Pris

5.799kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted

Stå stærkere i dig selv og få større gennemslagskraft i dit arbejdsliv

I en travl arbejdsdag møder du mange forskellige mennesker, forventninger og situationer. Det stiller krav til din evne til at bevare roen, have tillid til dig selv og kommunikere tydeligt – også når du bliver udfordret, føler dig usikker eller skal håndtere noget, der er svært.

Robusthed er ikke evnen til at kunne holde til mere og mere. Det er at kende sig selv og sine reaktioner og kunne bevare fodfæstet, når noget ikke går som forventet.
Gennemslagskraft kræver hverken, at du fylder mest eller taler højest. Den vokser, når du tør bringe dig selv og din faglighed i spil på en måde, der skaber tillid, tydelighed og respekt.

På kurset arbejder vi med både det indre og det ydre fundament. Du bliver klogere på betydningen af selvtillid og selvværd, og på hvordan mod kan hjælpe dig til at handle, selv når du mærker nervøsitet eller usikkerhed.

Du arbejder også med, hvordan din fysiske energi, dit kropssprog og din fremtoning påvirker både dig selv og andre. Samtidig får du større forståelse for forskellige adfærdsstile, og hvordan du kan tilpasse din kommunikation til forskellige mennesker og situationer.

Målet er ikke, at du skal være mere udadvendt eller lave om på din personlighed. Du skal derimod blive bedre til at bruge det, du allerede har, og møde arbejdslivets udfordringer med større mod, ro og tydelighed.

Formål

Formålet med kurset er at give dig større personlig sikkerhed og flere handlemuligheder i de situationer, hvor du bliver udfordret.
Du får viden og redskaber, der gør det lettere at håndtere nervøsitet og modstand, kommunikere med forskellige mennesker, sætte tydelige grænser og bringe din faglighed i spil, også når det kræver lidt ekstra mod.

Udbytte

✔️ Forstå forskellen på selvtillid og selvværd, og hvilken betydning begge dele har for din robusthed og gennemslagskraft
✔️ Opbyg større mod, og lær at handle, selv når du mærker frygt, usikkerhed eller nervøsitet
✔️ Håndter kritik, modstand og uforudsete situationer med større ro og uden at tage tingene personligt
✔️ Brug din fysiske energi, dit kropssprog, din stemme og din fremtoning til at skabe større nærvær og tydelighed
✔️ Bliv bedre til at bringe din faglighed og dine synspunkter i spil på en tydelig og respektfuld måde
✔️ Lær at sætte grænser og sige nej på en tydelig, venlig måde
✔️ Forstå forskellige adfærdsstile, og bliv bedre til at kommunikere med mennesker, der tænker og reagerer anderledes end dig
✔️ Kommuniker assertivt i øjenhøjde, så der både er plads til dine egne og andres behov og holdninger

Målgruppe

Kurset er til dig, der ønsker større personlig sikkerhed og gennemslagskraft i dit arbejdsliv.
Det er relevant for dig, der gerne vil håndtere nervøsitet og usikkerhed bedre, bevare fodfæstet i udfordrende situationer, sætte tydeligere grænser og blive bedre til at kommunikere med forskellige typer mennesker.

Du behøver ikke være udadvendt eller naturligt tage meget plads. Gennemslagskraft handler om at turde bringe det, du ved og kan, i spil.

Underviser

Gitte Koldtoft
Underviser og foredragsholder
4.73/5 (109 evalueringer)

Gitte er underviser, foredragsholder og uddannet fra Københavns Universitet med en Bachelor i Retorik og Massekommunikation. Gitte evner at sprede positiv energi og formidle kompleks viden på en humoristisk og “lige til at gå til”-måde, så metoderne og værktøjerne er brugbare, når hverdagens udfordringer banker på. Gitte har mere end tyve års erfaring som foredragsholder og underviser. Kunderne rækker vidt fra både store og små organisationer, kommuner og virksomheder – lige fra Lego, Nationalbanken, Folketinget, Hvidovre kommune, Esbjerg Kommune, Matas, HK, PWC, FOA og MANGE flere. Hun underviser i præsentationsteknik, positiv psykologi, trivsel, kommunikation og konflikthåndtering. For Gitte er videreuddannelse endnu vigtigere end uddannelse, da det eneste konstante i erhvervslivet er forandring, og det handler om at dygtiggøre sig. Derfor tager hun minimum et nyt kursus om året selv, hvor hun lærer om emner indenfor kommunikation og personlig udvikling. Og så er hun en bogorm der både læser og lytter til ca. 20 nye fagbøger om året. Gitte har skrevet fire bøger og publiceret mere end 100 artikler til diverse magasiner. 📧 Kontakt: gitte@montusacademy.dk Gitte underviser på: Konflikthåndtering Masterclass i ledelse Mental robusthed og arbejdsglæde Præsentationsteknik med gennemslagskraft Robusthed og gennemslagskraft på jobbet Sekretæruddannelsen Fra overload til overskud Træn dine kommunikations- og samarbejdsevner Generations(k)løft – brobygning mellem erfaring og fornyelse

