Bliv mentalt rustet i din rolle som koordinator, sekretær el.lign., så du bedst muligt kan håndtere dine arbejdsdage præget af travlhed og forandringer.
I funktionen som koordinator, sekretær el.lign. har du en helt central rolle. Du er sparringspartneren, tovholderen og bindeleddet mellem ledelsen og medarbejderne, og derfor er der høje forventninger til både dig og dit arbejde. Du kræves en omfattende viden, evnen til omstilling og ikke mindst at stå til rådighed med en hjælpende hånd, når det hele brænder på. Derfor er det helt afgørende for dit velbefindende og succes i virksomheden, at du har personligt overskud, er motiveret, mentalt rustet og forandringsparat.
Kursets formål
Dette inspirerende og lærerige kursus giver dig en række gode værktøjer, som du let kan indføre i dit daglige arbejde, og som gør dig i bedre stand til at navigere i en travl og krævende hverdag. Kurset sætter fokus på, hvordan din mentale robusthed, motivation og selvtillid øges gennem mentale teknikker og positiv psykologi. Herefter sættes fokus på, hvordan du kan navigere i en hverdag præget af forandringer, herunder dine forventninger og tillid hertil, samt hvordan modstand mod forandringer tackles. Eftermiddagen vil gøre dig klogere på din psykologiske kapital, som er fundamentet for at realisere dit udviklingspotentiale. Dagens sidste oplæg kigger nærmere på, hvordan du skaber balance mellem dit arbejds- og privatliv og ikke mindst, hvordan mindfulness kan være din vej til et mere roligt, nærværende og fokuseret sind.
Kursets indhold
- Relation mellem arbejdsmæssige krav og personlige ressourcer
- Øg din selvtillid, mentale robusthed og motivation med mentale teknikker
- Din reaktion på og håndtering af forandringer
- Tillid til og trivsel under forandringer
- Modstand mod forandringer
- Realisér dit udviklingspotentiale med psykologisk kapital
- Træn værktøjerne til bedre psykologisk kapital
- Work-life balance
- Bliv mere rolig, nærværende og fokuseret med mindfulness.
Kursets underviser
På kurset underviser enten Rikke Østergaard eller Marika Tingleff:
- Rikke Østergaard, mentaltræningsekspert og sociolog fra Københavns Universitet. Hun har desuden studeret filosofi og psykologi på University of Sydney, hvor hun i dag fungerer som gæsteunderviser på universitetets lederakademi. Hun har stiftet Erhvervssociologen og arbejder for flere store og små virksomheder, hvor hun hjælper med at vende arbejdsklimaet fra stress og konflikter til et arbejdsmiljø med trivsel, overskud og glæde.
Rikke har sammen med hjerneforsker Ulrich Kirk skrevet bestselleren “Sluk emhætten – træn din hjerne og træf bedre beslutninger” og udkom i 2017 med bestselleren “TAK!”, som er Danmarks første bog om verdens nemmeste redskab til at stoppe stresshormoner, nemlig taknemmelighed. I dag er Rikke en eftertragtet foredragsholder. - Marika Tingleff er autoriseret psykolog (cand.psych. aut) med speciale i det arbejdende menneskes psykologi, herunder stressbehandling, lederudvikling, forandringsledelse samt udvikling af teams, kommunikation og samarbejde. Hun har mere end 15 års undervisningserfaring fra konsulentverdenen som seniorkonsulent i ledelse og har siden 2011 været selvstændig psykolog og coach.
Kursets målgruppe
Kurset er for dig, som arbejder som koordinator, sekretær el.lign. og ønsker viden om, hvordan du styrker din centrale rolle som virksomhedens sparingspartner i en travl hverdag præget af forandringer.
Kursets afholdelsessted
Kurset afholdes i luksuriøse, 5-stjernede omgivelser på Copenhagen Marriott Hotel i København og på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus. Begge hoteller tilbyder fantastiske og inspirerende kursusfaciliteter og vil sørge for en udsøgt fuld forplejning i deres delikate restauranter. Du går altså ikke kun hjem med ny viden og brugbare arbejdsværktøjer, du går også hjem med en uforglemmelig oplevelse.
Kursets praktiske informationer
I forbindelse med kurset får du adgang til et inspirerende og lærerigt e-learning materiale med indsigtsgivende viden om og en række lette værktøjer til at styrke din rolle som koordinator, sekretær el.lign. Du kan i høj grad også få glæde af materialet efter endt kursus.
Dette kursus indgår også som en del af Koordinator Uddannelsen (5 moduler).
Efter endt kursus vil du modtage et diplom som bevis for din deltagelse.
Program
Kl. 8.30 | Morgenmad og velkomst |
Kl. 9.00 | Positiv psykologi |
| Positiv psykologi kan være din direkte vej til et arbejdsliv med motivation og trivsel gennem lette teknikker, som muliggør, at du kan udnytte dit fulde potentiale og styrke din mentale robusthed. Dagens første oplæg har fokus på følgende:
– Relationen mellem de arbejdsmæssige krav og dine personlige ressourcer
– Øg din selvtillid og mentale robusthed med mentale teknikker og positiv psykologi
– Lad positiv psykologi udnytte dit fulde potentiale
– Positiv psykologi kan skabe større arbejdsglæde, motivation og gode resultater. |
Kl. 10.30 | Pause |
Kl. 10.45 | Gør dig parat til (flere) forandringer |
| Virksomheder bliver i dag konstant konfronteret med forandringer, og netop derfor er det også helt afgørende, at du er i stand til at navigere og føler dig tryg med arbejdet heri. På dagens andet oplæg får du indsigt i følgende:
– Hvordan reagerer du på og håndterer forandringer?
– Dine forventninger til forandringerne
– Tillid til og trivsel under forandringer
– Modstand mod forandringer – lær at tackle modstanden. |
Kl. 12.00 | Frokostpause |
Kl. 13.00 | Din psykologiske kapital |
| Din psykologiske kapital er den kapacitet, du anvender, når du skal lykkes med noget. Grundlæggende kan man sige, at du bruger din psykologiske kapacitet til at realisere dit udviklingspotentiale – et vigtigt værktøj når du skal lykkes i dit job. Dagens tredje oplæg gør dig klogere på følgende:
– Hvordan defineres psykologisk kapital, og hvorfor er den vigtig for dig?
– Jeg KAN – jeg TROR – jeg VIL – jeg STYRKES AF MODGANG – realisér dit udviklingspotentiale
– Træn værktøjerne mod bedre psykologisk kapital. |
Kl. 14.30 | Pause |
Kl. 14.45 | Work-life balance og mindfulness |
| At skabe balance mellem arbejds- og privatlivet er en vigtig faktor for at du trives og kan udfylde din rolle både i og uden for dit arbejde. Et udemærket supplement til work-life balance er mindfulness, som er din måde til at opnå mere ro, nærvær og fokus på. Dagens fjerde og sidste oplæg lærer dig følgende:
– Work-life balance – hvad, hvorfor og hvordan?
– Bliv mere rolig, nærværende og fokuseret med mindfulness
– Mindfulness til de pressede situationer i dit arbejdsliv
– Lær øvelserne til mindfulness. |
Kl. 16.00 | Afslutning – Montus takker af for i dag! |
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Arrangementet inkluderer fuld forplejning, e-learning materiale samt diplom som bevis for din deltagelse. Der vil desuden være rig mulighed for at netværke med de øvrige deltagere samt underviser.
Det siger kunderne om kurset
-

