Koordinator Uddannelsen (5 moduler)
Udvikl din karriere som koordinator, sekretær el.lign., og bliv rustet til at håndtere en spændende, udfordrende og travl hverdag.
Som koordinator, sekretær el.lign. er du virksomhedens centrale sparrings- og samarbejdspartner, og du har derfor en afgørende rolle. En rolle som i de offentlige såvel som private virksomheder undergår en rivende udvikling. Netop dét faktum gør at der stilles enorme krav til dig. Du kræves især meget indsigt, overblik, højt arbejdstempo og professionalisme samt evnen til at kunne håndtere konstante forandringer, forventninger og mange nye opgaver.
Din centrale rolle i virksomheden udfordrer derfor hele tiden din faglige og personlige udvikling, hvilket understreger nødvendigheden af at have de helt rigtige og fornyede værktøjer til at kunne navigere i selv de mest dynamiske og hektiske arbejdsdage.
Formål
På denne yderst lærerige og praksisbaserede uddannelse gennemgår du i løbet af 5 moduler de afgørende elementer til at kunne navigere succesfuldt i dit arbejde som koordinator, sekretær el.lign. Uddannelsen sætter fokus på, hvordan du fagligt såvel som personligt kan realisere dit fulde udviklingspotentiale, samt hvordan du styrker dine forudsætninger for at kunne trives under konstante forandringer. Ikke mindst fokuserer uddannelsen på, hvordan du skaber balance mellem dit arbejds- og privatliv og kan bruge mindfulness som et givende værktøj til ro, nærvær og fokus i dit daglige arbejde.
Endvidere skærper uddannelsen dine evner inden for din daglige kommunikation – både den kommunikation, som går på tværs af eller uden for organisationen samt din mundtlige og skriftlige kommunikation for at sikre, at dit budskab kommer frem, bliver bemærket og ikke mindst forstået. Uddannelsen gør dig også klogere på, hvordan du med simple metoder og gode værktøjer bliver endnu mere effektiv i dit arbejde, når du skal strukturere og håndtere den store mængde data, du dagligt modtager og skal tage stilling til. Desuden bliver du guidet til den mest optimale brug af Outlook, som gemmer på en lang række smarte metoder til, hvordan du bedst planlægger, kommunikerer og arbejder – metoder, der frigiver tid til vigtigere og mere spændende opgaver.
Indhold
- Din rolle som koordinator
- Kommunikation på tværs af organisationen
- Din skriftlige kommunikation
- Personlig planlægning og effektivitet
- Outlook, OneNote og Word – og deres sammenhænge.
Undervisere
Uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med erfarne og passionerede undervisere. Uddannelsens fem moduler berører forskellige faglige områder, herunder bl.a. kommunikation og personlig planlægning, hvorfor der er tilknyttet en række forskellige undervisere med dertilhørende forskellige spidskompetencer. Dette for at sikre størst muligt udbytte for deltagerne.
Målgruppe
Uddannelsen er for dig, som arbejder som koordinator, sekretær el.lign. og ønsker viden om og værktøjerne til at effektivisere din travle hverdag og ikke mindst udfordre dine faglige og personlige kompetencer. Du kan både som erfaren eller nystartet koordinator, sekretær el.lign. deltage på uddannelsen.
Afholdelsessted
Uddannelsen afholdes i luksuriøse, 5-stjernede omgivelser på Copenhagen Marriott Hotel i København og på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus. Begge hoteller tilbyder fantastiske og inspirerende kursusfaciliteter og vil sørge for en udsøgt fuld forplejning i deres delikate restauranter. Du går altså ikke kun hjem med ny viden og brugbare arbejdsværktøjer, du går også hjem med en uforglemmelig oplevelse.
Struktur
Uddannelsen strækker sig over 5 moduler (fra kl. 9-16) med en uges varighed mellem hvert modul. Der vil være morgenmadsbuffet og mulighed for at lære de øvrige kursister at kende fra kl. 8:30. Alle moduler indeholder forelæsninger, gruppedebatter, plenumdiskussioner, cases og en lang række praktiske øvelser, som gør det nemt at indføre direkte i dit daglige virke.
