Pris

7.999kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted

Lær at automatisere dine rutineopgaver i Excel, og effektivisér din arbejdsdag.

Visual Basic for Applications, herefter VBA, er et programmerings- og macrosprog, som anvendes i applikationer, herunder Excel, PowerPoint, Word, Outlook, Project, Access, Visio, Autocad m.fl. til at automatisere daglige processer. Med VBA programmering i Excel kan du tilpasse og udvide dine regneark til konkrete opgaver i både privat- og arbejdsregi.

Formål

På dette 2-dagskursus får du et godt kendskab til, hvordan du automatiserer dit arbejde med Excel gennem VBA programmering. Du lærer at skrive makroer og funktioner, som hjælper dig til at løse daglige processer i Excel hurtigere og mere effektivt.

Du får udvidet dine færdigheder i Excel og lærer at programmere makroer, der vil give dig en solid forståelse for VBA programmeringssproget. Du lærer desuden, hvordan du opstiller automatiserede rutineopgaver med indbyggede løkker og betingelser samt dialogbokse til brugerinput eller –information, således at du efter endt kursus vil være fortrolig med selvstændigt at navigere rundt i brugerfladen samt benytte programmet rationelt og professionelt til at løse dine daglige processer.

Dygtig underviser og formidler

”Dygtig underviser og formidler. Faglig og inspirerende sparring. Jeg var yderst tilfreds med det hele. Jeg vil helt sikkert kigge i jeres program, når jeg søger mit næste kursus.”

– Charlotte van Soest, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S
Meget udbytterigt kursus

”Godt kursus, ingen problemer med tilmelding, fremsendelse af materiale eller andet. Underviseren var super dygtig og behagelig. Kursusbeskrivelsen passede og der var god mulighed for at få stillet spørgsmål undervejs. Meget udbytterigt kursus. Kursusbevis modtaget samme dag, som kurset afsluttedes. Helt igennem en god oplevelse.”

– Camilla B., NPV A/S

Indhold

  • Makroer i Excel
  • Introduktion til VBA og VBA-editoren
  • Dialogbokse – meddelelses- og inputbokse
  • Variabler og datatyper
  • Kontrolelementer – valg- og løkkestrukturer
  • Excel VBA Objekter – egenskaber og metoder
  • Automatiske hændelser
  • Arrays og simpel fejlhåndtering.

Underviser

Underviseren er en Microsoft Certificeret Instruktør, der har mange års undervisningserfaring og evner at undervise i øjenhøjde, så selv det tungeste lærestof gøres letforståeligt og sjovt at lære. Dette sikrer et højt undervisningsniveau og dermed et stort læringsudbytte for dig.

Målgruppe

Kurset er for dig, som ønsker at lære at programmere i Excel samt effektivisere dine daglige rutineopgaver.

Din deltagelse sætter ingen forventninger om forudgående kendskab til programmering, men kræver et godt kendskab til Excel f.eks. tilsvarende kurset ”Excel Udvidet”.

Mange deltagere tager ”VBA programmering Udvidet” i forlængelse af det grundlæggende kursus.

Praktisk

Kurset afholdes på de eksklusive hoteller Copenhagen Marriott og Radisson Blu Scandinavia, Aarhus fra kl. 9:00-16:00 med fuld forplejning fra kl. 8:30.

Du modtager et undervisningsmateriale – naturligvis i digital form for at skåne miljøet! Læs mere om vores arbejde med CSR og bæredygtighed.

Bemærk: Medbring computer med Excel installeret, da kurset er praktisk orienteret med hands-on øvelser.

Undervisningen foregår i den nyeste version af Excel, men du kan også sagtens bruge ældre versioner.

Der undervises fra en pc, så hvis du bruger Mac, skal du være opmærksom på, at der kan være forskelle i brugerflade og funktioner.

Da der er mange praktiske øvelser på dagen, er deltagerantallet begrænset. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig allerede nu, hvis du og dine kolleger vil sikre jer en plads.

Efter kurset modtager du et deltagerdiplom.

Program

Dag 1

Kl. 8.30
Morgenmad og velkomst
Kl. 9.30
Makroer i Excel

Kursets første oplæg giver dig indsigt i, hvordan makroer fungerer, herunder hvad man skal være særligt opmærksom på, samt hvordan man indspiller dem.
– Placering af makroer – projektmappe
– Absolut og relativ indspilning
– Forskellige måder at indspille makroen på
– Makrosikkerhed
– Genveje og knapper til makroer.

Kl. 10.30
Pause
Kl. 10.45
Introduktion til VBA og VBA-editoren

Kursets andet oplæg introducerer dig til brugen af Subs og funktioner for VBA-editoren. Desuden vil du få tips og tricks til, hvordan man gør indtastningen lettere gennem brug af Intelligence for forskellige objekter.
– Indstillinger
– Opstilling af Subs og funktioner
– Diverse visninger.

