Pris

5.499kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted

Det forventes, at du opretholder en professionel og effektiv tilgang og altid bevarer overblikket, selv når din arbejdsdag er fyldt med informationer, forandringer og pres. Dette kræver konstant tilegnelse af ny viden og både faglig og personlig udvikling. Med andre ord skal du være tilstrækkeligt robust til at håndtere de udfordringer, du møder, så du kan opretholde en følelse af styrke, motivation og trivsel.

For at kunne give til andre fra et autentisk sted af overskud, er det nødvendigt at fylde din egen kande først – for du kan ikke hælde fra en tom kande. Dette kræver adgang til værktøjer og strategier, der kan hjælpe dig med at pleje og opretholde dit eget velbefindende.

Du lærer

✔️Hvordan du motiverer dig selv og andre via tre simple coaching-teknikker.
✔️At dosere din energi og kombinere tidsstyring med energistyring.
✔️At prioritere arbejdsopgaver ud fra de fire kvadranter fra bogen “De 7 Gode Vaner”.
✔️At bruge værktøjer fra Positiv Psykologi, der sikrer dig overskud på den psykologiske konto, så du får det bedste frem i dig selv og andre.
✔️At acceptere og håndtere uundgåelige forandringer med V.I.K modellen og den gren af kognitiv træning, der hedder ACT (Acceptance Commitment Training).
✔️At arbejde med forskellige persontyper og målrette din kommunikation hertil ud fra Personlighedsanalysen Femfaktormodellen.
✔️At bruge simple kommunikationsværktøjer til positiv håndtering af vanskelig adfærd.
✔️At bryde arbejdsopgaver ned til små skridt med Kaizen metoden.
✔️At håndtere tankemylder med Metakognitiv træning.
✔️At skabe ro med mindfulness og vejrtrækningsøvelser.
✔️At få mod, gennemslagskraft og nærvær via kropssprog, stemme og fremtoning.

Formål

Formålet med kurset er at ruste deltagerne til at tackle de krævende og foranderlige arbejdsmiljøer, de står overfor. Ved at fokusere på udviklingen af personlig robusthed samt evnen til at opretholde motivation og trivsel, sigter kurset mod at give deltagerne konkrete redskaber til at håndtere stress, prioritere opgaver og kommunikere effektivt. Gennem en kombination af coachingteknikker, tids- og energistyring, positiv psykologi, accept af forandringer, kommunikationsstrategier og mindfulness, sigter kurset mod at styrke deltagerne både mentalt og praktisk, så de kan opnå større mod, gennemslagskraft, glæde, effektivitet og nærvær i deres arbejde.

Målgruppe

Kurset er til dig, der savner effektive redskaber til dagligdagens udfordringer og ønsker ny viden, inspiration og energi til hverdagen.

Underviser

Gitte Koldtoft
Underviser og foredragsholder
4.73/5 (109 evalueringer)

Gitte er underviser, foredragsholder og uddannet fra Københavns Universitet med en Bachelor i Retorik og Massekommunikation. Gitte evner at sprede positiv energi og formidle kompleks viden på en humoristisk og “lige til at gå til”-måde, så metoderne og værktøjerne er brugbare, når hverdagens udfordringer banker på. Gitte har mere end tyve års erfaring som foredragsholder og underviser. Kunderne rækker vidt fra både store og små organisationer, kommuner og virksomheder – lige fra Lego, Nationalbanken, Folketinget, Hvidovre kommune, Esbjerg Kommune, Matas, HK, PWC, FOA og MANGE flere. Hun underviser i præsentationsteknik, positiv psykologi, trivsel, kommunikation og konflikthåndtering. For Gitte er videreuddannelse endnu vigtigere end uddannelse, da det eneste konstante i erhvervslivet er forandring, og det handler om at dygtiggøre sig. Derfor tager hun minimum et nyt kursus om året selv, hvor hun lærer om emner indenfor kommunikation og personlig udvikling. Og så er hun en bogorm der både læser og lytter til ca. 20 nye fagbøger om året. Gitte har skrevet fire bøger og publiceret mere end 100 artikler til diverse magasiner. Underviser på Chefsekretæruddannelsen, Powerfuld præsentationsteknik, Konflikthåndtering, Robusthed og gennemslagskraft på jobbet, Træn dine kommunikations- og samarbejdsevner og Mental sundhed.

