Den effektive hjemmearbejdsplads

Skab de bedste forudsætninger for en sund hjemmearbejdsplads, og få enkle redskaber til, hvordan du fagligt, socialt og personligt vedligeholder den gode (arbejds-)indsats trods fysisk afstand til ledere og kolleger.
At arbejde helt eller delvist hjemmefra er efterhånden blevet rigtig udbredt, og den normale arbejdsrutine udfordres på alle parametre af nye krav til, hvordan vi bedst arbejder på distancen. Arbejdsdagen kræver god struktur, selvledelse og nye vaner, anderledes sociale arbejdsfællesskaber og ikke mindst kommunikation på virtuelle mødeplatforme.
Samarbejdet og relationen til lederen kan også ændre form, og derfor er det som medarbejder vigtigt at have fokus på, hvordan du leverer din bedste præstation, samt hvorledes du bedst muligt får feedback retur.
For mange medarbejdere er hjemmearbejdspladsen kommet for at blive, så undgå derfor hjemmearbejdets faldgruber, og udnyt i stedet de mange muligheder med enkle redskaber, så arbejdsglæden og fællesskabet består!
Formål
Kurset giver dig indsigt i, hvordan du bedst muligt strukturerer din arbejdsdag, så du opretholder effektivitet og arbejdsglæde og ikke glemmer selvdisciplinen. Du lærer også, hvordan du bedst holder fast i de kollegiale relationer på trods af distance og ikke mindst sørger for, at der er fornuftig balance mellem dit arbejde og privatliv. Kurset sætter også fokus på nye kommunikationsformer, og giver dig redskaber til, hvorledes du kan være med til at sikre et værdifuldt samarbejde med din leder med fokus på præstation og forventninger.
Efter endt kursus har du fået skabt gode arbejdsmetoder til dit hjemmearbejde med plads til at håndtere eventuelle udfordringer i de nye rammer, der er sat for din nuværende arbejdsform.
Indhold
- Få metoder til at strukturere din hverdag
- Skab de gode vaner, og skru op for effektiviteten
- Husk selvdisciplinen
- Fasthold din arbejdsglæde og motivation
- Sæt grænser for arbejdet, og sørg for balance
- Effektiv kommunikation på distancen
- Vedligeholdelse af de kollegiale relationer fra hjemmearbejdspladsen
- Håndtér de nye rammer for samarbejdet med din leder
- Få feedback, og hold dine præstationer i fokus.
Underviser
Underviseren for dagen er Marika Tingleff. Marika er autoriseret psykolog (cand.psych.aut) med speciale i det arbejdende menneskes psykologi, herunder forandringsledelse, selvledelse, kommunikation og samarbejde. Hun har mere end 15 års undervisningserfaring fra konsulentverdenen og har siden 2011 været selvstændig psykolog og coach.
Målgruppe
Kurset er for dig, der i en kortere eller længere periode arbejder hjemmefra, og som ønsker at få redskaber til at strukturere hverdagen ved at skabe synergi mellem effektivitet og arbejdsglæde på hjemmekontoret.
Kurset kræver ingen faglige forudsætninger, kun at du er åben overfor nye arbejdsmetoder, så du kan opnå det fulde udbytte af kurset.
Afholdelsessted
Kurset afholdes i luksuriøse, 5-stjernede omgivelser på Copenhagen Marriott Hotel i København og på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus. Begge hoteller tilbyder fantastiske og inspirerende kursusfaciliteter og vil sørge for en udsøgt fuld forplejning fra deres udsøgte restauranter. Du går altså ikke kun hjem med ny viden og brugbare arbejdsredskaber, du går også hjem med en uforglemmelig oplevelse.
Praktisk
På kursusdagen vil undervisningen være deltageraktiverende. Den vil veksle mellem indlæg fra underviseren, sidemandsdiskussioner, gruppediskussioner og praktiske øvelser.
Efter kursusdagen modtager alle deltagere et inspirerende og lærerigt e-learning materiale, som efterfølgende kan anvendes som et godt opslagsværk.
Program
På kursets første oplæg får du redskaber til at sikre effektivitet, så de gode arbejdsrutiner bevares, og der sættes fokus på de udfordringer, der kan opstå ved at arbejde hjemmefra.