Kl. 12.00
Frokostpause
Kl. 13.00
Dialogbokse – meddelelses- og inputbokse

Kursets tredje oplæg sætter fokus på de mest gængse kommunikationsformer med brugeren, herunder f.eks. besked til brugeren samt modtagelse af input.
– Meddelelsesbokse
– Inputbokse, InputBox og MsgBox
– Udformning af indtastningsformularer.

Kl. 14.30
Pause
Kl. 14.45
Variabler og datatyper

Kursets fjerde oplæg giver dig indblik i relevansen for erklæring af dine variable samt forskellige datatyper, herunder hvordan variablerne tilgås, samt hvor lang deres levetid er.
– Hvad er en variabel?
– Erklæring af en variabel
– Lokale, Modul, Globale og Objekt variabler
– Konstanter
– Konvertering af variabler
– Navnestandarder.

Kl. 16.00
Tak for i dag – vi ses i morgen!

Dag 2

Kl. 8.30
Morgenmad og velkomst
Kl. 9.00
Kontrolelementer – valg- og løkkestrukturer

Kursets femte oplæg giver dig indsigt i valgstrukturer, der sammenligner værdier, hvorpå der skal foretages en handling, herunder valg og løkker.
– Indbyggede funktioner
– Brugerdefinerede funktioner
– Valgstrukturer, herunder If-Then-Else og Select Case
– Løkkestrukturer, herunder Do-Loop, Do-While og For-Next.

Kl. 10.30
Pause
Kl. 10.45
Excel VBA Objekter – egenskaber og metoder

Kursets sjette oplæg lærer dig de mest brugte objekter i Excel og deres mange metoder og egenskaber, som kan være udfordrende i arbejdet med de enkelte objekter, at kende.
– Mest brugte objekter i Excel
– Brug af objekter i kode
– Objektvariabler
– Egenskaben Count og Metoden Add
– Programmering med objekter
– Application
– Workbook, ThisWorkbook, ActiveWorkbook, Activesheet og Worksheet
– Cells, Rows og Columns
– Range, Select, Address og Offset.

Kl. 12.00
Frokostpause
Kl. 13.00
Automatiske hændelser

Dagens syvende oplæg gennemgår de automatiske hændelser, der forekommer når man f.eks. åbner og lukker en Workbook, aktiverer et ark klikker på eller redigerer en værdi for en celle.
– Workbook_Open/_Deactivate/_Activate
– Workbook_BeforeSave/_BeforeClose
– Worksheet_Activate.

Kl. 14.30
Pause
Kl. 14.45
Arrays og simpel fejlhåndtering

Kursets ottende oplæg lærer dig om flerdimensionel variabel, også kaldet et Array. Desuden lærer du, hvad du gør, hvis dine makroer ender inde i Visual Basic miljøet med en fejlmeddelelse.
– Erklæring af Array
– Anvendelse af Array
– Error objektet
– Indbygning af en simpel fejlhåndtering i din kode.

Kl. 16.00
Afslutning – Montus takker af for i dag!

Læs artiklen “Bliv mere effektiv med Excel og VBA” her.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Arrangementet inkluderer fuld forplejning, e-learning materiale samt diplom som bevis for din deltagelse. Der vil desuden være rig mulighed for at netværke med de øvrige deltagere samt underviser.

Pris

7.999kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted
Afholdes i 5-stjernede omgivelser
Kursusevalueringer

  1. Anette Berg Nielsen, Sø- og Handelsretten

    ”Underviseren var rigtig god til at formidle og underholde samtidig, så det blev både sjovt og interessant.”

  2. Else Soemod, DANVA

    ”Der var stor forskel på deltagernes forudsætninger, men underviseren fik alle med. Virkelig godt kursus.”

  3. Lasse Frost, Velas

    “Underviseren kommer med rigtig god energi og er super til at få alle med ombord.”

  4. Lotte Larsen, Privatist

    ”Jeg har deltaget på både grundlæggende og udvidet, og jeg fik en masse viden med hjem, jeg kan udvikle og arbejde videre med.”

  5. Jeannette Schultz, Tre Falke Skolen UDV

    ”Behagelig og kompetent underviser. At alt klappede og var klart da vi ankom.”

  6. Signe Weibel, DAB

    ”Helt vildt god undervisning og fantastisk person. Det var fedt, at der var hands on med det samme.”