LÆS MERE

Praktisk

Kurset afholdes i lækre, 5-stjernede omgivelser på Copenhagen Marriott Hotel og Radisson Blu Scandinavia Hotel, som begge byder på inspirerende mødefaciliteter og udsøgt fuld forplejning.

Dette kursus indgår også som en del af Chefsekretæruddannelsen, men fungerer også som et separat kursus.

Vi ønsker at skabe et trygt og fortroligt læringsrum, hvor du kan dele dine problemstillinger og få individuel fokus. Derfor afholder vi altid kurser i små hold, hvor underviseren kan være lydhør og give personlig sparring.

Du modtager et deltagerdiplom efter kurset.

Program

Kl. 8.30
Morgenmad og velkomst
Kl. 9.00
Forståelse af, hvordan dine tanker påvirker dine følelser og handlinger

Du får en grundforståelse af, hvordan du kan styre dine tankeprocesser og skabe motivation hos dig selv og andre via dit fokus.

– Hvad er metakognitiv træning?
– Hvorfor virker det ikke bare at tænke positivt?
– Hvordan bruger du negative tanker som en katalysator til at skabe nye muligheder?
– Hvordan får du kongruens mellem dine tanker, ord og handlinger?

Kl. 10.30
Pause
Kl. 10.45
Lad os fokusere på de ting der kan ændres og slippe resten

Er du leder eller medarbejder, så er det ens for alle. Vi bruger ofte alt for meget energi på vilkår, vi alligevel ikke kan ændre.

Men hvordan lærer vi at acceptere de ting og personer, der ikke kan ændres og fokusere på de ting, vi rent faktisk kan gøre noget ved? Hvordan holder vi op med at skændes med virkeligheden, når nu virkeligheden kan virke så frustrerende?

– Hvad sker der i hjernen, når vi stiller os selv nye og bedre spørgsmål?
– Hvilke overbevisninger vil hjælpe dig til at håndtere enhver udfordring?
– Hvad gør du, når du selv er i dårligt humør og smitter de andre?
– Hvad er fællesskabets rolle, når nogen i teamet er i demotiveret og smitter andre?

Kl. 12.00
Frokostpause
Kl. 13.00
Brug trafiklyset til at dosere din energi, så du har den rette balance mellem aktivitet og hvile - og dermed bliver gladere og får mere fra hånden.

Trafiklyset er et værktøj til at få den rette energibalance, så du både har energi, når du møder op på jobbet, sidst på eftermiddagen og når du kommer hjem.

– Hvad er mental, fysisk og følelsesmæssig energi?
– Hvordan bruger du Kaizenmetoden til at bryde opgaverne ned, når du føler dig overmandet?

Kl. 14.30
Kropssprog, kommunikation, selvtillid og gennemslagskraft

Når du lærer at tale dig selv op i stedet for ned, at skabe mod og bevæge dig på en måde, hvor kroppen udløser mindre af stresshormonet kortisol og mere testosteron – Ja så føler du dig stærkere og mere robust.

– De fem personlighedskarakterer, og hvor du lander på en skala fra 1-10.
– Din personlige Powerpose og grounding.
– Værktøjer til, hvordan du kan føle frygten og gøre det alligevel med “Hvis ikke jeg var bange, så ville jeg…”
– Proaktiv vs. Reaktiv adfærd, og hvordan du tager din power tilbage til dig selv.
– Opsamling af dagens indsigter og handlingsplan for din videre udvikling.

Kl. 16.00
Afrunding og tak for i dag!

Hvis du har brug for rådgivning eller hjælp til tilmelding, er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 5372 8000 eller e-mail info@montus.dk.

Pris

5.499kr.

 ekskl. moms

🎁 Tilmeld 3, og opnå 15% rabat. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.
Tid & sted
Kursusevalueringer

Ingen anmeldelser at vise

Vær den første til at anmelde “Robusthed og gennemslagskraft på jobbet”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Afholdes i 5-stjernede omgivelser
Brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os ved at sende en e-mail til info@montus.dk. Du kan også ringe ind til os. Vi sidder klar til at tage imod din henvendelse.