– Sådan strukturerer du din arbejdsdag på hjemmekontoret
– Bevar din effektivitet og de gode vaner, når du arbejder hjemme
– Faldgruber og udfordringer ved hjemmearbejdet.
Sæt de rigtige grænser for arbejdet, og bliv klog på, hvordan du bedst leder dig selv på hjemmekontoret, så du fastholder din motivation.
– Hvad indebærer selvledelse, og hvad kræver det?
– Husk selvdisciplinen
– Bevar motivationen og arbejdsglæden
– Sæt grænser for arbejdet, og få redskaber til at forebygge stress.
Hjemmearbejdet har sat andre kommunikationsformer på agendaen, og derfor ser vi nærmere på de nye spilleregler for virtuel og effektiv kommunikation på distancen, samt hvorledes det sociale arbejdsfællesskab huskes og styrkes.
– Sådan kommunikerer du effektivt i det virtuelle rum
– Bevar dine sociale relationer på distancen
– Undgå at miste vigtig sparring, videndeling og fælles kompetenceudvikling.
Den nye arbejdsform kan udfordre relationen og samarbejdet med din leder, så på dagens sidste oplæg får du redskaber til at sikre de rette rammer for et værdifuldt samarbejde, så din leder fortsat har fokus på dine præstationer.
– Nye rammer for samarbejdet med din leder
– Få dine præstationer i fokus hos din leder
– Opsøg evaluering og feedback på dine præstationer.
Læs artiklen “7 gode tips til effektivt hjemmearbejde” her.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Arrangementet inkluderer fuld forplejning, e-learning materiale samt diplom som bevis for din deltagelse. Der vil desuden være rig mulighed for at netværke med de øvrige deltagere samt underviser.
Relaterede kurser
-
Personlig planlægning
- skab struktur og effektivisering med OutlookFå styr på de mange informationer og opgaver, du dagligt modtager, og få praktiske redskaber til at sikre bedre overblik og struktur.
LÆS MERE5.500kr. -
Karma eller drama i teamet?
Få et godt samarbejde – også med dem, der ikke ligner dig selv Der er ingen tvivl: Når vi kommunikerer og samarbejder godt med andre, giver det langt bedre resultater – og booster arbejdsglæden. Men mennesker er
LÆS MERE5.500kr. -
Følelsesmæssig intelligens
- styr dine følelser, og skab god stemningOpnå en dybere forståelse af, hvordan du kan undgå negativ stemning, og få værdifulde værktøjer til at påvirke både dig selv og andre i retning af en positiv atmosfære – både på arbejdet og i
LÆS MERE5.000kr. -
Den store sekretærdag
- den professionelle sekretærBliv endnu skarpere i rollen som arbejdspladsens koordinerende og strukturerende sparringspartner. Som chefsekretær har du en central rolle i virksomheden og er for mange kolleger en helt uundværlig hjælp. Der forventes meget af dig – du
LÆS MERE4.900kr. -
Motivation & arbejdsglæde
- knæk koden hos dig selv og dine kollegerSkab større motivation, arbejdsglæde og succes i dit og dine kollegers arbejdsliv. Hvad er det, der gør, at vi mennesker trives, udvikler os og lykkes – og kan vi selv gøre noget for, at det
LÆS MERE5.000kr.
Rikke Kromann Larsen, Eldan Recycling A/S –
”Marika var super god og hendes energi smittede af.”
Anne Tutlik Frederiksen, Danmarks Tekniske Universitet –
”Marika er en rigtigt dejlig person/underviser.”
Nina Højmose Elmgaard Hansen, Næstved Sundhedscenter –
”Fantastisk sprudlende og glad underviser.”
Marlene Elmen Uhd, Herlev Hospital –
“Det hele var godt. Både det vi fik med hjem af redskaber, super god underviser, lækker forplejning, dejligt sted, dele sin hverdag med andre, som slet ikke kender en. Tak for et rigtigt godt kursus😊”
Lone Oksen, Rødding Lægehus –
”Yderst inspirerende underviser. Meget bevidst om at relatere teori til den virkelige verden. Meget levende og inspirerende undervisning.”
Julia Bick, Regionskontor & Infocenter –
”Dygtigt underviser, der var god til at inddrage deltagerne og deres personlige erfaringer. Meget relevant og praksisnært indhold.”