LÆS MERE
Elsebeth Fønsbo
Erhvervspsykologisk konsulent
4.76/5 (72 evalueringer)

Elsebeth er erhvervspsykologisk konsulent og har gennem de sidste mange år arbejdet med ledelses-, medarbejder – og organisationsudvikling. Elsebeth har erfaringer med ledere på alle organisatoriske niveauer og arbejder sammen med kunder i at finde gode handleveje, der bidrager til positive bevægelser hos mennesker og organisationer. I sine opgaver arbejder hun med udvikling på både individ, gruppe og organisatorisk niveau, herunder: Ledelsesudvikling med fokus på roller, forandring, teamudvikling og organisationsforståelse Organisationsudvikling, særligt med fokus på samarbejde og implementering af forandringsprocesser Ledersparring – samtaler med ledere og grupper som ønsker at udvikle sig personligt og professionelt Elsebeth er uddannet cand.scient.soc. og har en master i Ledelses- og Organisationspsykologi. Derudover er hun efteruddannet som coach med blandt andet speciale indenfor stress samt uddannet konfliktmægler. 📧 Kontakt: elsebeth@montusacademy.dk Elsebeth underviser på: Den professionelle sekretær Din rolle som koordinator Fra overload til overskud (2 dage) Konflikthåndtering – håndtér konflikter effektivt Koordinatoruddannelsen – 7 moduler Masterclass i ledelse (6 moduler) Mental robusthed og arbejdsglæde Robusthed og gennemslagskraft på jobbet Sekretæruddannelsen (3 moduler)

LÆS MERE
Underviseren var klart i top :-)

“Fantastisk underviser, nærværende og faglig dygtig og entusiastisk. En dag man ikke ville hjem fra.”

– Marianne Sylvest
Supergod energi

“God og medrivende undervisningsform. Ny inspiration og håndgribelige værktøj, som kan tage direkte i brug i hverdagen.”

– Gitte Andersen
Virkelig godt kursus

“Jeg synes, det var et rigtig godt kursus. Underviserens energiske måde at lede undervisningen på gjorde det virkelig spændende. Hun er et dejligt og forfriskende pust!”

– Nimco Ashkir
God formidler

“Formidler på en levende og inspirerende meget måde.”

– Dorte
Meget relevant stof

“Det var fantastisk indlevende undervisning og meget relevant. Vi kom meget omkring. Lidt der skal fordøjes her på bagkant.”

– Susanne

Praktisk

  • Tid: 9.00-16.00, morgenmad fra kl. 8.30
  • Lokationer: Copenhagen Marriott og Radisson Blu Scandinavia, Aarhus
  • Inkluderet: Fuld forplejning, kursusmateriale og deltagerdiplom
  • Format: Undervisning, øvelser og sparring

Kurset indgår også på Koordinatoruddannelsen – 7 moduler og Sekretæruddannelsen (3 moduler). Tilmeld dig, og opnå rabat.

Program

Kl. 8.30
Morgenmad og velkomst
Kl. 9.00
Stå stærkt i dig selv

Bliv klogere på betydningen af selvtillid og selvværd, og hvordan dit indre fundament påvirker din trivsel og den måde, du møder udfordringer og andre mennesker på.

Kl. 10.30
Pause
Kl. 10.45
Find modet – også når du er nervøs

Lær at håndtere nervøsitet og usikkerhed, så frygten ikke får lov til at bestemme. Vi arbejder med mod, fysisk energi og kropssprog, så du kan møde krævende situationer med større ro og sikkerhed.

Kl. 12.00
Frokostpause
Kl. 13.00
Forstå dig selv - og dem, der ikke ligner dig

Få indsigt i forskellige adfærdsstile, og bliv klogere på, hvorfor mennesker tænker, reagerer og kommunikerer forskelligt. Du lærer at tilpasse din kommunikation, så du lettere kan skabe forståelse og et godt samarbejde med forskellige mennesker.

Kl. 14.30
Pause
Kl. 14.45
Stå ved dig selv - og sæt tydelige grænser

Bliv bedre til at kommunikere assertivt, sige nej og give udtryk for dine behov og holdninger på en tydelig og respektfuld måde. Du får inspiration til at sætte grænser uden at blive hverken passiv eller skarp i din kommunikation.

Kl. 16.00
Afrunding og tak for i dag!

