Personlig planlægning
- skab struktur og effektivisering med Outlook
Få styr på de mange informationer og opgaver, du dagligt modtager, og få praktiske redskaber til at sikre bedre overblik og struktur
De fleste medarbejdere har en hverdag, hvor de typisk modtager utallige informationer og opgaver, som gør det svært at bevare overblikket og kun bruge tid og ressourcer på de vigtigste gøremål. Dette resulterer ofte i, at man sidder med uendelig lange lister af e-mails, opgaver mv., som på trods af en ihærdig indsats gør, at småting bliver glemt og deadlines overskrides.
Over tid kan dette medføre stress, og det er derfor vigtigt at have en god arbejdsrutine, som hjælper til at skabe overblik og struktur, undgå tab af information og samtidig sikre, at man får fulgt op på de informationer og opgaver, der er vigtigst.
Formål
Du får simple, praktiske redskaber til at sikre, at du altid behandler og håndterer de informationer og opgaver, du dagligt modtager på en struktureret og effektiv måde. Således vil du efter endt kursus have en ny metode til, hvordan du lader dit eget personlige system huske de vigtige ting, så du kan få frigivet kræfter til at løse dine arbejdsopgaver.
På den måde skaber du større overblik, undgår frustrerede situationer over glemte gøremål, får hjælp til din prioritering og ikke mindst øger din produktivitet. Desuden lærer du, hvordan du undgår stress samt får mere overskud og tilfredshed i din hverdag.
Udbytte
✔️Få overblikket over egen arbejdssituation
✔️Strukturér og kategorisér dine informationer
✔️Fokusér på dine gøremål, og rens hovedet for øvrige tanker
✔️Handlingsproces når du modtager en besked
✔️Stop overspringshandlinger med 2-minuttersreglen
✔️Registrér det i dit eget system
✔️Planlægning og overblik i praksis
✔️Arbejdsrytme og afbrydelser
✔️Møder vs. opgaver
✔️To-do lister i praksis
✔️Optimal anvendelse af Outlook.
Målgruppe
Kurset er for dig, som ønsker at skabe større overblik og struktur i din hverdag og samtidig få værktøjer til at prioritere alle de opgaver, du dagligt modtager.
Kurset kræver ingen faglige forudsætninger, men du skal være åben over for nye arbejdsmetoder. Arbejdsmetoder, som er nogle af verdens mest anerkendte metoder, og som vil hjælpe dig til en bedre arbejdsrutine.
Underviser
Praktisk
Kurset afholdes i lækre, 5-stjernede omgivelser på Copenhagen Marriott Hotel og på Radisson Blu Scandinavia Hotel, som begge byder på inspirerende mødefaciliteter og udsøgt fuld forplejning.
På kursusdagen vil undervisningen være deltageraktiverende. Den vil veksle mellem indlæg fra underviseren, sidemandsdiskussioner, gruppediskussioner og praktiske øvelser. OBS: Der optages derfor kun 15 deltagere pr. hold.
En række praktiske værktøjer vil blive gennemgået og tilrettelagt således, at deltagerne arbejder med egne arbejdsopgaver og egne mails. Det er derfor vigtigt, at egen computer medbringes med Outlook installeret.
Til brugere af Outlook 2023, 2021, 2019, 2016, 2013, 2010, 2007 eller 365. Der undervises fra en pc, så bruger du Mac, anbefaler vi, at du er erfaren bruger og kan anvende de værktøjer, som nærmer sig værktøjerne på PC. Vær derfor også opmærksom på, at du kan opleve afvigelser i brugerflade og funktionalitet.
Efter kursusdagen modtager hver enkelt deltager en mail med relevant deltagermateriale samt en række opgaver, der skal arbejdes videre med.
3-4 uger senere modtager den enkelte deltager en opfølgningsmail, som gennemgår de vigtigste af de gennemgåede emner, og som fastholder den enkelte deltager på brugen af værktøjer, metoder og systematikken i arbejdet.
Derudover tilbydes “life long helpdesk” via telefon eller mail af underviseren.
Dette kursus er en del af Koordinatoruddannelsen (5 moduler) og Sekretæruddannelsen (3 moduler), men kan også tages som et selvstændigt kursus.
Efter kurset modtager du et deltagerdiplom.
Program
Du får redskaberne til at blive mere effektiv ved at fokusere på dine gøremål og rense hovedet for øvrige tanker.
– Hjernen som vigtigste arbejdsredskab
– Vanens magt
– Ændring af vaner
– Multitasking eller fokusering?
Vi arbejder med en mere struktureret arbejdsform og tankegang. Du lærer, hvordan du lægger dine arbejdsprocesser ind i faste rammer og på den måde bliver mere effektiv.
– Proceduren når du modtager en besked
– Er det en information eller en opgave?
– Stop overspringshandlinger med 2-minuttersreglen
– Registrér det i dit eget system
– Bundtning af relevante aktiviteter
– Etablering af arbejdsrutiner.
Du lærer, hvilke redskaber der findes i bl.a. Outlook, men også andre steder, der kan hjælpe dig til at skabe struktur og effektivitet i din hverdag.
– Opgaver og opfølgning på disse
– Brug Outlook til at huske dine gøremål
– Organisering af dokumenter og viden
– Håndtér dine informationer per automatik.
