Hvad er emotionel hijacking, og hvordan undgår du at blive hijacket?
Hvad er emotionel hijacking, og hvordan kan du lære dig selv at kende, så du forebygger at blive hijacket?
Du har måske ikke hørt begrebet før, men du har helt sikkert prøvet at blive følelsesmæssig kapret. En emotionel hijacking er bogstavelig talt en kapring eller hijacking, som vi kalder det. Du havde ikke set det komme, men pludselig råber du af nogen, du bliver hidsig og tænker ikke klart. Du får måske endda sagt noget, som du fortryder og tænker, ”det mener jeg jo ikke helt”. Bagefter bliver du måske flov over din egen reaktion og tænker ”hvad gik der af mig”, ”det er jo ikke sådan et menneske jeg er” eller ”jeg plejer da ikke…”.
I 1995 udgav psykolog og videnskabsjournalist Daniel Goleman en bog, der introducerede det meste af verden til begrebet følelsesmæssig intelligens: evnen til at identificere, forstå og styre følelser. Et af de begreber, Goleman gjorde bekendt for offentligheden, var emotionel hijacking.
En emotionel hijacking refererer til en situation, hvor krokodillehjernen, den del af hjernen, der styrer vores kamp-flugt mekanisme og skal sikre vores overlevelse, hvis vi oplever fare. Den skal med andre ord reagere super hurtigt og lukke af for din sunde fornuft.
Simpelt forklaret, mens meget af din beslutningstagning og sunde fornuft finder sted i andre dele af hjernen, anerkender forskere krokodillehjernens tilbøjelighed til at overtage under omstændigheder, hvor du føler dig presset eller truet. Nogle gange er dette en god ting: I tilfælde af en reel nødsituation kan krokodillehjernen give dig modet til at forsvare dine kære mod en angriber, der er større eller stærkere end dig. Men det kan også få dig til at engagere dig i risikabel, irrationel og endda farlig opførsel i hverdagssituationer.
Måske kan du genkende denne historie. Du har været presset på arbejdet hele dagen, der har været konstante afbrydelser, sure kunder og rigtig mange mails. Du kommer hjem, og allerede når du kommer ind af døren, kan du høre kæresten brokke sig over noget, du har glemt. Du bliver irriteret. Så kommer en af børnene løbende i høj hastighed mod dig og vælter din taske på vejen. Du eksploderer og råber.
Resultatet?
Et grædende barn, en sur kæreste og en følelse af at have fejlet, da du godt ved, at dit barn egentlig bare var glad for at se dig og havde savnet dig.
Vi kan måske sammenligne denne handling her med en nødsituation – en emotionel hijacking, der medfører handling. Du følte dig ængstelig eller truet, og derfor aktiverede du din krokodillehjerne, og hijackingen medførte en overlevelsesmekanisme, hvor du råbte og ikke kun skræmte andre, men også din egen sunde fornuft. Du var ikke bevidst om, hvor udbrændt du egentlig var, da du trådte ind ad døren derhjemme, og du var derfor heller ikke bevidst om, at du var en ubevidst tikkende bombe, der kunne eksplodere any time.
Så hvordan kan du bryde vanen og sikre det ikke sker igen?
Sådan undslipper du en emotional hijacking
Bare ved at prøve og forstå hvordan krokodille hjernen fungerer, har du taget et vigtigt skridt på vejen til at kunne forebygge unødvendige hijackinger. Du skal lære at forstå, hvad der kan trigge dig og kapre dig følelsesmæssigt, så forebygger du, at du mister din sunde fornuft og bevidsthed i pressede situationer.
Selvfølgelig ville det være dejligt, hvis du kunne forebygge, at det sker igen og være på forkant, men normalt sker det omvendt: du reagerer på en eller anden stimulus og siger eller gør noget, du senere fortryder.
Hvorfor er det så svært at forebygge det, eller forhindre det? Fordi, du ikke er bevidst om, at det sker. Du er styret af din krokodillehjerne, der kun forstå at angribe, flygte eller fryse. Det gør den for at sikre din overlevelse. Hjernen har ikke ændret sig i 200.000 år, og den kender ikke forskel på, om der er livstruende fare, eller det i virkeligheden bare er dig selv, der oplever noget som fare, uden at det egentlig er en reel livstruende fare.
Nu står du over for et valg: Du kan glemme, hvad der skete, gå videre og reagere på samme måde næste gang, du står over for lignende omstændigheder. Eller du kan prøve at genkende dine egne reaktionsmønstre, være ekstra på vagt og være bevist om at trække vejret dybt, hvis du har haft en hård dag og være bevidst om ikke at reagere instinktivt, hvis noget provokerer dig. Vær bevidst om, at du fra naturens side er kodet til at reagere, hvis du føler dig truet. Ved at være bevidst om dine tanker og følelser, kan du se dem som et skatspil, hvor du skal tænke dig om, før du flytter næste brik.
Når du begynder at forstå, hvorfor du reagerede, som du gjorde, kan du træne din standardreaktion, så du reagerer anderledes næste gang.
Hvis du vælger den anden mulighed, kan du starte processen ved at bruge disse selvrefleksionsspørgsmål til at overveje din opførsel:
Hvorfor reagerede jeg, som jeg gjorde?
Hjalp min reaktion mig, eller gjorde den mig skade?
Hvordan passer denne situation ind i det store billede? Det vil sige, hvordan vil jeg gerne havde det i dag? Om en uge? Et år?
Hvad kan jeg eventuelt have misforstået?
Hvad ville jeg ændre, hvis jeg kunne gøre det igen?
Hvad kunne jeg sige til mig selv næste gang, som ville hjælpe mig med at tænke mere klart?
Målet med disse spørgsmål er at få dig til at tænke, så du er mere bevidst om at genkende din følelsesmæssige adfærd og tendenser, så du kan ændre dine instinktive vanemønstre. Du kan derefter tage små skridt til at ændre din begrænsende eller ødelæggende adfærd og undgå emotional hijacks.
Kilde: Rikke Østergaard, link til artikel.
Kom på kurset Følelsesmæssig intelligens på arbejdspladsen
På kurset giver mentalsundhedsekspert og sociolog Rikke Østergaard dig redskaber til, hvordan du undgår følelsesmæssig forurening på din arbejdsplads samt teknikker til, hvordan du kan påvirke andre- og dig selv til at ændre stemningen både på arbejdet og privat.
Se næste ledige datoer for afholdelse her.
Vi glæder os til at byde dig og dine kolleger velkommen.
