Generations(k)løft
– brobygning mellem erfaring og fornyelse

Et kursus for dig, der er træt af clash og klar til klarhed.
Størstedelen af de danske virksomheder består af et mix af forskellige generationer. Det kan både skabe nye perspektiver og muligheder, men det kan også give tunge udfordringer og kløfter i samarbejdet.
Underviserne på dette kursus er mor og datter – og de er også Gen X og Gen Z. Det betyder, at de dagligt oplever på første række, hvor meget deres generationer både kan misforstå og løfte hinanden. De kommer med hvert deres sprog, værdier og tilgang til arbejde – og netop derfor er de det perfekte makkerpar til at guide dig trygt og humoristisk gennem generationslandskabet på arbejdspladsen.
For lad os være ærlige: Selvom erfaring og fornyelse burde spille hinanden stærkere, opstår der ofte små gnidninger, misforståelser og tavse frustrationer. Alt dette koster både trivsel, motivation og resultater.
Men det behøver ikke være sådan.
Det her kursus er for dig, der gerne vil blive bedre til at mødes på midten, forstå hinandens perspektiver og forebygge konflikter – også dem der aldrig bliver sagt højt.
De yngre generationer kommer til at fylde mere og mere, og de ældre generationer sidder stadig med nøglerne til meget af den erfaring, vi andre skal lære af.
Vi skal ikke nødvendigvis være enige eller tale samme sprog for at forstå hinanden – vi skal bare turde rejse ud af vores egen komfortzone og møde den andens virkelighed. Når vi går fra “det forstår jeg ikke” til “det vil jeg gerne forstå”, skifter vi fra clash til connection.
Udbytte
Generations(k)løft er et 110% brugbart og energifyldt kursus, der giver dig:
- Forståelse for hvad der driver Baby Boomers, Gen X, Millennials og Gen Z.
- Konkrete værktøjer til at forebygge konflikter og skabe ægte forståelse.
- Kommunikationsteknikker, der virker – både i frokostpausen og til MUS-samtalen.
- Indblik i, hvorfor de unge ofte opleves som skrøbelige “snowflakes”, og de ældre som kolde og konservative.
- Indsigt i dit eget mindset og konkrete metoder til at styrke din mentale, fysiske og følelsesmæssige energi, så du står stærkere i mødet med andre.
Målgruppe
Er du leder, medarbejder eller HR, og har du mærket generationsforskellene på egen krop? Eller vil du bare gerne være på forkant og skabe stærkere relationer og samarbejde på tværs? Så er det her kursus for dig.
Vi glæder os til at byde dig velkommen – fra to perspektiver med ét fælles mål: at gøre plads til både erfaring og fornyelse.
Undervisere
Praktisk
- Tid: kl. 9.00-16.00, morgenmad fra kl. 8.30
- Lokationer: Copenhagen Marriott og Radisson Blu Scandinavia, Aarhus
- Inkluderet: Fuld forplejning, kursusmateriale og deltagerdiplom
- Format: Undervisning, øvelser og sparring
Program
- Præsentation af deltagere, undervisere og dagens mål
- Baby Boomers, Gen X, Millennials og Gen Z – hvad driver dem?
- Vær hverken pessimist eller optimist. Vær en nysgerrig generationsturist!
- Lær at coache dig selv med to enkle sætninger, og skab motivation med WII.FM
- Slip bekymringer og kontrol med V.I.K.-modellen, og styr dit fokus med Mother Teresa-kommunikation
- Assertiv kommunikation
- Håndtering af verbale angreb
- Hvordan du bliver hørt
- Opmærksomhed på usunde gruppedynamikker
- Hvordan siger du nej på en assertiv måde?
Hvad tager du med, og hvad vil du gøre anderledes fra i morgen?
Firmakurser 🎤
Kurset kan også afholdes som et målrettet firmakursus hos jer eller online. Indholdet tilpasses jeres hverdag og behov, så I sammen opnår maksimalt udbytte. Læs mere her, og få et uforpligtende tilbud.
Kontakt
Ved spørgsmål, så kontakt os endelig på:
📞 Ring: 5372 8000
📧 Skriv: info@montus.dk
Vi glæder os til at byde velkommen!

















Gert Høy Jakobsen –
“En virkelig god og inspirerende dag – mange tak. Viden formidlet, så den er umiddelbart anvendelig.”
Aida Steffensen –
“Jeg var overrasket over, hvor meget jeg lærte på meget kort tid.”
Jens Nielsen –
”God til at fange alles opmærksomhed. Vi kom rundt om mange ting.”