Uddannelsen er dynamisk opbygget således, at de 5 moduler ikke nødvendigvis skal afvikles i rækkefølgen nedenfor. Find den opstart, der passer dig bedst eller ring til os, så vi sammen kan skræddersy den rigtige løsning for dig.
Materiale
I forbindelse med uddannelsens moduler får du adgang til et spændende e-learning materiale med indsigtsgivende viden om og en lang række praktiske værktøjer til at styrke din rolle som koordinator, sekretær el.lign. Du kan i høj grad også få glæde af materialet efter endt uddannelse.
Praktisk
Du skal selv medbringe computer på uddannelsen. Der bliver undervist fra en pc, så bruger du Mac, skal du være opmærksom på mulige afvigelser i brugerflade og funktionalitet.
Efter uddannelsen vil du modtage et diplom som bevis på din deltagelse.
Program
På dette modul bliver du klogere på din rolle som koordinator og bliver præsenteret for en række gode værktøjer, som udfordrer dine faglige såvel som personlige kompetencer, samt gør dig i stand til at navigere i en travl og krævende hverdag præget af konstante forandringer.
Modulet kommer ind på følgende:
– Positiv psykologi
– Gør dig parat til (flere) forandringer
– Din psykologiske kapital
– Work-life balance og mindfulness.
Kommunikation er ikke nødvendigvis en simpel øvelse, når den skal på tværs af forskellige kulturer, hierarkier og persontyper. Derfor præsenteres du på dette modul for en række effektive værktøjer, som kan lette din daglige kommunikation med dine omgivelser i og uden for organisationen, så dit budskab når rigtigt frem.
Modulet kommer ind på følgende:
– Modellen for kommunikation
– Kommunikation på tværs af kulturer og hierarkier
– Persontyper – fokusér din kommunikation
– Mundtlig kommunikation på tværs af organisationen.
På dette modul er der fokus på, hvordan du målretter din skriftlige kommunikation på en professionel, troværdig og overbevisende måde, så både du og virksomheden sikrer, at I får kommunikeret jeres budskaber på bedste vis.
Modulet kommer ind på følgende:
– Grib den gode kommunikation an
– Fang din modtager
– Den effektive, skriftlige kommunikation – bliv skarp på den gode e-mail
– Skriftlig kommunikation til online brug.
På dette modul får du praktiske redskaber til at sikre, at du altid behandler og håndterer de informationer og opgaver, du dagligt modtager på en struktureret og effektiv måde. Du vil få en ny metode til, hvordan du lader dit personlige system huske de vigtige ting og derved frigiver kræfter til at løse dine arbejdsopgaver.
Modulet kommer ind på følgende:
– Fokusér på dine gøremål, og rens hovedet for øvrige tanker
– Handlingsproces når du modtager en besked
– Planlægning og overblik i praksis
– Brug mailsystemet til at hjælpe dig.
På dette modul får du en introduktion til Outlook, OneNote samt Words mange spændende funktioner, faciliteter og indbyrdes sammenhænge samt får en masse brugbare værktøjer og geniale genveje, som vil effektivisere din daglige gang i programmerne.
Modulet kommer ind på følgende:
– Windows- og Genvejsmenutasten
– Outlook, herunder kalender, OneNote og personer
– Arbejd på tværs af programmerne med udgangspunkt i Word
– Brugbare værktøjer og geniale genveje.
Læs artiklen “Sekretæren er en af virksomhedens mest værdifulde ressourcer” her.
Læs artiklen “Kender du til Koordinator Uddannelsen?” her.
Vi og vores undervisere glæder os til at byde dig velkommen!
Arrangementet inkluderer fuld forplejning, e-learning materiale samt uddannelsesdiplom som bevis for din deltagelse. Der vil desuden være rig mulighed for at netværke med de øvrige deltagere samt undervisere.
