Project – projektplanlægning, -styring og -opfølgning

Dette kursus tilbydes udelukkende som et firmakursus, hvor vores erfarne underviser kommer ud til jeres virksomhed og tilpasser indholdet til jeres specifikke behov. Kontakt os på +45 5371 1200 for at høre mere om mulighederne for et firmakursus, der passer præcis til jeres virksomhed. Vi glæder os til at høre fra dig!
Lær at planlægge, oprette, styre samt vedligeholde projekter, og effektivsér din arbejdsdag.
Project er et fantastisk værktøj til let at planlægge og analysere projekter og samarbejde med andre, uanset om du er hjemme, på farten eller på arbejdet. Programmet hjælper dig til at skabe overblik over dine projekter, herunder arbejdet med bl.a. ressourcer, budgetter og tidsplaner, således at dine projekter bliver gennemført med succes.
Formål
På dette kursus bliver du helt skarp på Projects mange spændende funktioner, faciliteter og værktøjer samt lærer at blive hurtigere og mere effektiv i din daglige gang i programmet.
Du vil få god og grundig indsigt i Projects mange muligheder til planlægning og opfølgning af projekter samt vil få kendskab til programmets mange funktioner og værktøjerne til, hvordan du selvstændigt planlægger, opretter, vedligeholder samt styrer disse. Du lærer at arbejde med ”tidslinjen”, som på en overskuelig måde hjælper dig med at dele vigtige aftaler og deadlines, samtidig med at du lærer, hvordan du kan håndtere de ændringer, der løbende opstår i alle projektforløb. Slutteligt vil du løbende med en stor buffet af tips, tricks og genveje opleve at få effektiviseret din gang i programmet, som vil lette dit daglige arbejde samt spare dig for mange minutter.
Underviser
Underviseren for dagen er en Microsoft Certificeret Instruktør, der har mange års undervisningserfaring og evner at undervise i øjenhøjde, så selv det tungeste lærestof gøres letforståeligt og sjovt at lære. Dette sikrer et højt undervisningsniveau og dermed et stort læringsudbytte for dig.
Indhold
- Introduktion til og forståelse for Project
- Tilpas Project efter dit behov
- Opbygning af Gantt-diagrammer
- Tids- og ressourcestyring
- Formatering og udseende
- Udgivelse af dine projekter
- Tips og tricks til det effektive arbejde
- Spar tid i din hverdag.
Målgruppe
Kurset er for dig, som til dagligt deltager i projektarbejde eller har lignende arbejdsopgaver og ønsker større indsigt i samt effektiv udnyttelse af Projects mange muligheder og faciliteter.
Praktiske informationer
Du får inden kursusstart adgang til et e-learning kursusmateriale. Materialet, der er udviklet i samarbejde med vores undervisere, er et håndgribeligt og nemt anvendeligt kursusmateriale med teoretisk viden, praktiske redskaber samt caseopgaver, som du med fordel kan bruge som et effektivt opslagsværk efter endt kursus.
Kurset henvender sig til dig, som bruger Project 2019, 2016, 2013, 2010, 2007 eller 365. Kurset er et pc-kursus, så bruger du Mac, skal du være opmærksom på mulige afvigelser i brugerflade og funktionalitet.
På kursusdagen vil der løbende være praktiske øvelser samt caseopgaver. Du skal derfor selv medbringe computer med Project installeret inden kursusstart.
Program
Kursets første oplæg giver dig indgående kendskab til Project samt en forståelse for, hvordan du starter på et projekt fra begyndelsen.
– Introduktion til Project
– Hvad er Project, og hvad bruges det til?
– Visninger og database
– Kalender og tid
– Opgaver og varighed
– Hovedopgaven og underopgaverne
– Milepæle.
Kursets andet oplæg introducerer dig til Gantt-diagrammer, og hvordan du opstiller og arbejder med disse.
– Hvad er Gantt-diagrammer?
– Opstilling af Gantt-diagrammer
– Kombinering af opgaver
– Deadlines med andre
– Betingelser
– Opgavevisninger.
Kursets tredje oplæg giver dig en introduktion til dit projekts ressourcer, herunder hvordan du opretter, bruger og skaber overblik over projektets ressourcer.
– Hvem gør hvad hvornår?
– Oprettelse af diverse ressourcer
– Ressourcegrupper ift. arbejde, materialer og udgifter
– Indsæt ressourcer til opgaver
– Tildelingsoplysninger og overallokerede ressourcer
– Ressourcevisninger.
Kursets fjerde oplæg lærer dig, hvordan du færdiggør dit projekt ifa. at formatere, præsentere og udgive projektet.
– Skab overblik over dit projekt
– De kritiske briller
– Tekst- og søjleformater
– Indstil tidsskalaen og visninger efter behov
– Gitterlinjer
– Del projektet med andre
– Udskriv og rapportér projektet
– Del projektet vha. billeder.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!













Ingen anmeldelser at vise