Excel modul 4 – håndtering af større lister, data og pivottabeller

Lær at analysere, rapportere og arbejde med større lister, data og pivottabeller, og effektivsér din arbejdsdag.
Vi har skræddersyet og sammensat en række Excel kurser, der tilgodeser specifikke behov og niveauer. På kurserne lærer du at bruge Excel som et alsidigt værktøj til at facilitere daglige arbejdsopgaver samt lærer, hvordan programmet kan effektivisere din hverdag betydeligt. Find det kursus der passer til lige netop dine ønsker, og øg dine kompetencer inden for Excel.
Formål
På dette kursus får du kendskab til en række smarte redskaber og værktøjer til, hvordan du effektivt analyserer, rapporterer og arbejder med større lister og data i Excel, samt et solidt kendskab til arbejdet med pivottabeler og mulighederne ifm. disse.
Du får en række brugbare redskaber og værktøjer til at skabe overblik over større lister og data samt lærer at skabe visuelt overblik og ser tendenser med forskellige farver. Desuden får du en grundig indsigt i arbejdet med pivottabeller, som kan være nyttige til at gruppere og beregne større lister og data, samt lærer at skabe visuelt overblik med dine pivottabeller.
Indhold
- Introduktion til og arbejdet med større lister og data
- Skab struktur over større lister og data
- Introduktion til og analyse med pivottabeller
- Skab struktur med pivottabeller
- Tips og tricks til det effektive arbejde
- Spar tid i din hverdag.
Underviser
Undervisningen sker i samarbejde med exacto, som er et konsulenthus med speciale i Excel. I mere end 10 år har exacto løst opgaver for over 500 af Danmarks førende virksomheder. Alle exactos konsulenter har praktisk erfaring fra arbejde i en økonomifunktion, og arbejder til daglig fuld tid med udviklingsopgaver i Excel. Det giver en stærk kombination af forretningsforståelse og teknisk kompetence, der kommer kunderne til gavn i form af gennemtænkte- og funktionelle løsninger. exacto har ligeledes over 10 års erfaring med undervisning i Excel og VBA, samt i brug af Power Query og Power Pivot.
Målgruppe
Kurset er for dig, som ønsker fuld indsigt i, hvordan du analyserer, rapporterer og arbejder med større lister og data i Excel samt et solidt kendskab til arbejdet med pivottabeller.
Afholdelsessted
Kurset afholdes i luksuriøse, 5-stjernede omgivelser på Copenhagen Marriott Hotel i København og på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus. Begge hoteller tilbyder fantastiske og inspirerende kursusfaciliteter og vil sørge for en udsøgt fuld forplejning i deres delikate restauranter. Du går altså ikke kun hjem med ny viden og brugbare arbejdsværktøjer, du går også hjem med en uforglemmelig oplevelse.
Praktisk
Du får inden kursusstart adgang til et e-learning kursusmateriale. Materialet, der er udviklet i samarbejde med vores undervisere, er et håndgribeligt og nemt anvendeligt kursusmateriale med teoretisk viden, praktiske redskaber samt caseopgaver, som du med fordel kan bruge som et effektivt opslagsværk efter endt kursus.
Kurset henvender sig til dig, som bruger Excel 2019, 2016, 2013, 2010, 2007 eller 365. Kurset er et pc-kursus, så bruger du Mac, skal du være opmærksom på mulige afvigelser i brugerflade og funktionalitet.
VIGTIGT: På kursusdagen vil der løbende være praktiske øvelser samt caseopgaver. Du skal derfor selv medbringe computer med Excel installeret inden kursusstart.
Da der er mange praktiske øvelser på kurset, er deltagerantallet begrænset. Vi anbefaler, at du tilmelder dig allerede nu, hvis du og dine kolleger vil være sikret en plads.
Dette kursus indgår også som en del af Excel Uddannelsen (5 moduler).
Program
Kursets første oplæg giver dig en grundig introduktion til og arbejdet med større lister og data samt en række redskaber og værktøjer til at skabe struktur over disse.
– Introduktion til større lister og data
– Hvad er en liste og hvordan struktureres data?
– Gruppering af større lister og data
– Sortering og filtrering
– Lås dine titler
– Subtotaler, herunder beregninger i lister.
Kursets andet oplæg giver dig fortsat brugbare redskaber og værktøjer til at skabe struktur over dine større lister og data. Derudover lærer du også, hvordan du skaber visuelt overblik samt ser tendenser med forskellige farver.
