Excel Udvidet
Bliv endnu bedre til Excel, og effektivisér dine daglige arbejdsrutiner.
Siden 1990’erne har Excel været det absolut mest anvendte regnearksprogram i erhvervslivet, og rigtig mange medarbejdere har allerede et godt kendskab til programmet. Regnearket besidder mange fordele, herunder bl.a. at det kommunikerer godt sammen med resten af Office-pakken, som de fleste virksomheder dagligt benytter. Samtidig kan man importere data direkte fra andre systemer og lettere hente og udlede data, som er relevant for de pågældende afdelinger. Desuden kan medarbejdere med gode Excel skills sikre virksomheden stor besparelse af både tid og penge.
Formål
På dette kursus får du udvidet dine færdigheder i Excel, således at du mere funktionelt og professionelt kan bruge programmet til avancerede analyser og regnskabsopgaver.
Du får udviklet dine kundskaber i Excel og lærer at arbejde med større data og pivottabeller samt opbygge mere avancerede regneark, regnskabsmodeller, rapporter mv., således at du efter endt kursus vil kunne anvende programmet til stort set alle dine daglige arbejdsrutiner. Du får kendskab til alle de elementer, du har brug for i dit arbejde med Excel, uanset hvad du bruger programmet til. Desuden vil du med en række tips og tricks få effektiviseret din gang i programmet, og du vil derfor opleve at spare mange minutter i din hverdag.
Indhold
- Opdateringer i Excel
- Tips og tricks til det effektive arbejde
- Flere ark og projektmapper
- Funktioner og avancerede formler
- Få visuelt overblik
- Beskytte data og regneark
- Håndtering af store regneark.
Underviser
Undervisningen sker i samarbejde med exacto, som er et konsulenthus med speciale i Excel. I mere end 10 år har exacto løst opgaver for over 500 af Danmarks førende virksomheder. Alle exactos konsulenter har praktisk erfaring fra arbejde i en økonomifunktion, og arbejder til daglig fuld tid med udviklingsopgaver i Excel. Det giver en stærk kombination af forretningsforståelse og teknisk kompetence, der kommer kunderne til gavn i form af gennemtænkte- og funktionelle løsninger. exacto har ligeledes over 10 års erfaring med undervisning i Excel og VBA, samt i brug af Power Query og Power Pivot.
Målgruppe
Kurset er for dig, som allerede har grundlæggende, praktisk erfaring med arbejdet i Excel og ønsker at udvide dine kundskaber i programmet.
Det forudsættes, at du har den grundlæggende viden om programmet, der kan opnås på ”Excel Grundlæggende”.
Afholdelsessted
Kurset afholdes i luksuriøse, 5-stjernede omgivelser på Copenhagen Marriott Hotel i København, på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense og på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus. Alle hoteller tilbyder fantastiske og inspirerende kursusfaciliteter og vil sørge for en udsøgt fuld forplejning i deres delikate restauranter. Du går altså ikke kun hjem med ny viden og brugbare arbejdsværktøjer, du går også hjem med en uforglemmelig oplevelse.
Praktisk
Du får inden kursusstart adgang til et e-learning kursusmateriale. Materialet, der er udviklet i samarbejde med vores undervisere, er et håndgribeligt og nemt anvendeligt kursusmateriale med teoretisk viden, praktiske redskaber samt caseopgaver, som du med fordel kan bruge som et effektivt opslagsværk efter endt kursus.
Kurset henvender sig til dig, som bruger Excel 2019, 2016, 2013, 2010, 2007 eller 365.
VIGTIGT: Kurset er et pc-kursus, så bruger du Mac, skal du være opmærksom på mulige afvigelser i brugerflade og funktionalitet.På kursusdagen skal du selv medbringe computer med Excel installeret, da der i løbet af dagen vil være praktiske øvelser og caseopgaver.
Efter endt kursus vil du modtage et diplom som bevis for din deltagelse.
Da der er mange praktiske øvelser på kurset, er deltagerantallet begrænset. Vi anbefaler, at du tilmelder dig allerede nu, hvis du og dine kolleger vil være sikret en plads.
Program
Kursets første oplæg giver dig tips og tricks til det effektive arbejde med Excel, samt lærer dig, hvordan du hurtigt og nemt kan arbejde på tværs af flere ark og projektmapper.
– Indtastningstips, navigation og markering
– Opstilling og redigering af flere ark
– Databehandling blandt ark
– Opbygning af formler på tværs af ark og projektmapper
– Beskyttelse af ark og projektmapper.
Kursets andet oplæg giver dig en introduktion til nogle af Excels mange funktioner, som er en form for automatiske formler og er et af kerneområderne i Excel.
– Om funktioner – effektive løsninger med Excels indbyggede funktioner
– Matematiske funktioner – SUM, SUM.HVISER og AFRUND
– Statistiske funktioner – MIN, MAKS, TÆL.HVIS, TÆLV og GENNEMSNIT
– Opslagsfunktioner – LOPSLAG og VOPSLAG
– Logiske funktioner – HVIS, OG og ELLER
– Kombinationsfunktioner – beregninger med kriterier.
