse og gennemførsel af kurset.

Er der venteliste til udsolgte kurser?

Ja, du kan godt skrives på ventelisten til et udsolgt kursus. Dog garanterer vi ikke, at du kan få en plads på holdet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig første ledige dato og samtidig skriver til os på info@montus.dk, hvis du ønsker en plads på ventelisten.

Hvornår er sidste tilmeldingsfrist?

Du kan tilmelde dig helt frem til dagen før afholdelse enten på hjemmesiden, pr. e-mail eller pr. telefon fra mandag til fredag kl. 8:30–16:30.

Kan man lave en forhåndsreservation?

Ja! Da mange af vores arrangementer har et begrænset antal deltagerpladser, er det muligt at lave en forhåndsreservation. Du er dermed sikret en plads på holdet helt uforpligtende og uden nogen form for økonomisk hæftelse. Vilkårene for reservationen afhænger af arrangement og aftale.

Afholder I firmakurser?

Ja, vi hjælper årligt mange virksomheder med afholdelse af skræddersyede, interne firmakurser, hvor vores undervisere kommer ud til jer, når det passer ind i kalenderen. Læs mere her.

Er der parkeringsmuligheder ved kursusstedet?

Ja, der er mulighed for parkering ved hotellerne. Hotellerne har både deres egen betalingsparkering og derudover er der gadeparkering. Du kan se parkeringsmuligheder for hvert specifikt kursussted under vores FAQ.

Ligger afholdelsesstedet tæt på offentlig transport?

Ja, vores afholdelsessteder, altså hotellerne, ligger tæt på togstationer. Du kan derfor nemt tage toget til kursusstedet, uanset hvor i landet kurset afholdes. Du kan se transportmuligheder for hvert specifikt kursussted under vores FAQ.

Er forplejning inkluderet i prisen?

Ja, forplejning er inkluderet i prisen på alle vores heldagskurser og uddannelser. Du får fuld forplejning med morgenmad, frokost, eftermiddagskage, snacks og drikkevarer ad libitum. Derudover sørger vi for kaffe, te og forfriskninger i alle pauser.

Kan jeg få rabat?

I kan få rabat ved tilmelding af flere deltagere fra samme virksomhed. Derudover tilbyder vi også rabat, hvis du tilmelder dig flere kurser i samme ordre.
Desuden kan du, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, løbende få eksklusive tilbud og nyheder.
Kontakt os gerne for mere information om aktuelle rabatmuligheder og skræddersyede tilbud til din virksomhed.

Hvornår sker fakturering og betaling?

Umiddelbart efter tilmelding modtager du en faktura pr. e-mail. Såfremt den skal sendes elektronisk, bedes du oplyse virksomhedens EAN nr. ved tilmelding.

Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato. Priserne er anført i danske kroner ekskl. moms.

Se alle spørgsmål og svar her