  7. Josephine Hovedskov, Eniig Energi A/S

    ”VBA-programmering, Excel Udvidet, Excel uddannelsen og Positiv psykolog. Jeg har med stor fornøjelse deltaget i en række kurser via Montus. Rammerne er i orden og undervisere knivskarpe! Jeg er særligt positiv over de mange – store og små – forbedrings muligheder jeg har fået til mine allerede eksisterende rapporter, mit daglige virke er forbedret og jeg sparer tid! Dialoggen med personalet hos Montus forud for kurset har været med høj service – hurtig svartid, samt venlige og imødekommende :)”

SKRIV EN ANMELDELSE

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Deltag på kurset som mange andre
Brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os ved at sende en e-mail til info@montus.dk. Du kan også ringe ind til os. Vi sidder klar til at tage imod din henvendelse.

Ofte stillede spørgsmål
Er der venteliste til udsolgte kurser?

Ja, du kan godt skrives på ventelisten til et udsolgt kursus. Dog garanterer vi ikke, at du kan få en plads på holdet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig første ledige dato og samtidig skriver til os på info@montus.dk, hvis du ønsker en plads på ventelisten.

Kan man lave en forhåndsreservation?

Ja! Da mange af vores arrangementer har et begrænset antal deltagerpladser, er det muligt at lave en forhåndsreservation. Du er dermed sikret en plads på holdet helt uforpligtende og uden nogen form for økonomisk hæftelse. Vilkårene for reservationen afhænger af arrangement og aftale.

Afholder I firmakurser?

Ja, vi hjælper årligt mange virksomheder med afholdelse af skræddersyede, interne firmakurser, hvor vores undervisere kommer ud til jer, når det passer ind i kalenderen. Læs mere her.

Hvor længe varer kurset?

Kurserne varer som udgangspunkt fra kl. 8:30 – 16:00. Dagen starter med registrering, morgenmad og networking fra kl. 8:30, og undervisningen går i gang kl. 9:00. Der vil blive serveret frokost i hotellets delikate restaurant fra kl. 12:00 – 13:00 og kl. 14:30 serveres the, kaffe og kage. Arrangementet forventes afrundet og afsluttet kl. 16:00.

Kan jeg få tilskud fra en kompetencefond?

Der findes forskellige muligheder for at søge økonomisk støtte til kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. Næsten alle overenskomster har en aftale om en kompetencefond. Fra kompetencefonden kan der søges tilskud til kurser- eller uddannelsesforløb for ansatte omfattet af overenskomsten.

Fonden finansieres ved, at arbejdsgiverne årligt indbetaler et obligatorisk beløb for de medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst med tilhørende kompetencefond.

Der findes kompetencefonde for offentligt ansatte samt brancheforeninger og organisationer for privatansatte.

Offentlige:
Den Kommunale Kompetencefond
Den Regionale Kompetencefond
Den Statslige Kompetencefond

Private:

Industriens Kompetenceudviklingsfond
Kompetencefondene for Dansk Industri, HK Handel og HK Privat
Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

Sådan ansøger du til kompetencefondene:

  • Tal med din leder om dine udviklingsmuligheder. Det er din leder, der i sidste ende skal godkende din ansøgning
  • Find pris, start- og slutdatoer samt link til det kursus- eller uddannelsesforløb, du gerne vil søge støtte til. Se hele vores kursuskatalog her.
  • Udfyld og indsend din ansøgning til den pågældende kompetencefond
  • Endeligt skal ansøgningen underskrives af dig, din leder og din tillidsrepræsentant / faglige organisation. Du kan forvente svar inden for ca. to uger.

Når du skal udfylde din ansøgning, skal du have følgende oplysninger klar:

  • Arbejdspladsens P-nummer (10 cifre)
  • Navn på det kursus- eller uddannelsesforløb, du ønsker at deltage på
  • Navn på kursusudbyder
  • Start- og slutdatoer for uddannelsen
  • Pris på uddannelsen og evt. transport- og materialeudgifter
  • Kontaktoplysninger (e-mail og tlf.) på din leder og tillidsrepræsentant.

I kan også søge tilskud som gruppe. Dette kan I dog kun gøre, hvis alle medarbejderne deltager på samme uddannelse, har samme leder, har samme tillidsrepræsentant og er dækket af samme overenskomst.

Læs mere her.

Kan jeg få rabat?

Der er mulighed for rabat ved tilmelding af flere personer fra samme virksomhed. Der er også mulighed for at opnå rabat, hvis du ønsker tilmelding til flere kurser i samme ordre.

Kontakt os for at høre mere om rabatmulighederne.

Hvornår sker fakturering og betaling?

Umiddelbart efter tilmelding modtager du en faktura pr. e-mail. Såfremt den skal sendes elektronisk, bedes du oplyse virksomhedens EAN nr. ved tilmelding.

Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato. Priserne er anført i danske kroner ekskl. moms.

Se alle spørgsmål og svar her

Relaterede kurser