Firmakurser 🎤

Kurset kan også afholdes som et målrettet firmakursus hos jer eller online. Indholdet tilpasses jeres hverdag og behov, så I sammen opnår maksimalt udbytte. Læs mere her, og få et uforpligtende tilbud.

Kontakt

Ved spørgsmål, så kontakt os endelig på:
📞 Ring: 5372 8000
📧 Skriv: info@montus.dk

Vi glæder os til at byde velkommen!

(5 kundeanmeldelser)
Pris

5.799kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted
Afholdes i 5-stjernede omgivelser
Kursusevalueringer

  1. Didde Bielefeldt-Petersen –

    “Jeg har fået rigtig meget brugbart med til mit daglige arbejde.”

  2. Josephine –

    “Det var dejligt at netværke og få nogle relevante inputs.”

  3. Tidligere deltager –

    “Fantastisk underviser, som kommer med eksempler fra dagligdagen og er god til at få alle kursister med.”

  4. Pierre –

    “Super inspirerende undervisning.”

  5. Mads M. –

    “Der var en god blanding af undervisning, opgaver og dialog med kursisterne. For mig betød det en øget koncentration gennem hele dagen.”

SKRIV EN ANMELDELSE

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Deltag på kurset som mange andre
Brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os ved at sende en e-mail til info@montus.dk. Du kan også ringe ind til os. Vi sidder klar til at tage imod din henvendelse.

Ofte stillede spørgsmål
Modtager jeg et kursusbevis eller diplom?

Alle deltagere modtager efter kurset et digitalt personligt diplom, både på vores åbne kurser, uddannelser og firmakurser (hvis dette ønskes).

Er der tests, certificering eller eksamen?

Nej, vores kurser og uddannelser indeholder ikke formelle tests, eksamener eller certificeringer. Fokus ligger i stedet på praktisk og anvendelsesorienteret undervisning, så du kan bruge den nye viden direkte i dit arbejde eller privat. Selvom der ikke er krav om bestået eksamen, får du altid et deltagerbevis, som dokumenterer din deltagelse og gennemførsel af kurset.

Er der venteliste til udsolgte kurser?

Ja, du kan godt skrives på ventelisten til et udsolgt kursus. Dog garanterer vi ikke, at du kan få en plads på holdet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig første ledige dato og samtidig skriver til os på info@montus.dk, hvis du ønsker en plads på ventelisten.

Hvornår er sidste tilmeldingsfrist?

Du kan tilmelde dig helt frem til dagen før afholdelse enten på hjemmesiden, pr. e-mail eller pr. telefon fra mandag til fredag kl. 8:30–16:30.

Kan man lave en forhåndsreservation?

Ja! Da mange af vores arrangementer har et begrænset antal deltagerpladser, er det muligt at lave en forhåndsreservation. Du er dermed sikret en plads på holdet helt uforpligtende og uden nogen form for økonomisk hæftelse. Vilkårene for reservationen afhænger af arrangement og aftale.

Afholder I firmakurser?

Ja, vi hjælper årligt mange virksomheder med afholdelse af skræddersyede, interne firmakurser, hvor vores undervisere kommer ud til jer, når det passer ind i kalenderen. Læs mere her.

Er der parkeringsmuligheder ved kursusstedet?

Ja, der er mulighed for parkering ved hotellerne. Hotellerne har både deres egen betalingsparkering og derudover er der gadeparkering. Du kan se parkeringsmuligheder for hvert specifikt kursussted under vores FAQ.

Ligger afholdelsesstedet tæt på offentlig transport?

Ja, vores afholdelsessteder, altså hotellerne, ligger tæt på togstationer. Du kan derfor nemt tage toget til kursusstedet, uanset hvor i landet kurset afholdes. Du kan se transportmuligheder for hvert specifikt kursussted under vores FAQ.

Er forplejning inkluderet i prisen?

Ja, forplejning er inkluderet i prisen på alle vores heldagskurser og uddannelser. Du får fuld forplejning med morgenmad, frokost, eftermiddagskage, snacks og drikkevarer ad libitum. Derudover sørger vi for kaffe, te og forfriskninger i alle pauser.

Kan jeg få rabat?

I kan få rabat ved tilmelding af flere deltagere fra samme virksomhed. Derudover tilbyder vi også rabat, hvis du tilmelder dig flere kurser i samme ordre.
Desuden kan du, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, løbende få eksklusive tilbud og nyheder.
Kontakt os gerne for mere information om aktuelle rabatmuligheder og skræddersyede tilbud til din virksomhed.

Hvornår sker fakturering og betaling?

Umiddelbart efter tilmelding modtager du en faktura pr. e-mail. Såfremt den skal sendes elektronisk, bedes du oplyse virksomhedens EAN nr. ved tilmelding.

Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato. Priserne er anført i danske kroner ekskl. moms.

Se alle spørgsmål og svar her

Relaterede kurser