Pernille Degn Christensen, Sekretær, Ringsted Kommune, Skolecenter, Sekretariatet
”Jeg synes, at det var en fantastisk underviser, og hun formåede virkelig at inddrage os i undervisningen. Det var også luksus, at vi kun var 4 på holdet, så man virkelig fik en dialog i gang med underviser og medkursister. Der var tid og rum for, at vi kunne komme med eksempler fra vores egen hverdag.
Hold endelig fast i Marika som underviser. Hun gør det utrolig godt. Jeg har aldrig brudt mig om de "bløde fag" og tænkte egentlig, at den her dag bare skulle overstås, men jeg må indrømme, at for første gang nogensinde ramte en underviser spot on. For første gang har jeg følt, at jeg virkelig gik fra undervisningen og havde lært noget, noget som jeg kunne relatere til i min egen hverdag.” -

Kirsten Stoltze Jensen, Receptionist, Psykiatrifonden
”Jeg synes, at det var en fantastisk underviser, og jeg må indrømme, at for første gang nogensinde ramte en underviser spot on. Der var tid og rum for, at vi kunne komme med eksempler fra vores egen hverdag. For første gang har jeg følt, at jeg virkelig gik fra undervisningen og havde lært noget, noget som jeg kunne relatere til i min egen hverdag.” -

Tina Åberg, Sekretær, Fødevareforbundet NNF
”Det bedste ved kurset var underviseren. En rigtig god og udbytterig dag. Alt var super godt.” -

Connie Andersen, kontorassistent, Greve Kommune
”Marika var dejlig inspirerende, og det var rart at vi ikke var så mange på kurset. Det skabte en god kemi på holdet. Det var en god konstruktiv dialog, vi havde.” -

Marlene Elmen Uhd, Afdelingsledelsessekretær, Herlev Hospital
”Det hele var godt både det vi fik med hjem af redskaber, super god underviser, lækker forplejning, dejligt sted, dele sin hverdag med andre som slet ikke kender en. Super søde mennesker både jer der tog imod os og underviser samt omgivelser det manglede bestemt ingenting😃Tak for et rigtigt godt kursus😃” -

Helle Wejendorp, Ledende lægesekretær, Sjællands universitetshospital Køge og Roskilde
Det hele var godt: fantastiske omgivelser, super god forplejning og sidst men ikke mindst vores super dygtige, empatiske, positive, hjælpsomme og imødekommende underviser Marika Tingleff. Hun var det bedste og var i høj grad medvirkende til, at det blev en fantastisk god, lærerig og spændende dag. Dejlig god modtagelse på hotellet, først af personalet der og så af jer to positive piger. Fantastisk god start på en forrygende god dag. -

Heidi Walther, Afdelingsledelsessekretær, OUH Kirurgisk Afdeling A
Synes, at underviser Marika var meget god og nærværende, kunne inddrage os alle i undervisningen. -

Mette Jespersen, Institutsekretær, Psykologisk Institut
Det bedste var et mix af oplæg og kursisternes egne oplevelser. Virkelig dygtig underviser, som jeg vil anbefale til andre. -

Inger Viborg Grarup, afdelingskoordinator, Vejdirektoratet
Underviseren var helt nede på jorden, og lyttede til det vi sagde idet hun brugte vores udtalelser som eksempler. Intet at klage over. Glæder mig til næste modul :o)