Moms
- grundlæggende bestemmelser

Lær at beherske indviklede momsproblemstillinger, og kom sikkert i mål – og opnå store økonomiske fordele.
Stort set alle virksomheder bliver dagligt konfronteret med indirekte skatter, herunder moms, told og afgifter, som særligt i de seneste år har haft en stor økonomisk betydning. Denne indflydelse har betydet, at der er sket en lang række ændringer i retspraksis, som har ført mange lovkrav og udfordringer med sig.
En korrekt håndtering af momsen styrker og understøtter virksomhedens styringsrutiner og forretningsprocesser og kan ses direkte på bundlinjen.
Derfor inviterer Montus, i samarbejde med en erfaren VAT Director/LLM, til kurset “Moms – grundlæggende bestemmelser”.
Formål
Formålet med dette kursus er at give deltagerne en systematisk og grundig vejledning til de seneste ændringer i retspraksis samt lære dem at identificere og håndtere komplicerede momsproblemstillinger. Kurset sikrer, at jeres arbejde med moms lever op til de mange lovkrav og udfordringer, der findes. Med en fyldig beskrivelse af retspraksis samt udlevering af tabeller og regneark på kursusdagen undgår deltagerne de mange faldgruber, der eksisterer i lovgivningen.
Deltagerne er efter endt kursus sikret en korrekt håndtering af momsen, så virksomheden kan komme fra merværdiafgift til merværdi på bundlinjen.
Indhold
– Momspligtens omgang
– Registreringsmæssige forhold og fritagelser
– Slags- og købsmoms
– Momsmæssig behandling af viderefakturering og udlæg
– Momslovens faktureringskrav og regnskabsbestemmelser
– Regler for hel-, delvis og ingen momsfradragsret
– Håndtering af investeringsgoder
– Lønsumsafgift og godtgørelse af energiafgifter
– Udlandshandel.
Målgruppe
Kurset er for dig som har behov for en bred, grundlæggende viden om moms eller en effektiv opdatering af konkrete momsforhold og henvender sig til revisorer, rådgivere, regnskabs- og økonomimedarbejdere og -chefer eller til dig, der i dagligdagen beskæftiger dig helt eller delvist med moms, told og afgifter.
Underviser
Bliv undervist af Statsautoriseret revisor og partner hos Christensen Kjærulff, Kenneth Iversen. Kenneth har mange års erfaring som revisor og rådgiver for små og mellemstore virksomheder. Han har en bred vifte af rådgivningskompetencer bl.a. inden for iværksætter- og start-up virksomheder. Kenneth har også omfattende erfaring som underviser på diverse bestyrelsesuddannelser.
Afholdelsessted
Kurset afholdes i luksuriøse, 5-stjernede omgivelser på Copenhagen Marriott Hotel i København, på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense og på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus. Alle hoteller tilbyder fantastiske og inspirerende kursusfaciliteter og vil sørge for en udsøgt fuld forplejning i deres delikate restauranter. Du går altså ikke kun hjem med ny viden og brugbare arbejdsværktøjer, du går også hjem med en uforglemmelig oplevelse.
Praktisk
Du får inden kurset adgang til et online kursusmateriale, som har fokus på de indviklede problemstilleringer inden for moms, så du nemt kan håndtere disse på de typisk forekommende omkostningstyper og salgssituationer.
Kurset vil være praktisk orienteret, og der vil blive sat fokus på situationer, hvor der erfaringsmæssigt kan herske tvivl om håndteringen af indviklede momsproblemstillinger. Deltagerne vil i løbet af dagen desuden blive udfordret af både oplæg og øvelser.
Efter endt kursus vil du modtage et diplom som bevis for din deltagelse.
Dagens første oplæg sætter fokus på følgende emner:
– Reglerne for subjektiv og objektiv momspligt
– Ydelse- og modydelsesbegrebet
– Momspligtige personer og transaktioner
– Momsfritagelser
– Del- og fællesregistrering
Dagens andet oplæg sætter fokus på følgende emner:
– Salgsmoms
– Håndtering af rabatter, bonus, returvarer, udlæg, debitortab mv.
– Udtagningsmoms
– Momsmæssig behandling af viderefakturering og udlæg
– Kantinemoms (handel ml. interesseforbundne parter)
– Købsmoms
– Regler for hel, delvis og ingen momsfradragsret
– Håndtering af investeringsgoder.
Dagens tredje oplæg sætter fokus på følgende emner:
– Krav til fakturagrundlaget og fakturaindhold
– Angivelses- og betalingssystemet
– Lønsumsafgiftspligt og registrering
– Afgiftsregler og godtgørelse af energiafgifter.
Dagens sidste oplæg sætter fokus på følgende emner:
– Grundlæggende principper, krav og regler ved EU-handel mv.
– Salg af varer og ydelser til udlandet
– Køb af varer og ydelser fra udlandet
– Trekantshandel
– Eksportmomsordningen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Arrangementet inkluderer fuld forplejning, e-learning materiale samt diplom som bevis for din deltagelse. Der vil desuden være rig mulighed for at netværke med de øvrige deltagere samt underviser.
Relaterede kurser
-
Excel for økonomi- og regnskabsafdelingen (2 dage)
Bliv skarp til de funktioner i Excel, som understøtter dine arbejdsopgaver som økonomi- og regnskabsmedarbejder. Excel anvendes af stort set alle økonomi- og regnskabsafdelinger over hele verden til at oprette skabeloner og regneark, der automatiserer arbejdsopgaver,
LÆS MERE7.800kr. -
Knæk regnskabet
- forstå virksomhedens talLad ikke revisorer og økonomifolk tale hen over hovedet på dig ved møderne, men tag skeen i egen hånd, og ’knæk regnskabet’. Kurset giver dig på en levende og letforståelig måde et indgående kendskab til de
LÆS MERE4.900kr. -
Excel-uddannelsen (5 moduler)
Bliv helt skarp til Excel med et intensivt uddannelsesforløb over 5 uger. På Excel-uddannelsen får du komplet indlæring i de mange faciliteter og muligheder, som findes med programmet, så du efter endt forløb har styrket dine
LÆS MERE19.500kr. -
VBA programmering grundlæggende (2 dage)
Lær at automatisere dine rutineopgaver i Excel, og effektivisér din arbejdsdag. Visual Basic for Applications, herefter VBA, er et programmerings- og macrosprog, som anvendes i applikationer, herunder Excel, PowerPoint, Word, Outlook, Project, Access, Visio, Autocad m.fl.
LÆS MERE7.800kr.
Thomas Bjelland, Medidyne A/S –
“God energi fra underviser og rigtig godt formidlet.”
Anette Sørensen, Odsherred Kommune –
“Super relevant og blev formidlet på en rigtig god og letforståelig måde.”