Flere penge afsættes til efteruddannelse
Budgettet for efteruddannelse i danske virksomheder øges fortsat, og flere ledere og medarbejdere kan se frem til mere kompetenceudvikling. Dette er en nødvendighed, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence.
Hvert år investerer staten sammen med offentlige og private virksomheder ca. 36 mia. kr. i efteruddannelse, viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Dette placerer Danmark på en suveræn førsteplads ift. andre vestlige lande, når der er tale om investeringer i efteruddannelse.
På trods af dette taler regeringen, fagforeninger og arbejdsgivere om at investere endnu flere penge i efteruddannelse, som svar på globaliseringen og truslen om udflytning af danske arbejdspladser. Nye tal fra en undersøgelse offentliggjort af Tænketanken DEA viser nemlig, at virksomhederne mener, at efteruddannelse styrker medarbejderens fleksibilitet og omstillingsevne, effektiviteten i deres arbejde samt øger kvaliteten af de ydelser og produkter, som virksomheden leverer.
Vigtigheden af efteruddannelse
Hovedformålet med at udvikle medarbejderens faglige kompetencer gennem efteruddannelse er, at det tillærte skal overføres direkte til jobsituationen og dermed forbedre medarbejderens indsatser og præstationer.
Det er nemlig i dag essentielt, at danske medarbejdere ikke skal konkurrere på at være billigere, men i stedet på at være bedre. Derfor mener flere topledere, at der er behov for et massivt efteruddannelsesløft for at øge graden af professionalisering ift. medarbejderudvikling. Virksomhederne véd, at hvis de vil tiltrække de rigtige og bedste medarbejdere, bliver de også nødt til at kunne tilbyde dem noget ekstra.
Efteruddannelse hos Montus
Efteruddannelse er til stor gavn for medarbejderens effektivitet og evne til at øge kvaliteten i opgaveløsningen. Derfor udbyder Montus Business Academy, i samarbejde med en lang række af kompetente og erfarne undervisere og foredragsholdere, en bred pallette af højtaktuelle og kvalitetssikrede kurser, konferencer og uddannelser, som udvikler og øger medarbejderens faglige kompetencer og markedsværdi på arbejdsmarkedet.
Find hele vores kursus- og uddannelseskatalog her eller klik dig ind på vores kategorier nedenfor:
Vi ser frem til at kunne byde velkommen!