– Slet dubletter i lister
– Tabeller, herunder automatisk funktionalitet i større lister og data
– Visuelt overblik med betinget formatering.
Kursets tredje oplæg giver dig en grundig introduktion til og analyse med pivottabeller samt en række redskaber og værktøjer til at skabe struktur over disse.
– Introduktion til pivottabeller
– Hvad er pivottabeller?
– Hvordan opstiller og bruger man pivottabeller?
– Gruppering af felter
– Sortering og filtrering
– Udtræk data.
Kursets fjerde oplæg giver dig fortsat brugbare redskaber og værktøjer til arbejdet med pivottabeller. Derudover lærer du også, hvordan du skaber visuelt overblik over dine pivottabeller.
– Indstillinger og udseende
– Formler og udregninger i pivottabeller
– Introduktion til pivotdiagrammer
– Værktøjer til udsnit.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Arrangementet inkluderer fuld forplejning, e-learning materiale samt diplom som bevis for din deltagelse. Der vil desuden være rig mulighed for at netværke med de øvrige deltagere samt underviser.
Ser flere af vores kurser her.
Relaterede kurser
-
Office-pakke-uddannelsen (4 valgfrie moduler)
Styrk dine kompetencer inden for Office-pakken, og effektivisér din arbejdsdag betydeligt. Microsoft Office-pakken indeholder de programmer, som oftest anvendes i danske virksomheder. De fleste medarbejdere beskæftiger sig dagligt med de forskellige Office-programmer, og mange ved, hvordan
LÆS MERE15.600kr. -
Excel modul 5 – brugervenlige regneark, makroer og automatisering
Lær at skabe automatiserede regneark i Excel samt lær at oprette makroer ved hjælp af makrooptageren, og effektivsér din arbejdsdag. Vi har skræddersyet og sammensat en række Excel kurser, der tilgodeser specifikke behov og niveauer. På
LÆS MERE3.900kr. -
Excel-uddannelsen (5 moduler)
Bliv helt skarp til Excel med et intensivt uddannelsesforløb over 5 uger. På Excel-uddannelsen får du komplet indlæring i de mange faciliteter og muligheder, som findes med programmet, så du efter endt forløb har styrket dine
LÆS MERE19.500kr. -
Excel modul 3 – datavask, -rens og -behandling
Lær at bearbejde, rense samt klargøre dine data, og effektivsér din arbejdsdag. Vi har skræddersyet og sammensat en række Excel kurser, der tilgodeser specifikke behov og niveauer. På kurserne lærer du at bruge Excel som et
LÆS MERE3.900kr. -
Excel modul 2 – formler og funktioner
Lær at opbygge og anvende formler og funktioner, og effektivsér din arbejdsdag. Vi har skræddersyet og sammensat en række Excel kurser, der tilgodeser specifikke behov og niveauer. På kurserne lærer du at bruge Excel som et
LÆS MERE3.900kr.
Christine Tarp, Axel Sørensen El A/S –
”Meget behagelig lærefacon. God til at svare på ekstra spørgsmål/behov. En stor fordel at vi kun var 7 på holdet så man kunne spørge og få individuel hjælp.”
Laila Djernes, Baagøe Schou statsautoriseret revisionsaktieselskab –
”Underviseren var let at forstå og gav mange gode tips. Et lille kursushold så mulighed for personlig hjælp.”
Kenneth Just, Det Danske Filminstitut –
”Godt niveau og flow i undervisningen. Jeg er stor tilhænger af at dele undervisningen i tavle-stof (altså vi følger med på tavlen) og efterfølgende opgaveløsning. Synes ofte det er svært at følge undervisning, hvis jeg både skal lytte, taste selv (nu er der så 2 ‘skærme’ at holde øje med) og korrigere for Office 365/ Excel 2016.”
Michael Thimm, B.F. Malketeknik –
”En helt igennem givtig dag 🙂 Godt materiale, der nemt kan arbejdes videre med hjemme. Få deltagere gør hjælp nem og hurtig.”
Linda Friis Sørensen –
”Tak for endnu en fin undervisningsdag ? Det bedste var vekslen mellem teori og opgaver.”
Vivi Maj-Britt Christiansen, Hastrupskolen –
”Behagelig, imødekommende og perfekt tempo, og du fik alle med hele tiden. En rigtig god underviser, materialet, lokalerne, forplejningen. Alt var godt.”