Kursets tredje oplæg lærer dig, hvordan du let spotter tendenser og mønstre i dine data. Derudover lærer du at beskytte og sikre dine regneark mod ugyldig indtastning.
– Betingede formater – få visuelt overblik
– Beskyt dine regneark mod ugyldig indtastning
– Datakontrol – sikring af regneark med indtastning af ugyldige data
– Oprettelse og anvendelse af pivottabeller
– Oprettelse af flere pivottabeller på samme datakilde
– Gruppering og redigering af data
– Filtrering af data i pivottabeller.
Dagens fjerde oplæg gennemgår en række redskaber og værktøjer, som er brugbare i arbejdet med større lister og data.
– Fastlås dine overskrifter
– Sortering og filtrering
– Tabelformatering
– Fjern dubletter i lister.
Læs artiklen “Brug Excel til (næsten) alt” her.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Arrangementet inkluderer fuld forplejning, e-learning materiale samt diplom som bevis for din deltagelse. Der vil desuden være rig mulighed for at netværke med de øvrige deltagere samt underviser.
Relaterede kurser
-
Outlook – E-mail-, kalender- og opgavestyring
Lær at anvende og navigere rundt i Outlook, og effektivisér din arbejdsdag. Outlook er efter sigende Office-pakkens største program, og hovedparten af alle medarbejdere i danske virksomheder arbejder dagligt i programmet. Der er endda nogle, der
LÆS MERE3.900DKK -
Excel for økonomi- og regnskabsafdelingen (2 dage)
Bliv skarp til de funktioner i Excel, som understøtter dine arbejdsopgaver som økonomi- og regnskabsmedarbejder. Excel anvendes af stort set alle økonomi- og regnskabsafdelinger over hele verden til at oprette skabeloner og regneark, der automatiserer arbejdsopgaver,
LÆS MERE7.800DKK -
Word – Strukturerede og professionelle dokumenter
Lær at anvende og navigere rundt i Word, og effektivsér din arbejdsdag. Word er et effektivt tekstbehandlingsprogram, som bruges til at oprette, formatere, redigere, gemme og udskrive elektroniske dokumenter. Programmet indeholder uendeligt mange smarte muligheder og
LÆS MERE3.900DKK -
Excel Grundlæggende
Lær at arbejde i Excel, og effektivisér din arbejdsdag. Excel er det absolut mest populære regnearksprogram og bliver i dag anvendt af stort set alle virksomheder. Programmet bruges som et alsidigt værktøj til at facilitere daglige
LÆS MERE3.900DKK -
PowerPoint – Flotte og professionelle præsentationer
På dette kursus lærer du at opbygge og afholde visuelle og gennemslagskraftige præsentationer samt, hvordan du mest optimalt anvender PowerPoint til formidling af dine budskaber og sparer tid i dit arbejde med programmet. PowerPoint er suverænt
LÆS MERE3.900DKK
Christina Henriksen, Sct Transport A/S –
”Effektivt kursus. Man fik hvad man var stillet i udsigt. Kurset var godt beskrevet.”
Nura Deveci, Dansk Byggeri –
”Meget god undervisning i roligt tempo, så alle kunne følge med.”
Jeannette Schultz, Tre Falke Skolen –
”Behagelig og kompetent underviser. At alt klappede og var klart da vi ankom.”
Pernille Larsen, Webhelp Denmark A/S –
”Selvom det var udvidet Excel og komplicerede formler gav gennemgangen af disse god mening. God måde at gøre det lidt mere simpelt at forstå.”
Laila Djernes, Baagøe Schou statsautoriseret revisionsaktieselskab –
”Underviseren var let at forstå og gav mange gode tips. Et lille kursushold så mulighed for personlig hjælp.”
Lotte Larsen, Privatist –
”Fik en masse viden med hjem, jeg kan udvikle og arbejde videre med.”
Madeeha Ilyas, Udlændinge- og Integrationsministeriet –
”Super godt Excel kursus! Jeg deltog i kurset Excel udvidet i Kbh. Rigtig godt kursus og dygtig underviser. Det var en fornøjelse at bruge Montus.”
Josephine Hovedskov, Eniig Energi A/S –
”VBA-programmering, Excel Udvidet, Excel uddannelsen og Positiv psykolog. Jeg har med stor fornøjelse deltaget i en række kurser via Montus. Rammerne er i orden og undervisere knivskarpe! Jeg er særligt positiv over de mange – store og små – forbedrings muligheder jeg har fået til mine allerede eksisterende rapporter, mit daglige virke er forbedret og jeg sparer tid! Dialoggen med personalet hos Montus forud for kurset har været med høj service – hurtig svartid, samt venlige og imødekommende :)”