Du lærer, hvordan handlingsprocessen omkring prioritering og planlægning efterleves i praksis, når det bliver hverdag, og du fyldes med input fra mange sider.
– Tidsrøvere
– Prioritering af opgavemængden og realistisk planlægning
– Undgå unødige forstyrrelser
– Møder vs. opgaver
– Faste tider til planlægning
– Hold fast i de nye, gode arbejdsvaner.
Læs artiklen: Bliv mere effektiv med 3 enkle handlinger
Har du brug for rådgivning eller hjælp til tilmelding, må du endelig kontakte os på tlf. +45 5372 8000 eller e-mail info@montus.dk.
Relaterede kurser
-
Din rolle som koordinator
Bliv mentalt rustet i din rolle som koordinator, sekretær el.lign., så du bedst muligt kan håndtere dine arbejdsdage præget af travlhed og forandringer
LÆS MERE5.499kr. -
Den professionelle sekretær
En inspirerende dagsrejse, der er skræddersyet til at styrke sekretærfaget rolle, så du kan blive endnu mere effektiv og professionel. Er du klar til at tage dit sekretærspil til næste niveau? Så er "Den
LÆS MERE5.499kr. -
Outlook, OneNote og Word - og deres sammenspil
Lær at udnytte og arbejde på tværs af Outlook, OneNote og Word, og effektivisér din arbejdsdag Outlook er efter sigende et af Office-pakkens største programmer, og hovedparten af alle medarbejdere i danske virksomheder arbejder dagligt i
LÆS MERE5.499kr. -
Koordinatoruddannelsen (5 moduler)
Bliv personligt og fagligt rustet til at håndtere en spændende, udfordrende og travl hverdag på Danmarks mest anerkendte koordinatoruddannelse. Du er virksomhedens centrale sparrings- og samarbejdspartner, og du har derfor en afgørende rolle. En rolle, som
LÆS MERE22.999kr. -
Kommunikation på tværs af organisationen
Bliv rustet til at kommunikere tydeligt og effektivt på tværs af organisationen, så du får dit budskab sikkert frem og undgår kritiske misforståelser.
LÆS MERE5.499kr.
Birgitte Zachariassen, ALPHA-elektronik A/S –
“Indholdet i kurset var lige det, jeg søgte og glæder mig meget til at komme hjem og komme videre – dejligt at kurset var hands on, så jeg er klar til at bygge videre på det, som jeg har lært. Jeg lærte nogle nye værktøjer, som jeg kan gå hjem og bruge i min hverdag, og som jeg har manglet.”
Amanda Rosendal, KL –
”Tak for et effektivt og meget givende kursus. Og tak for de mange gode værktøjer, nye metoder og ah-ha oplevelser. Jeg bruger de værktøjer, vi fik hver dag både i mit arbejdsliv og privatliv. At man på en sen fredag eftermiddag får lyst til at tage nye værktøjer i brug, er jo vildt. Jeg har anbefalet alle at prøve det. Jeg oplevede imødekommende personale og underviser.”
Janne Kragh Wielsoe, Permobil Danmark A/S –
”Vi arbejdede på vores egen computer og kunne derved få viden direkte ud i praksis med det samme og indstillinger i computeren er klar til brug eller blive tilrettet på stedet – klar fordel, når man lander tilbage på kontoret. Underviseren var god til at tilpasse undervisningen til den enkelte deltager og få alle til at føle sig set og hørt.”
Sara Brunholt, Laerdal Copenhagen A/S –
”Det har været utrolig brugbart, og jeg glæder mig til at komme hjem og implementere det i min hverdag!! 🙂 Det var godt, at vi selv skulle have computer med – man husker bedre og går i gang med det samme.”
Christina Vestergaard, Martin Bencher A/S –
”Super motiverende og lyttende underviser. God til at få alle med. Meget brugbart og konkret. Super fint, at vi som deltagere selv er meget aktive og får lov at anvende redskaber i praksis.”
Jacob Jensen, DTU –
”Genialt med et kursus, der var så praktisk anlagt, at nye tips og tricks blev implementeret lige med det samme – så det er nemt at komme i gang med nye vaner, der gør arbejdet nemmere! Et fremragende kursus.:-)”
Marie Vibe Jørgensen, Styrelsen for Patientsikkerhed –
”Energisk og dedikeret underviser. Dygtig formidler. Dygtig til at tage højde for at kursisterne sidder med forskellige arbejdsopgaver. Positivt at der bliver taget udgangspunkt i de konkrete udfordringer, som kursisterne har – gør kurset meget mere brugbart. Positivt at kursisterne skal foretage ændringer undervejs og ikke kun har en lyttende rolle.”
Charlotte Vest Hansen, I/S Refa –
” Dette kursus bliver mig til stor hjælp, tak for det. Det hele var brugbart for mig, og alt kan bruges.”
Nana Tang, Eppendorf Nordic A/S –
”Dette kursus skulle alle, der bruger Outlook som dagligt værktøj, have mulighed for at deltage i. Energien er i top efter sådan et kursus og specielt fordi underviseren var meget inspirerende og teknisk velfunderet. Jeg vil helt sikkert anbefale Anette Obenhausen til mit netværk. Alt var godt, men genvejstasterne der omhandler oprettelse af opgaver fra fx mail – geneiale :-)”