Relaterede kurser
-
Din skriftlige kommunikation
Skærp din skriftlige kommunikation på arbejdspladsen, så du bliver læst og forstået professionelt, troværdigt og overbevisende. Skriftlig kommunikation er en stor del af de fleste menneskers arbejdsliv, og for virksomheden er det et uundværligt arbejdsredskab. Når
LÆS MERE5.000DKK -
Personlig planlægning og effektivitet - skab overblik og struktur i dit arbejdsliv
Få styr på de mange informationer og opgaver, du dagligt modtager, og få praktiske redskaber til at sikre bedre overblik og struktur. De fleste medarbejdere har en hverdag, hvor de typisk modtager utallige informationer og opgaver, som
LÆS MERE5.000DKK -
Chefsekretærkonferencen - hele kontorets sparringspartner
Bliv endnu skarpere i rollen som arbejdspladsens koordinerende og strukturerende sparringspartner. Som chefsekretær har du en central og vigtig rolle og er en uundværlig hjælp når arbejdspresset øges, og mange afgørende opgaver skal klares eller færdiggøres.
LÆS MERE5.500DKK -
Din rolle som koordinator
Bliv mentalt rustet i din rolle som koordinator, sekretær el.lign., så du bedst muligt kan håndtere dine arbejdsdage præget af travlhed og forandringer. I funktionen som koordinator, sekretær el.lign. har du en helt central rolle. Du
LÆS MERE4.500DKK -
Chefsekretær Uddannelsen (3 moduler)
Et udviklingsforløb for chefsekretærer, sekretærer, PA o. lign. Arbejdet som chefsekretær, sekretær, PA o. lign. i en moderne virksomhed betyder en arbejdsdag fyldt med informationer, opdateringer, forandringer, arbejdspres samt faglige og personlige udfordringer. Chefsekretærens rolle er i
LÆS MERE15.000DKK
Jeanne Præst Jensen, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S –
”Det bedste ved uddannelsen var helt klart underviserne, som underviste på en levende og inspirerende måde, og de var alle dygtige til at formidle deres budskab og gjorde det på en interessant måde, hver især, så det ikke blev for tungt. Virkelig god oplevelse.”
Lis Højgaard Mieritz, Haslev Idrætsefterskole –
”Det har været nogle meget kompetente undervisere, der alle formåede at formidle deres viden. Jeg har fået rigtig meget ud af alle moduler, og vi har været en god gruppe, der har fungeret fint sammen både fagligt og socialt. Alt har været godt :)”
Joan Vibeke Thygesen, HK MIDT –
”Det var fem gode og meget brugbare moduler. Jeg har virkelig fået noget med hjem, som jeg bruger i mit job hver dag. Det var dejligt at være sammen med andre i samme jobkategori som jeg selv og mødes flere gange. Jeg har stadig kontakt med nogle af deltagerne på koordinatoruddannelsen.”
Rikke Kromann Larsen, Eldan Recycling A/S –
”Fantastiske undervisere, I har fundet. Det, at vi kun var 5 på hele forløbet, gjorde noget specielt og der var plads til alle og underviseren nåede rundt.”
Lena Orup, Doms ApS –
”Det faglige og underviserne, samt networking var rigtig godt. Det var godt med forskellige eksperter til de forskellige kursusdage. Alle dage har jeg fået brugbar viden med mig, som jeg kan bruge i min hverdag.”
Marianne Ærsøe, DTU Entrepreneurship –
”Vi har haft et lille rigtig godt hold, hvor alle virkede til at have det fint med hinanden. En gang om ugen har været fint, så man kunne nå at fordøje al den information, som man har modtaget. Gode og engagerede undervisere. Keep up the good work. :)”
Inger Viborg Grarup, Vejdirektoratet –
”Gode undervisere. Godt med en hel dag til et emne, og at forløbet kunne tages 5 uger i træk. Tak for masser af ny viden, brush-up, mulighed for networking, skønne undervisere og et dejligt kursussted :o)”