Ofte stillede spørgsmål
Er der venteliste til udsolgte kurser?

Ja, du kan godt skrives på ventelisten til et udsolgt kursus. Dog garanterer vi ikke, at du kan få en plads på holdet. Vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig første ledige dato og samtidig skriver til os på info@montus.dk, hvis du ønsker en plads på ventelisten.

Kan man lave en forhåndsreservation?

Ja! Da mange af vores arrangementer har et begrænset antal deltagerpladser, er det muligt at lave en forhåndsreservation. Du er dermed sikret en plads på holdet helt uforpligtende og uden nogen form for økonomisk hæftelse. Vilkårene for reservationen afhænger af arrangement og aftale.

Afholder I firmakurser?

Ja, vi hjælper årligt mange virksomheder med afholdelse af skræddersyede, interne firmakurser, hvor vores undervisere kommer ud til jer, når det passer ind i kalenderen. Læs mere her.

Hvor længe varer kurset?

Kurserne varer som udgangspunkt fra kl. 8:30 – 16:00. Dagen starter med registrering, morgenmad og networking fra kl. 8:30, og undervisningen går i gang kl. 9:00. Der vil blive serveret frokost i hotellets delikate restaurant fra kl. 12:00 – 13:00 og kl. 14:30 serveres the, kaffe og kage. Arrangementet forventes afrundet og afsluttet kl. 16:00.

Kan jeg få tilskud fra en kompetencefond?

Der findes forskellige muligheder for at søge økonomisk støtte til kompetencegivende efter- eller videreuddannelse. Næsten alle overenskomster har en aftale om en kompetencefond. Fra kompetencefonden kan der søges tilskud til kurser- eller uddannelsesforløb for ansatte omfattet af overenskomsten.

Fonden finansieres ved, at arbejdsgiverne årligt indbetaler et obligatorisk beløb for de medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst med tilhørende kompetencefond.

Der findes kompetencefonde for offentligt ansatte samt brancheforeninger og organisationer for privatansatte.

Offentlige:
Den Kommunale Kompetencefond
Den Regionale Kompetencefond
Den Statslige Kompetencefond

Private:

Industriens Kompetenceudviklingsfond
Kompetencefondene for Dansk Industri, HK Handel og HK Privat
Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

Sådan ansøger du til kompetencefondene:

  • Tal med din leder om dine udviklingsmuligheder. Det er din leder, der i sidste ende skal godkende din ansøgning
  • Find pris, start- og slutdatoer samt link til det kursus- eller uddannelsesforløb, du gerne vil søge støtte til. Se hele vores kursuskatalog her.
  • Udfyld og indsend din ansøgning til den pågældende kompetencefond
  • Endeligt skal ansøgningen underskrives af dig, din leder og din tillidsrepræsentant / faglige organisation. Du kan forvente svar inden for ca. to uger.

Når du skal udfylde din ansøgning, skal du have følgende oplysninger klar:

  • Arbejdspladsens P-nummer (10 cifre)
  • Navn på det kursus- eller uddannelsesforløb, du ønsker at deltage på
  • Navn på kursusudbyder
  • Start- og slutdatoer for uddannelsen
  • Pris på uddannelsen og evt. transport- og materialeudgifter
  • Kontaktoplysninger (e-mail og tlf.) på din leder og tillidsrepræsentant.

I kan også søge tilskud som gruppe. Dette kan I dog kun gøre, hvis alle medarbejderne deltager på samme uddannelse, har samme leder, har samme tillidsrepræsentant og er dækket af samme overenskomst.

Læs mere her.

Kan jeg få rabat?

Der er mulighed for rabat ved tilmelding af flere personer fra samme virksomhed. Der er også mulighed for at opnå rabat, hvis du ønsker tilmelding til flere kurser i samme ordre.

Kontakt os for at høre mere om rabatmulighederne.

Hvornår sker fakturering og betaling?

Umiddelbart efter tilmelding modtager du en faktura pr. e-mail. Såfremt den skal sendes elektronisk, bedes du oplyse virksomhedens EAN nr. ved tilmelding.

Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato. Priserne er anført i danske kroner ekskl. moms.

Se alle spørgsmål og svar her

Relaterede kurser